Hvis din arbejdsgiver sender dig ud for at arbejde i et andet land, vil du stadig være forsikret i henhold til lovgivningen i dit hjemland, hvis du opfylder de betingelser, der gælder for udstationerede arbejdstagere.

Det betyder, at du kan arbejde i det andet land i højst 24 måneder for din arbejdsgiver, som har hjemsted i udsendelseslandet. Før du tager af sted, skal du sørge for at få en A1-blanket, som attesterer, at du er omfattet af lovgivningen i det land, du er udstationeret fra. Din arbejdsgiver underretter det kompetente socialsikringskontor om din situation.

Med denne løsning søger man at undgå hyppige ændringer i din situation med hensyn til social sikring i tilfælde af korte arbejdsophold i udlandet. De samme bestemmelser gælder for selvstændige, der midlertidigt udfører lignende aktiviteter i et andet land. >> Download vores vejledning om udstationering

Din arbejdsgiver skal ansøge om en A1-blanket, før din udstationeringsperiode starter. >> Download vores vejledning om udstationering

Du er grænsearbejder, hvis du arbejder i et andet EU-land end dér, hvor du bor, og du rejser hjem til dit bopælsland hver dag eller mindst én gang om ugen. Som grænsearbejder er du forsikret i det land, du arbejder i. Dette land er ansvarligt for dine sociale sikringsydelser.

Der gælder særlige regler for sundhedspleje og arbejdsløshed. I forbindelse med sygedagpenge kan du vælge at få dem enten dér, hvor du bor eller dér, hvor du arbejder. Du kan finde flere oplysninger på vores side og FAQ om sygedagpenge.

Med hensyn til arbejdsløshedsydelser er du, hvis du slet ikke har noget arbejde, kun berettiget til ydelser i det land, hvor du bor. Du kan finde flere oplysninger på vores side og FAQ om arbejdsløshed.

Tjenestemænd er underlagt lovgivningen for deres forvaltning, selv om de udfører arbejde som ansatte og/eller selvstændige i et andet land.

Hvis du arbejder på et skib, er du forsikret i det land, hvis flag skibet fører, også selv om du bor i et andet land. Du vil være forsikret i det land, du bor i, hvis din arbejdsgivers hovedsæde også ligger dér, også selv om det ikke er det land, hvis flag skibet fører.

Hvis du ikke har arbejde, er der to mulige situationer:

• Du modtager kontantydelser på grundlag af dit tidligere arbejde som ansat eller selvstændig. I det tilfælde er du underlagt lovgivningen i det land, hvor du var forsikret, da du arbejdede.
• Du har ikke ret til sociale sikringsydelser på grundlag af et nuværende eller tidligere arbejdsforhold, og du er ikke erhvervsaktiv. Hvis du ikke er erhvervsaktiv, er du underlagt lovgivningen i det land, du bor i. Du skal være opmærksom på, at i nogle lande er retten til social sikringsdækning baseret på bopæl, mens det i andre lande kun er erhvervsaktive (og deres familiemedlemmer), der er forsikret. Kontakt dit socialsikringskontor for at finde ud af, hvordan din situation er.  >> Find en kontaktinstitution i vores katalog

Hvis du er studerende og opholder dig midlertidigt i det land, hvor du studerer, betragtes du principielt stadig som bosiddende i dit hjemland og forsikret der.

Det betyder, at du har ret til al nødvendig sundhedspleje i det land, hvor du studerer, hvis du har fået udstedt et europæisk sygesikringskort fra socialsikringskontoret i dit hjemland, før du tog af sted.

Hvis du af en eller anden grund ikke er forsikret i dit hjemland, skal du kontakte socialsikringskontoret i det land, du studerer i, som vil vurdere din situation. Hvis du opfylder betingelserne for at blive betragtet som bosiddende i dette land, kan du faktisk være dækket dér og ikke i dit hjemland. >> Find en kontaktinstitution i vores katalog

To eller flere lande kan efter fælles aftale af hensyn til den pågældende person eller gruppe af personer tillade nationale undtagelser for EU-reglerne.

Disse undtagelser vedtages generelt fra sag til sag, så kontakt dit socialsikringskontor for at få flere oplysninger. >> Find en kontaktinstitution i vores katalog

Dit bopælsland er dér, hvor du har dit "sædvanlige opholdssted", ´dvs. hvor dit "interessecenter" er.

Normalt er beslutningen om, hvor dit bopælsland er, en national beslutning. Der findes en liste over kriterier, som kan hjælpe socialsikringskontorer med at vurdere, hvilket land der skal betragtes som dit bopælsland, i tilfælde af uenighed mellem to eller flere lande. Disse kriterier omfatter: den periode, du har boet i de pågældende lande; din familiemæssige status og familiebånd; din boligsituation, samt hvor permanent den er; det sted, hvor du udøver dit erhverv eller dine ikke-erhvervsmæssige aktiviteter; karakteren af din erhvervsaktivitet; det land, hvor du betaler skat; hvis du er studerende det sted, hvor du tjener din indkomst.

Det er under alle omstændigheder socialsikringskontorerne og ikke dig selv, der afgør, hvilket land der er dit bopælsland. >> Find en kontaktinstitution i vores katalog

Hvis du arbejder i to eller flere lande, er du forsikret i dit bopælsland, hvis du har en betydelig del af dit arbejde der. "En betydelig del" betyder mindst 25 % af din arbejdstid og/eller din løn, men andre forhold kan også være relevante, ligesom din generelle situation tages i betragtning.

For at bestemme, om en betydelig del af dit arbejde udføres i dit bopælsland, vil den forventede fremtidige situation i de kommende 12 måneder også blive taget i betragtning. >> Download vores vejledning om udstationering

Hvis institutioner i forskellige lande ikke kan blive enige om, hvilket lands lovgivning der skal gælde for din situation, sikrer EU's regler, at det ene lands lovgivning finder anvendelse midlertidigt, således at du fortsat er dækket.

I mellemtiden skal institutionerne så træffe en afgørelse. Hvis de ikke kan blive enige, kan de gennemføre en dialog- og forligsprocedure. Sagen kan forelægges Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som træffer en beslutning.

Der findes en lignende procedure for midlertidig udbetaling af ydelser. >> Du kan få flere oplysninger ved at downloade vores vejledning om udstationering

Hvis du arbejder i to eller flere lande, skal du underrette socialsikringskontoret i dit bopælsland. Socialsikringskontorerne dér vil beslutte, hvilken lovgivning der midlertidigt skal gælde i din situation, og vil underrette institutionerne i alle de lande, hvor du arbejder.

Den midlertidige lovgivning bliver definitiv efter to måneder, medmindre de andre institutioner ikke er enige. Hvis det er tilfældet, kan de gennemføre en dialog- og forligsprocedure (se ovenfor).

Hvis du på grund af de nye forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger bliver omfattet af lovgivningen i et andet land end under de gamle regler, vil den tidligere lovgivning finde anvendelse, så længe din situation forbliver uændret, men højst i 10 år.

Du kan anmode om at blive omfattet af den lovgivning, der gælder for dig i henhold til den nye forordning, hvis du ønsker det. >> Find en kontaktinstitution i vores katalog

I henhold til de nye forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er udstationering stadig en tidsbegrænset undtagelse fra hovedreglen om, at du skal være forsikret i det land, hvor du arbejder.

Derfor vil der blive taget højde for den udstationeringsperiode, der blev brugt i henhold til de gamle regler, og den periode vil blive trukket fra den tidsgrænse på 24 måneder, som gælder for udstationering i henhold til de nye regler.

Med de moderniserede koordineringsregler vil særreglerne for transportarbejdere blive ophævet fra den 1. maj 2010: Der gælder nu samme regler for alle, som arbejder i to eller flere lande.

For sektorer, som er meget mobile, har den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger imidlertid vedtaget særlige fortolkningsregler for at hjælpe arbejdsgivere og arbejdstagere med at bestemme, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og i hvilken periode. >> Se vores sider om EU-lovgivningen

Hvis der ikke er andet, der ændrer sig i din situation, kan din arbejdsgiver bede om en ny E101 fra det kompetente socialsikringskontor. Hvis du imidlertid beder om at blive omfattet af reglerne i den nye forordning, skal din arbejdsgiver bede om et såkaldt personbårent dokument A1, som erstatter E101 i den nye forordning.