Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

FAQ - Glossar

Hvor?

Det er det land, du normalt bor i, dit hjemland. Med andre ord er det der, hvor dit interessecenter er. Der er i artikel 11 i gennemførelsesforordning 987/2009 opstillet en liste over elementer til brug for socialsikringskontorers vurdering af, hvilket land der skal betragtes som bopælssted.

Disse elementer omfatter: hvor længe du har boet på de pågældende landes område; din familiemæssige situation og familiemæssige bånd; din boligsituation, samt hvor fast den er; det sted, hvor du udøver dit erhverv eller din ulønnede virksomhed; arten af den virksomhed, du udøver; det land, hvor du betaler skat; hvis du er studerende, din indtægtskilde. Det er under alle omstændigheder socialsikringskontorerne og ikke dig selv, der afgør, hvilket land der er dit bopælsland.

Midlertidigt ophold er en periode, hvor du opholder dig et andet sted end dér, hvor du normalt bor, og du ikke flytter dit "interessecenter" derhen. Interessecentret vurderes af socialsikringskontorerne med henblik på at fastsætte dit bopælssted (se definitionen af bopælssted ovenfor). I relation til koordinering af social sikring er et midlertidigt ophold ikke begrænset til et defineret tidsrum, men knytter sig til begrebet bopælssted.

F.eks. kan det forhold, at en studerende, der studerer i et andet land i mere end tre måneder, lader sig registrere hos de lokale myndigheder, ikke betragtes som en ændring af bopælssted: hvis den studerende har til hensigt at vende tilbage til sit normale bopælssted efter studieperioden, betragtes han/hun som havende midlertidigt ophold og kan derfor bruge et europæisk sygesikringskort.

Hvem?

Ved lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed forstås en beskæftigelse eller udøvelse af virksomhed eller dermed ligestillet aktivitet, der betragtes som sådan ved anvendelse af lovgivningen om social sikring i EU-landet, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, hvor den pågældende beskæftigelse eller virksomhed eller dermed ligestillede aktivitet udøves (artikel 1 i forordning 883/2004).

En grænsearbejder er en person, der arbejder i et EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, men som er bosat i et andet af disse lande, hvortil han eller hun som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst én gang om ugen.

I henhold til EU's regler om koordinering af de sociale sikringsordninger er en forsikringstager enhver person, som opfylder betingelserne i lovgivningen i et EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, for ret til sociale sikringsydelser.

Et familiemedlem er enhver person, der betegnes eller anerkendes som sådant i henhold til den lovgivning i et EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, hvorefter ydelserne udredes. >> Find en kontaktinstitution i vores katalog

I henhold til EU's regler om koordinering af de sociale sikringsordninger har "statsløs" den betydning, der er tillagt udtrykket i artikel 1 i konventionen om statsløse personers retsstilling, undertegnet i New York den 28. september 1954.

I henhold til EU's regler om koordinering af de sociale sikringsordninger har "statsløs" den betydning, der er tillagt udtrykket i artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling, undertegnet i Genève den 28. juli 1951

Relaterede nyheder

Der er ingen relaterede nyheder fra de seneste 6 måneder.

Del denne side