Archive:Regionale uddannelse og træningsstatistikker

This Statistics Explained article is outdated and has been archived - for recent articles on regions and cities see here.

Data fra marts og april 2016. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: november 2017.

Kortene kan vises interaktivt ved hjælp af Eurostats statistiske atlas (se brugermanual) (begge på engelsk).

Kort 1: Andelen af fireårige, der deltog i førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet (ISCED-niveau 0 og 1), pr. NUTS 2-region, 2014 (¹)
(% andel af alle fireårige)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_enra14)

Kort 2: Andelen af elever i sekundær undervisning på andet trin (ISCED 3), der var i erhvervsuddannelsesprogrammer, pr. NUTS 2-region, 2014 (¹)
(% andel af alle elever i ISCED 3)
Kilde: Eurostat (educ_uoe_enra13)

Kort 3: Andelen af personer i aldersgruppen 18-24 år, der forlader uddannelsessystemet tidligt, pr. NUTS 2-region, 2015 (¹)
(%)
Kilde: Eurostat (edat_lfse_16)

Graf 1: Den kønsbestemte forskel for andelen af unge i aldersgruppen 18–24, der forlader uddannelsessystemet tidligt, i udvalgte NUTS 2-regioner i EU, 2015 (¹)
(forskel i procentpoint, andelen for mænd minus andelen for kvinder)
Kilde: Eurostat (edat_lfse_16)

Kort 4: Andelen af personer i aldersgruppen 18-24 år, der hverken var i beskæftigelse eller under yderligere uddannelse, pr. NUTS 2-region, 2015 (¹)
(%)
Kilde: Eurostat (edat_lfse_22)

Graf 2: Den kønsbestemte forskel for andelen af unge i aldersgruppen 18–24, der hverken var i beskæftigelse eller under yderligere uddannelse
, i udvalgte NUTS 2-regioner i EU, 2015 (¹)
(forskel i procentpoint, andelen for mænd minus andelen for kvinder)
Kilde: Eurostat (edat_lfse_22)

Kort 5: Andelen af personer i aldersgruppen 30-34 år med en videregående uddannelse (ISCED 5–8), pr. NUTS 2-region, 2015 (¹)
(%)
Kilde: Eurostat (edat_lfse_12)

Graf 3: Den kønsbestemte forskel for andelen af personer i aldersgruppen 30-34 med en videregående uddannelse (ISCED 5–8), i udvalgte NUTS 2-regioner i EU, 2015 (¹)
(forskel i procentpoint, andelen for mænd minus andelen for kvinder)
Kilde: Eurostat (edat_lfse_12)

Denne artikel udgør en del af en række statistiske artikler baseret på Eurostats regionale årbog. Uddannelse, erhvervsuddannelse og mere generelt livslang læring spiller en vital rolle i Den Europæiske Unions (EU's) økonomiske og sociale strategier.

Eurostat indsamler og offentliggør uddannelsesstatistikker for EU-medlemsstaterne og deres regioner. Desuden foreligger der oplysninger for EFTA- og kandidatlandene. Denne artikel præsenterer data vedrørende deltagelsesfrekvenser for fireårige og elever i erhvervsuddannelsesprogrammer samt andelen af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, andelen af unge, der hverken var i beskæftigelse eller under yderligere uddannelse og andelen af personer i alderen 30-34, der har fuldført en videregående uddannelse. Disse statistikker præsenteres generelt pr. NUTS 2-region, selv om data for deltagelse kun er tilgængelige pr. NUTS 1-region for Tysklands og Det Forenede Kongeriges vedkommende, og der er nationale data for Kroatiens vedkommende.

Vigtigste statistiske resultater

Det fremgår af tallene for 2014 for EU-28, at der var ca. 107 mio. børn, elever og studerende i hele uddannelsessystemet fra førskoleundervisning til længere videregående uddannelser (ISCED 2–8).

Andel af fireårige, der modtager undervisning

Førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet spiller en vigtig rolle med hensyn til at tackle uligheder og øge færdighederne i grundlæggende kompetencer. Politiske beslutningstagere argumenterer med, at flere små børn bør deltage i førskoleundervisning frem at være i uformel, privat pleje. Der er fastsat et overordnet mål i den strategiske ramme for uddannelsesområdet (ET 2020) om, at mindst 95 % af alle børn mellem fire år og den skolepligtige alder for deltagelse i undervisning på primærtrinnet bør deltage i førskoleundervisning. Bemærk, at den lovpligtige skolealder varierer en del i EU-medlemsstaterne: Skolepligten begynder i Luxembourg og Nordirland (Det Forenede Kongerige), når børnene er fire år, mens den i andre EU-regioner/-medlemsstater begynder, når børnene er mellem fem og syv år. Deltagelse i førskoleundervisning er generelt frivillig i de fleste medlemsstater.

I 2014 var der lige over fem mio. børn i fireårsalderen, der deltog i en form for førskoleundervisning eller undervisning på primærtrinnet (defineret som ISCED 0–1). Det var blot en meget lille andel af disse (52 000), der deltog i undervisning på primærtrinnet.

Definition af førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet

Førskoleundervisning (ISCED 0) er typisk udformet som en holistisk tilgang for at støtte børnenes tidlige kognitive, fysiske, sociale og følelsesmæssige udvikling og for at give unge børn en indføring i organiseret undervisning uden for en familiesammenhæng. Der er to kategorier af programmer inden for ISCED 0: småbørns uddannelsesmæssige udvikling og førskoleundervisning. Førstnævnte har uddannelsesmæssigt indhold, der er bestemt for små børn (i alderen 0–2 år), mens sidstnævnte er bestemt for børn mellem treårsalderen og begyndelsen på undervisning på primærtrinnet. Begge kategorier er kendetegnet ved læringsmiljøer, der er visuelt stimulerende og fulde af sprog med mindst to timers undervisning om dagen; mao. der ses bort fra vuggestuer og daginstitutioner med mindre de har en specifik uddannelsesmæssig komponent.

Undervisningsprogrammer på primærtrinnet (ISCED 1) er typisk udformet, så eleverne får grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder, og der lægges en solid bund for at lære og forstå centrale områder inden for viden samt personlig og social udvikling. Alder er typisk det eneste adgangskrav på dette uddannelsestrin.

Et stort flertal af regionerne i Frankrig og Det Forenede Kongerige rapporterede, at praktisk talt alle fireårige deltog i førskoleundervisning eller undervisning på primærtrinnet

Den mørkeste orange farve på kort 1 viser de NUTS 2-regioner, hvor de fireåriges deltagelsesfrekvens var særligt høj. Bemærk, at data for Tyskland og Det Forenede Kongerige er vist for NUTS 1-regioner, og at der kun er nationale data for Kroatien. De fireåriges deltagelsesfrekvens var mindst 98 % i 63 af de 224 viste EU-regioner (der er ikke nogen data for Mayotte i Frankrig). De højeste deltagelsesfrekvenser var koncentreret i Frankrig og Det Forenede Kongerige, mens der også var høje deltagelsesfrekvenser i en række regioner i det sydlige Italien, dele af Tyskland, Spanien og Belgien (hovedsagelig i Flandern), samt nogle få regioner i fastlandet i Danmark, Irland (Border, Midland og Western), det nordlige Italien (Provincia Autonoma di Trento og Provincia Autonoma di Bolzano/Bozen), Østrig (Burgenland) og Portugal (Alentejo). De to nordligste regioner i Norge (Trøndelag og Nord-Norge) rapporterede også deltagelsesfrekvenser på mindst 98 %.

Athen havde den laveste deltagelsesfrekvens for fireårige i førskoleundervisning eller undervisning på primærtrinnet

Der fremgår derimod et meget klart skel mellem øst og vest af kort 1, idet deltagelsesfrekvenserne generelt er meget lavere i de østligste regioner i EU samt i de baltiske medlemsstater (der hver især kun udgør en enkelt region på dette analyseniveau). Regionerne kendetegnet ved at have de laveste deltagelsesfrekvenser (under 70 %, hvilket er vist med den lyseste orange farve på kort 1) omfattede Kroatien (nationale data) og det meste af Polen og Grækenland, mens der også var sådanne regioner i det østlige Slovakiet (Východné Slovensko) og det nordlige Finland (Pohjois- ja Itä-Suomi). Dette var også tilfældet i hver eneste region i Tyrkiet (data fra 2013) og samtlige regioner pånær en enkelt i Schweiz (Ticino var undtagelsen), samt Liechtenstein og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (begge udgør hver især kun en enkelt region på dette analyseniveau).

Hvis man ser nærmere på specifikke regioner, havde den græske hovedstadsregion (Attiki) langt den laveste deltagelsesfrekvens for fireårige i førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet med 28,3 % i 2014. Det var betydeligt lavere end i nogen anden region, da alle andre regioner i EU rapporterede, at flertallet af deres fireårige deltog i førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet. Den næstlaveste frekvens blev også registreret i Grækenland i den nordøstlige region Anatoliki Makedonia, Thraki (50.9 %). Det var en af seks græske regioner, hvor deltagelsesfrekvensen for fireårige var mellem 50 % og 60 %.

Elever i erhvervsuddannelser på sekundærniveauets andet trin

Skønsmæssigt 10,6 mio. (eller 48,0 %) af eleverne på sekundærniveauets andet trin (ISCED 3) i EU fulgte et erhvervsuddannelsesprogram i 2014. Resten fulgte almene programmer. Erhvervsuddannelser anses for at være vigtige for at sænke ungdomsarbejdsløsheden og lette unges overgang fra uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet. De politiske beslutningstagere i hele EU har været på udkig efter måder at øge erhvervsuddannelsers og praktikpladsers tiltrækningskraft, så disse kan udgøre en alternativ vej til kvalifikationer svarende til sekundærniveauets andet trin og videregående uddannelser og bedre matche de færdigheder, som arbejdsgiverne efterspørger.

Det fremgår af kort 2, at andelen af elever i erhvervsuddannelsesprogrammer varierede betydeligt blandt EU-medlemsstaterne med en særlig høj specialisering inden for erhvervsuddannelser i en klynge regioner, der dækker Tjekkiet, Slovakiet, Østrig, Slovenien, Kroatien og det nordlige Italien samt Schweiz. Der var også store andele i Finland, Nederlandene og de nordlige regioner i Belgien. Nogle af disse forskelle kan tilskrives holdningen til erhvervsuddannelser. F.eks. anses erhvervsuddannelser generelt i nogle lande som Tjekkiet og Østrig for at være en tiltrækkende mulighed, der letter en persons overgang til arbejdsmarkedet, mens dets rolle ofte er mindre udviklet i nogle andre EU-medlemsstater, hvilket delvist skyldes mindre positive holdninger til erhvervsuddannelser i samfundet.

Elever i erhvervsuddannelser udgjorde mere end tre fjerdedele af eleverne på sekundærniveauets andet trin i tre tjekkiske regioner og en østrigsk region

Hvis man ser nærmere på NUTS 2-regionerne, var der i 2014 40 regioner i EU, hvor mindst 65 % (vist med den mørkeste orange farve på kort 2) af eleverne på sekundærniveauets andet trin fulgte et erhvervsuddannelsesprogram. Der var tre regioner, hvor mere end tre fjerdedele af alle elever på sekundærniveauets andet trin fulgte et erhvervsuddannelsesprogram: to af disse var i Tjekkiet (Severozápad og Jihozápad), mens den tredje var i Østrig (Oberösterreich).

Derimod blev de mindste andele af elever i erhvervsuddannelse på sekundærniveauets andet trin registreret både i de irske NUTS 2-regioner og i Skotland (der er kun data for NUTS 1-regioner i Det Forenede Kongerige), hvor færre end hver tiende elev var omfattet af erhvervsuddannelsesprogrammer. Der var tre regioner, hvor andelen af elever i erhvervsuddannelsesprogrammer lå mellem 10 og 20 %. Det var øregionerne Malta og Cypern (der begge er en enkelt region på dette analyseniveau) og Ungarns hovedstadsregion (Közép-Magyarország). Andelen af elever på sekundærniveauets andet trin i erhvervsuddannelsesprogrammer var mindre end 35 % (vist med den lyseste orange farve på kort 2) i 9 ud af 13 regioner i Grækenland, de seks øvrige ungarske regioner (i skarp kontrast til regionerne rundt om Ungarn), seks regioner i det sydlige Spanien samt Brandenburg (en NUTS 1-region rundt om den tyske hovedstadsregion Berlin), den franske hovedstadsregion Île de France, Nordirland og Wales(der begge er NUTS 1-regioner i Det Forenede Kongerige), Estland og Litauen (der begge er en enkelt region på dette analyseniveau).

Europa 2020: Personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt

Unge mellem 15 og 17 år står ofte med valget mellem at blive ved med at tage en uddannelse eller en erhvervsuddannelse eller søge job. I gennemsnit varer den obligatoriske fuldtidsskolegang 9 eller 10 år i de fleste EU-medlemsstater og afsluttes som regel ved udgangen af sekundæruddannelsens første trin (ISCED 2).

Det overordnede mål er, at andelen af personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt, skal falde til under 10 % inden 2020

Uddannelse er en af fem søjler, der er centrale for Europa 2020-strategien. To af de mål, der anvendes til at overvåge EU's fremskridt hen imod en "intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi", vedrører uddannelse. Ifølge disse benchmarks, der er blevet fastsat på EU-niveau, bør:

andelen af personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt, være under 10 % inden 2020, og
mindst 40 % af de 30-34-årige have gennemført en videregående eller tilsvarende uddannelse inden 2020.

Bemærk, at mens begge disse målsætninger er blevet fastlagt for hele EU, gælder de ikke specifikt på nationalt eller regionalt niveau. Hvert Europa 2020-benchmark er blevet omsat til nationale (og undertiden regionale) mål, hvilket afspejler de forskellige situationer og forhold i hver EU-medlemsstat.

Indikatoren personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt, angiver andelen af personer mellem 18 og 24 år, som kun har en uddannelse på sekundærniveauets første trin (folkeskoleniveau), og som ikke deltager i yderligere uddannelse eller tager en erhvervsuddannelse (i de fire uger inden den undersøgelse, som dataene stammer fra).

Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, var 11,0 %

I 2015 forlod en andel på 11,0 % af de 18-24-årige i EU-28 uddannelsessystemet tidligt, hvilket var 0,1 procentpoint mindre end den andel, der blev registreret i 2014. Der har faktisk været vedvarende fald i andelen af 18-24-årige, der forlod uddannelsessystemet tidligt igennem det sidste årti eller gennem endnu længere tid. Hvis disse mønstre fortsætter, så er det sandsynligt, at det overordnede Europa 2020-mål om at komme under 10 % kan nås.

Når det er sagt, så er der fortsat betydelige uligheder mellem og inden for EU-medlemsstaterne, og disse er i en vis grad afspejlet i de nationale mål — vedtaget som en del af Europa 2020-strategien — der går fra blot 4 % i Kroatien som det laveste mål til 16 % i Italien som det højeste. Der er ikke noget mål for Det Forenede Kongerige.

De største andele af personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt, registreres ofte i det sydlige Europa, navnlig i ø-regioner

I 2015 var andelen af unge, der forlod uddannelsessystemet tidligt, under Europa 2020-målet om 10 % i 130 af de 266 regioner, som der er data til stede for. Det fremgår af kort 3, at der var et uensartet mønster i fordelingen af personer, der har forladt uddannelsessystemet tidligt, blandt NUTS 2-regionerne, idet de mindste andele var koncentreret i et bånd, der går fra Polen ned gennem Tjekkiet og Slovakiet til det sydøstlige Østrig, Slovenien og Kroatien. Derimod var de største andele af personer, der havde forladt uddannelsessystemet tidligt, koncentreret i det sydlige Spanien og Illes Balears, tre rumænske regioner, den portugisiske Regiões Autónomas dos Açores e da Madeira og de italienske øer Sardegna og Sicilia. Der blev også registreret store andele af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, i hele Tyrkiet. Mange af EU-regionerne med de største andele af personer, der har forladt uddannelsessystemet tidligt, er kendetegnet ved at befinde sig i relativt perifere og tyndtbefolkede områder, og det er muligt, at studerende, der bor i disse regioner, kan være tvunget til at forlade hjemmet, hvis de ønsker at uddanne sig inden for et særligt område, mens de, der bliver boende i den samme region, har relativt få muligheder for videregående eller yderligere uddannelse.

Østlige regioner har registreret nogle af de mindste andele af personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt

I 2015 blev den mindste andel af unge, der forlod uddannelsessystemet tidligt, registreret i den kroatiske region Jadranska Hrvatska (0,9 %). Der var yderligere 14 regioner, hvor andelen af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, var mindre end 5 % (som vist med den lyseste orange farve på kort 3), og disse befandt sig hovedsagelig i Østeuropa: fem polske regioner, tre regioner i Tjekkiet, begge regioner i Kroatien, to regioner i Slovakiet og en region i henholdsvis Belgien, Slovenien og Sverige.

SPOTLIGHT PÅ REGIONERNE

Jadranska Hrvatska, Kroatien

Andelen af unge (18-24-årige) i EU-28, der forlod uddannelsessystemet tidligt, var 11,0 % i 2015. I Kroatien var andelen af unge, der forlod uddannelsessystemet tidligt, meget mindre, og dette var navnlig tilfældet langs Adriaterhavskysten og på de kroatiske øer, idet andelen af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, var 0,9 % i Jadranska Hrvatska.

©: Nicolas Brignol

Hovedstadsregionerne i Tjekkiet, Kroatien, Polen, Slovenien og Slovakiet var alle blandt de 15 regioner, der havde de mindste andele af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt. Relativt små andele af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, blev også registreret i adskillige andre regioner, der er kendetegnet ved at være overvejende byområde, f.eks. registrerede hovedstadsregionerne Área Metropolitana de Lisboa (10,7 %) og Inner London - East (5,5 %) de mindste andele af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, i Portugal og Det Forenede Kongerige. Det er måske ikke så overraskende, i betragtning af at det er mere sandsynligt, at højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutioner oprettes i hovedstæder og andre relativt store byer. Derimod var andelen af unge, der forlod uddannelsessystemet tidligt, relativt stor (sammenlignet med de nationale gennemsnit) i de belgiske, tyske og østrigske hovedstadsregioner (Bruxelles-Capitale/Brussels Hoofdstedelijk, Berlin og Wien).

Det var gennemsnitligt set mere sandsynligt, at unge mænd forlod uddannelsessystemet tidligt, end at unge kvinder gjorde det

Oplysninger om andelen af personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt, kan analyseres efter køn (se graf 1 for en regional analyse af den kønsbestemte forskel for denne indikator). I 2015 var andelen af personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt, blandt 18-24-årige mænd 12,4 %, hvilket var omkring 2,9 procentpoint mere end for den tilsvarende andel blandt unge kvinder (9,5 %). Bemærk dog, at andelen af kvinder i EU-28, der forlader uddannelsessystemet tidligt, forblev næsten uændret mellem 2014 og 2015 (den faldt med 0,1 procentpoint), mens andelen for mænd faldt kraftigere (med 0,4 procentpoint). Det betød, at den kønsbestemte forskel blev noget mindre, hvorved det mønster, der har været fremherskende siden begyndelsen på den globale finansielle og økonomiske krise i 2008, fortsatte. Den gang var andelen af unge mænd, der forlod uddannelsessystemet tidligt, 4,0 procentpoint større end for den tilsvarende andel blandt unge kvinder.

Blandt unge mænd blev der ofte registreret relativt store andele af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, i de regioner, der er karakteriseret som værende landbrugsregioner eller landlige…

Andelen af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, var mindre for unge kvinder, end det var for unge mænd, i 164 ud af de 212 regioner, der var data for i 2015. Der var otte regioner - alle i det sydlige Europa - hvor der blev registreret en tocifret kønsbestemt forskel. I hvert eneste tilfælde var andelen af unge mænd, der forlod uddannelsessystemet tidligt, større end den tilsvarende andel for unge kvinder. Den største forskel blev registreret i den spanske region La Rioja, hvor næsten en tredjedel (32,4 %) af de unge mænd forlod uddannelsessystemet tidligt sammenlignet med 10,8 % af de unge kvinder. Der var fire andre spanske regioner blandt de otte, der havde tocifrede kønsbestemte forskelle, nemlig Comunidad Valenciana, Extremadura, Galicia og Illes Balears. Derudover var der to italienske regioner (Sardegna og Abruzzo) og den græske øregion Notio Aigaio (i det sydlige Ægæiske Hav).

… derimod blev der ofte registreret relativt store andele af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, blandt unge kvinder i storbyområder eller regioner kendetegnet af sværindustri

Den kønsbestemte forskel var generelt temmelig lille (ofte mindre end 2,0 procentpoint) i de 43 regioner, hvor andelen af unge mænd, der forlod uddannelsessystemet tidligt, var mindre end den tilsvarende andel af unge kvinder. Den største forskel blev dog registreret i den nederlandske region Zeeland, hvor andelen af unge kvinder, der forlod uddannelsessystemet tidligt, var 18,4 %, hvilket var omkring 6,3 procentpoint mere end andelen af unge mænd (12,1 %). Blandt de 10 regioner med de største kønsbestemte forskelle med små andele blandt mænd var der tre regioner i Det Forenede Kongerige (Merseyside; Inner London - East; Berkshire, Buckinghamshire and Oxfordshire), to regioner i Tjekkiet (Strední Cechy og Moravskoslezsko) samt en region i henholdsvis Bulgarien (Severen tsentralen), Spanien (Ciudad Autónoma de Melilla), Tyskland (Koblenz) og Rumænien (Sud-Vest Oltenia).

Unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse

I 2015 var der 6,2 mio. mennesker i alderen 18–24 i EU-28, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse. Når det sættes i forhold til befolkningen i den samme aldersgruppe var andelen af unge, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, 15,8 %. En af de vigtigste faktorer til at forklare forskelle i andelen af personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, er et lavt uddannelsesniveau; forstået på den måde, at de regioner ,der er kendetegnet af relativt store andele af personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, også kan forventes at have relativt store andele af personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Sammenligning af ungdomsarbejdsløshed og personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse

Ungdomsarbejdsløshed (se en artikel om regionale arbejdsmarkedsstatistikker for flere oplysninger) og andelen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, er komplementære begreber. Arbejdsløshed er et mål for dem, der ikke er i beskæftigelse (men som aktivt har søgt beskæftigelse og som er klar til at begynde på et arbejde). Det er baseret på den erhvervsaktive befolkning — dem, der enten er i beskæftigelse eller arbejdsløse — som nævneren.

Derimod udelukker definitionen på dem, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, dem, der er i beskæftigelse eller under uddannelse, men definitionen kan omfatte nogle af de økonomisk inaktive. Den er baseret på en nævner, der omfatter hele kohorten af 18-24-årige.

Andelen af personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, faldt år efter år fra et højdepunkt på 16,9 % i 2003 til 14,0 % i 2008 (hvor den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise begyndte). Derefter var der fire stigninger i streg, hvorved andelen steg til 17,2 % i 2012, inden den igen faldt til 15,8 % i 2015. I det sidste årti blev andelen af personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, i EU-28 primært bestemt/påvirket af ændringer i ungdomsarbejdsløsheden, idet andelen af unge i alderen 18–24, der var inaktive, forblev relativ stabil (på blot lidt under 8 %).

En analyse blandt EU's medlemsstater viste, at den største andel af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse i 2015, blev registreret i Italien (27,9 %), mens andelen af personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, lå mellem 20 og 25 % i Spanien, Cypern, Rumænien, Bulgarien, Grækenland og Kroatien. Derimod var andelen af unge, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, blot 6,2 % i Nederlandene, og den var under 10 % i Luxembourg, Danmark, Tyskland, Sverige, Østrig og Tjekkiet.

Der var fire regioner i EU, hvor andelen af unge, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, steg til mere end 40 %

En mere detaljeret analyse pr. NUTS 2-region bekræfter, at den største andel af unge, der ikke var i hverken beskæftigelse eller under uddannelse i 2015, blev registreret i den bulgarske region Severozapaden, hvor andelen af disse unge var på 45,7 %. Der var fire andre regioner med en sådan andel over 40 %: den franske oversøiske region Guyane, den græske region Sterea Ellada samt de to syditalienske regioner Calabria og Sicilia.

De fem regioner, der har de største andele af personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, var generelt repræsentative for mere almindeligt forekommende mønstre, der er konstateret i hele EU, idet de største sådanne andele er registreret i det sydlige Italien, det græske fastland, dele af Bulgarien og Rumænien samt de franske oversøiske departementer og territorier (som vist med den mørkeste orange farve på kort 4). Det er faktisk sådan, at der ud af de 30 NUTS 2-regioner, hvor andelen af personer, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var over 25 %, kun var fem regioner uden for de oven nævnte områder: tre af disse var i Spanien (Andalucía og Ciudades Autónomas de Ceuta y Melilla — sidstnævnte omfatter to regioner), mens de to andre regioner var Região Autónoma dos Açores (Portugal) og Tees Valley and Durham (Det Forenede Kongerige).

Den mindste andel i EU af personer, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, blev registreret i regionen Schwaben i det sydvestlige Bayern (4,3 %), mens Oberbayern (en anden region i Bayern) og Overijssel (Nederlandene) var de eneste andre regioner, der havde andele under 5 %. Blandt de 271 NUTS 2-regioner, der var data til rådighed for i 2015, var der 61 regioner, hvor andelen af personer, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var under 10 % (som vist med den lyseste orange farve på kort 4). Disse regioner var hovedsagelig koncentreret i Nederlandene, Luxembourg (der blot er en enkelt region på dette analyseniveau), Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Danmark og Sverige, selv om der var yderligere to regioner med andele under 10 %, nemlig Közép-Dunántúl (Ungarn) og Inner London - West (Det Forenede Kongerige).

Der var en relativ lille kønsbestemt forskel i andelene af personer, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, i alderen 18-24: I 2015 var andelen af unge mænd, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, 15,4 %, mens den tilsvarende andel for unge kvinder var 0,9 procentpoint højere. Et årti tidligere var den kønsbestemte forskel betydeligt større, idet andelen for unge kvinder i 2005 var omkring 3,3 procentpoint større end den tilsvarende andel for unge mænd.

De 10 regioner med de største kønsbestemte forskelle fremgår af graf 2, uanset om det er de unge mænd eller de unge kvinder, der har den største andel. Det fremgår af en analyse af 238 NUTS 2-regioner, at der var 146 regioner i 2015, hvor andelen af unge mænd, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var mindre end den tilsvarende andel for unge kvinder, mens det modsatte gjorde sig gældende i 90 regioner, og der var to regioner — Thüringen (Tyskland) og Inner London - West (Det Forenede Kongerige) — hvor der ikke var nogen forskel mellem de to køn. Den største kønsbestemte forskel blev registreret i den græske region Voreio Aigaio, hvor andelen af unge mænd, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (21,5 %), var 18,4 procentpoint mindre end den tilsvarende andel for unge kvinder. Derimod blev den største kønsbestemte forskel, hvor kvinder var bedre stillet, også registreret i en græsk region, da andelen af unge kvinder i Dytiki Makedonia, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 16,7 %, omkring 13,5 procentpoint mindre end andelen for unge mænd. Dette modsatrettede mønster blandt regioner i Grækenland blev også konstateret blandt regionerne i Spanien og Det Forenede Kongerige, eftersom regioner fra begge disse EU-medlemsstater optrådte i begge ranglister for de største kønsbestemte forskelle.

Europa 2020: afsluttede videregående uddannelser

Videregående uddannelser er de uddannelser, der tilbydes af universiteter, erhvervsuniversiteter, tekniske højskoler og andre institutioner, der tildeler akademiske grader eller erhvervscertifikater. EU's medlemsstater står over for fire vigtige udfordringer: udvide adgangen til videregående uddannelser ved at øge tilgangen (særligt blandt mindre begunstigede grupper), reducere antallet af studerende, der forlader en videregående uddannelse uden nogen kvalifikation, nedbringe den tid, det tager nogle personer at gennemføre deres uddannelse, og forbedre de videregående uddannelsers kvalitet ved at gøre bacheloruddannelserne mere erhvervsrelevante.

Det overordnede mål er, at mindst 40 % af alle i alderen 30-34 skal have afsluttet en videregående uddannelse

Som allerede bemærket har Europa 2020-strategien et hovedmål om afsluttede videregående uddannelser, om at mindst 40 % af de 30-34-årige bør have gennemført en videregående uddannelse eller tilsvarende i 2020.

Andelen af personer med afsluttede videregående uddannelser steg kraftigt i EU-28 fra 23,6 % i 2002 (begyndelsen på tidsserien for EU-28) med stigninger hvert eneste år. Inden 2015 havde omkring 38,7 % af befolkningen i aldersgruppen 30–34 afsluttet en videregående uddannelse, hvilket var 0,8 procentpoint mere end i 2014.

En stor andel af højtuddannede unge flytter til hovedstadsregioner

Hovedstæder vælges ofte af store organisationer (i både den offentlige og den private sektor), når hovedkvarterer skal placeres. Det sker enten af prestigemæssige årsager eller for at udnytte de stordriftsfordele, der kan være til stede i nogle af Europas største byer. Denne forholdsvis høje koncentration af forretningsaktivitet — med dertil knyttede jobmuligheder — kan i det mindste delvis forklare, hvorfor der er et betragteligt antal universitetsuddannede, der flytter til hovedstadsregioner.

SPOTLIGHT PÅ REGIONERNE

Inner London - West, Det Forenede Kongerige

Denne forholdsvis høje koncentration af forretningsaktivitet — med dertil knyttede jobmuligheder — kan i det mindste delvis forklare, hvorfor der er et betragteligt antal universitetsuddannede, der flytter til hovedstadsregioner. Det var navnlig tilfældet i Inner London - West, hvor i 2015 mere end fire femtedele af befolkningen i aldersgruppen 30-34 havde afsluttet en videregående uddannelse (ISCED 5–8).

©: Kevin Judson

Eftersom de fleste personer i aldersgruppen 30-34 afslutter deres videregående uddannelse, før de fylder 30 år, kan denne indikator også anvendes til at vurdere, hvor attraktive regionerne er med hensyn til beskæftigelsesmuligheder for universitetsuddannede (regionernes tiltrækningskraft). Kort 5 viser afsluttede videregående uddannelser pr. NUTS 2-region i 2015. Den mørkeste orange farve viser de regioner, hvor mindst halvdelen af befolkningen i aldersgruppen 30-34 havde afsluttet en videregående uddannelse. Langt den største andel blev registreret i en af de to hovedstadsregioner i Det Forenede Kongerige — Inner London - West — hvor mere end fire femtedele (80,8 %) af befolkningen i aldersgruppen 30–34 havde afsluttet en videregående uddannelse. De tre næsthøjeste andele blev også registreret i Det Forenede Kongerige, nemlig: Outer London - South (69,3 %), den anden hovedstadsregion — Inner London - East (68,2 %) — og North Eastern Scotland (66,1 %). Bemærk, at alle fire regioner i Skotland registrerede andele over 50 %.

En stor andel af de resterende regioner i EU, der havde relativt store andele af personer med afsluttede videregående uddannelser, var hovedstadsregioner, herunder: Hovedstaden (Danmark), Southern and Eastern (Irland), Île de France (Frankrig), Noord-Holland (Nederlandene), Mazowieckie (Polen), Helsinki-Uusimaa (Finland) og Stockholm (Sverige) samt Cypern, Litauen og Luxembourg (der alle blot er en enkelt region på dette analyseniveau). Derudover blev regionerne med de største andele af personer i aldersgruppen 30-34, der havde afsluttet en videregående uddannelse, ofte karakteriseret som regioner forbundet med forskning og/eller teknologi, f.eks.: Province Brabant Wallon og Provincie Vlaams-Brabant i Belgien, regionen País Vasco i Spanien, regionen Rhône-Alpes i Frankrig, Utrecht i Nederlandene, Västsverige i Sverige, eller regionen Berkshire, Buckinghamshire and Oxfordshire i Det Forenede Kongerige.

Lavere niveauer af personer med en afsluttet videregående uddannelse kan knyttes til fokus på erhvervsuddannelser

Andelen af personer med en afsluttet videregående uddannelse var under 20 % (som vist med den lyseste orange farve på kort 5) i otte regioner, der lå i sydlige eller østlige dele af EU. De var kendetegnet ved deres traditionelle afhængighed af primære aktiviteter — tung industri (f.eks. minedrift eller jern- og stålindustri) eller landbrug — i deres økonomiske struktur. Fire af de otte regioner var spredt ud over det sydlige Italien (Puglia, Sardegna, Campania og Sicilia), tre var fra det østlige Rumænien (Sud-Est, Sud - Muntenia og Nord-Est), og den sidste region var Severozápad i det nordvestlige Tjekkiet, hvor den laveste andel på 15,4 %; af personer med en afsluttet videregående uddannelse blev registreret. Desuden var der 11 NUTS 2-regioner i Tyrkiet, hvor færre end en ud af fem personer i aldersgruppen 30-34 år havde afsluttet en videregående uddannelse.

Bortset fra disse regioner var niveauet af personer med en afsluttet videregående uddannelse også relativt lavt i mange regioner i Østrig og Tjekkiet. Det kan til dels henføres til, at der i disse EU-medlemsstater lægges en særlig vægt på erhvervsuddannelser (se kort 2 for flere oplysninger), hvor vægten snarere ligger på faglige end akademiske færdigheder .

Andelen af unge kvinder i alderen 30–34, der havde afsluttet en videregående uddannelse, var 9,4 procentpoint større end den tilsvarende andel af unge mænd

I 2015 var andelen af unge kvinder i alderen 30-34 i EU-28, der havde afsluttet en videregående uddannelse, 43,4 %; Det var en betydeligt større andel end den tilsvarende andel af unge mænd i den samme alder. Den andel var blot lidt over en tredjedel (34,0 %). I løbet af det sidste årti er andelen af kvinder i alderen 30-34, der har afsluttet en videregående uddannelse, steget hurtigere end den tilsvarende andel for unge mænd, hvorved den kønsbestemte forskel for denne indikator er blevet større.

Et stort flertal (230 ud af 261) af de NUTS 2-regioner, som der er data for, rapporterede, at en større andel af kvinder i alderen 30-34 havde afsluttet en videregående uddannelse i 2015. Der var 29 regioner, hvor andelen af unge mænd, der havde afsluttet en videregående uddannelse, var større, og to regioner — Münster i Tyskland og den østrigske hovedstadsregion Wien — hvor der ikke var nogen forskel mellem kønnene.

Flest kvinder havde afsluttet en videregående uddannelse, hvor de kønsbestemte forskelle var størst

Den største kønsbestemte forskel vedrørende uddannelsesniveau var i Letland (der blot er en enkelt region på dette analyseniveau), hvor andelen af kvinder med en videregående uddannelse var 29,7 procentpoint større end andelen af mænd. Generelt blev de største kønsbestemte forskelle registreret i de baltiske medlemsstater, Belgien, Danmark, Spanien, Italien, Sverige og Det Forenede Kongerige, hvor der blandt de multiregionale EU-medlemsstater var mindst to regioner, der rapporterede en kønsbestemt forskel på mindst 20,0 procentpoint med større andele rapporteret for kvinder. Nogle af disse regioner blev karakteriseret som relativt landlige eller sparsomt befolkede, hvor forskellen mellem kønnene ofte var en afspejling af, at færre unge mænd havde en videregående uddannelse, frem for at der var mange unge kvinder, der havde en bedre uddannelsesmæssig baggrund. Eksempler på sådanne relativt landlige eller sparsomt befolkede regioner omfatter Provincie Limburg i Belgien, Sjælland i Danmark, Molise i Italien, Övre Norrland og Mellersta Norrland i Sverige samt North Yorkshire eller the Highlands and Islands i Det Forenede Kongerige. Dette mønster kan skyldes en række faktorer, herunder: en mere udbredt tendens blandt unge mænd med en videregående uddannelse til at forlade landlige regioner for at søge arbejde andetsteds, eller at en større andel af mænd vælger at forlade uddannelsessystemet relativt tidligt (måske for at arbejde i landbruget).

19 af de 29 regioner, hvor andelen af unge mænd med en videregående uddannelse var større end den tilsvarende andel registreret for unge kvinder, var i Tyskland. Regionen Oberpfalz i det østlige Bayern, der var blandt disse, havde den største kønsbestemte forskel, hvor andelen af mænd med en videregående uddannelse var større end den tilsvarende andel af kvinder. Halvdelen af de resterende 10 regioner med store andele af unge mænd med en videregående uddannelse var i Det Forenede Kongerige, og der var også to regioner i Nederlandene og en i henholdsvis Spanien, Frankrig og Rumænien.

Datakilder og adgang til data

Uddannelsesstatistikker har bl.a. oplysninger om deltagelse i uddannelse, læringsmobilitet, undervisningspersonale, finansiering af uddannelse og viden om (fremmed)sprog. Dette område indeholder også oplysninger om resultaterne af uddannelse, såsom antallet af kandidater, de uddannelsesmæssige niveauer og overgangen fra uddannelse til arbejde.

Vigtige kilder

UNESCO-/OECD-/Eurostatstatistikker (UOE)

De fleste uddannelsesstatistikker på europæisk niveau indsamles som led i en fælles indsamling med deltagelse af UNESCO's institut for statistik (UNESCO-UIS), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Eurostat. Dette kaldes ofte den fælles UOE-dataindsamling. Eurostat indsamler særskilt data om regionalt optag og læring af fremmedsprog.

UOE-dataindsamlingen er fortrinsvis baseret på administrative kilder leveret af undervisningsministerier eller nationale statistiske myndigheder på grundlag af definitioner, der er vedtaget i fællesskab. Den statistiske enhed for regionale uddannelsesstatistikker er den studerende. Referenceperioderne er kalenderåret for data vedrørende kandidater og skoleåret/det akademiske år for alle andre ikke-monetære data (f.eks. omfatter data offentliggjort for 2014 det akademiske år 2013/2014).

Da uddannelsessystemernes struktur varierer fra land til land, er det nødvendigt at have en ramme for indsamling, udarbejdelse og præsentation af regionale, nationale og internationale uddannelsesstatistikker og -indikatorer for at sikre, at dataene er sammenlignelige. Det sikres gennem den internationale standardklassifikation af uddannelser (ISCED).

Den internationale standardklassifikation af uddannelser (ISCED)

ISCED-rammen opdateres fra tid til anden for at indfange nye udviklinger i uddannelsessystemer verden over. ISCED 2011 blev vedtaget i november 2011 af UNESCO's generalkonference og er grundlaget for de statistikker, der fremlægges i denne artikel, selv om data for referenceår før 2014 blev indsamlet under anvendelse af den tidligere udgave, ISCED-97.

I 2011-udgaven af denne klassifikation er der blevet tilføjet nye kategorier i erkendelse af udvidelsen af førskoleundervisning og omstruktureringen af videregående uddannelser. ISCED klassificerer alle uddannelsesprogrammer og kvalifikationer efter niveau:

førskoleundervisning/mindre end primær undervisning (niveau 0)
primær undervisning (niveau 1)
sekundær undervisning på første trin (niveau 2)
sekundær undervisning på andet trin (niveau 3)
undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning (niveau 4)
tertiær uddannelse af kort varighed (niveau 5)
bachelor eller tilsvarende grad (niveau 6)
kandidat eller tilsvarende grad (niveau 7)
doktorgrad, ph.d.-grad eller tilsvarende grad (niveau 8).

En nærmere beskrivelse er tilgængelig på webstedet for UNESCO-UIS.

Arbejdsstyrkeundersøgelse

Data om personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og om afsluttede videregående uddannelser fremlagt i denne artikel stammer fra EU's arbejdsstyrkeundersøgelse (LFS). LFS er baseret på en undersøgelse af personer, der bor i private husstande. Den omfatter den samlede befolkning med sædvanlig bopæl i EU-medlemsstaterne, bortset fra personer, der bor i kollektive eller institutionelle husstande. Uddannelsesdata fra LFS opdateres to gange om året i foråret (herunder med data for et nyt referenceår) og i efteråret.

Bemærk, at op til og med referenceåret 2013 er disse data klassificeret i overensstemmelse med ISCED-97, mens data fra og med 2014 er klassificeret i overensstemmelse med ISCED 2011. Eurostats onlinetabeller og -databaser indeholder data om seneste fuldførte uddannelsesmæssige niveau i tre aggregater (lavtuddannede, personer med en mellemlang uddannelse og højtuddannede), og på dette aggregerede niveau er statistikkerne sammenlignelige over tid for hver eneste af EU's medlemsstater (bortset fra data for Østrig. På grund af en omklassificering af et program, der spænder over forskellige uddannelsesmæssige niveauer, forekommer der et niveaumæssigt brud for data fra Østrig: den kvalifikation, som man får efter vellykket afslutning af en uddannelse på en videregående teknisk skole eller faghøjskole, er i henhold til ISCED 2011 klassificeret som værende ISCED 5, mens den samme kvalifikation i henhold til ISCED-97 var klassificeret som værende ISCED 4 med en fodnote om, at den svarede til en videregående uddannelse. I onlinetabellerne og -databaserne præsenteres tidsserierne for ISCED-97 og ISCED 2011 i en enkelt tabel med overskrifter baseret på ISCED 2011-klassifikationen. Klassifikationsændringen mellem 2013 og 2014 er markeret med et "b" (der angiver, at der er tale om et brud på tidsserierne).

NUTS

Data i denne artikel er udelukkende baseret på 2013-udgaven af NUTS.

Definitioner af indikatorer

Statistik om andelen af fireårige, der deltager i førskoleundervisning eller undervisning på primærtrinnet (ISCED 2011 niveau 0-1), omfatter de institutioner, som tilbyder uddannelsesorienterede pasningsordninger for små børn. Disse skal have personale med særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Bemærk, at dette forholdstal er beregnet på grundlag af data fra to særskilte kilder (uddannelsesstatistikker og demografiske statistikker), og at nogle elever i uddannelsesinstitutioner måske ikke er registreret som bosiddende i de demografiske data (hvorved forholdstallene potentielt kan overstige 100 %).

Erhvervsuddannelser er udformet, så de lærende kan tilegne sig specifik viden samt specifikke færdigheder og kompetencer forbundet med et særligt erhverv eller fag. Erhvervsuddannelser kan have arbejdsbaserede komponenter (f.eks. praktikpladser eller tosporede undervisningsprogrammer). Andelen af elever, der følger erhvervsuddannelsesprogrammer, i forhold til det samlede antal elever i sekundærundervisningens andet trin (som defineret ved ISCED 2011 niveau 3) fremgår af indikatoren for erhvervsuddannelser fremlagt i denne artikel.

Personer, der forlod uddannelsessystemet tidligt, er en indikator defineret som andelen af 18-24-årige, der højst har en uddannelse på sekundærniveauets første trin (ISCED-97 niveau 0, 1, 2 eller 3c korte programmer for perioden til og med 2013 og ISCED 2011 niveau 0-2 for 2014 og 2015) og ikke var under uddannelse (i de fire uger inden arbejdsstyrkeundersøgelsen). Denne indikator er grundlaget for et Europa 2020-mål, nemlig at nedbringe andelen af personer, der forlader uddannelsessystemet i EU tidligt, til under 10 %.

Indikatoren om unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, svarer til den andel af 18-24-årige i befolkningen, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Indikatoren om personer, med en afsluttet videregående uddannelser, er defineret som den procentdel af befolkningen i aldersgruppen 30-34, der har afsluttet en videregående uddannelse (f.eks. ved et universitet eller en højere teknisk institution). Aldersgruppen 30-34 år anvendes, da den generelt er den første femårs aldersgruppe, hvor langt de fleste studerende allerede har afsluttet deres studier. Videregående uddannelse henviser til ISCED-97 niveau 5-6 for data frem til og med 2013 og ISCED 2011 niveau 5-8 for 2014 og 2015. Denne indikator er grundlaget for et Europa 2020-mål, nemlig at sikre, at mindst 40 % af de 30–34-årige har afsluttet en videregående uddannelse i 2020.

Kontekst

Uddannelse er vigtig for både økonomisk og samfundsmæssig fremgang, og tilpasning af færdigheder til arbejdsmarkedets behov spiller en nøglerolle i denne forbindelse. Det er i stigende grad vigtigt i en globaliseret og videndrevet økonomi, hvor det er nødvendigt med en højt kvalificeret arbejdsstyrke for at kunne konkurrere for så vidt angår produktivitet, kvalitet og innovation.

Hver EU-medlemsstat er i vidt omfang ansvarlig for sit eget uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem samt indholdet af undervisningen (læseplaner). EU støtter nationale tiltag og bistår medlemsstaterne med at håndtere fælles udfordringer ved hjælp af en metode, der kaldes "den åbne koordinationsmetode". Dermed er der et politisk forum til at diskutere aktuelle emner (f.eks. aldrende samfund, underskud af færdigheder eller global konkurrence), og det giver medlemsstaterne mulighed for at udveksle bedste praksis.

Uddannelse og erhvervsuddannelse 2020 (ET 2020)

En strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) udgjorde en række af Rådets konklusioner (2009/C 119/02) vedtaget i maj 2009. Den fastsætter fire strategiske mål for uddannelse i EU: virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen lige muligheder for alle, social samhørighed og aktivt medborgerskab og fremme af kreativitet og innovation (herunder iværksætteri) på alle uddannelsesniveauer. For at nå disse målsætninger fastsætter ET 2020 en række benchmarks, som er genstand for regelmæssig statistisk overvågning og rapportering, herunder følgende mål, der skal nås inden 2020, nemlig at:

mindst 95 % af alle børn mellem 4 år og den obligatoriske skolealder bør deltage i førskoleundervisning
andelen af 15-årige med ringe grundlæggende færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab bør være mindre end 15 %
andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 10 %.
andelen af 30-34-årige med en afsluttet videregående uddannelse bør være mindst 40 %
et gennemsnit på mindst 15 % af alle voksne i alderen 25-64 år bør deltage i livslang læring
mindst 20 % af kandidaterne fra de videregående uddannelser bør have gennemført et studie- eller praktikophold (herunder udstationeringer) i udlandet med relation til den videregående uddannelse svarende til mindst 15 point i det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) eller af en varighed på mindst tre måneder
mindst 6 % af de 18-34-årige med en erhvervsrettet grunduddannelse bør have gennemført et studie- eller praktikophold med relation til erhvervsrettede grunduddannelser (herunder udstationeringer) i udlandet af en varighed på mindst to uger
andelen af beskæftigede universitetsuddannede (i alderen 20-34 år), der har forladt uddannelsessystemet højst tre år før referenceåret, bør udgøre mindst 82 %.

I 2014 foretog Europa-Kommissionen og EU-medlemsstaterne en statusopgørelse for at vurdere fremskridt og overveje eventuelle nye prioriteter for EU-samarbejde inden for uddannelse. Europa-Kommissionen har trukket på dette arbejde for at lave et forslag om seks nye prioriteter, der omfatter perioden 2016–2020. Dette forslag blev vedtaget i november 2015 med titlen Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) — Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet. De seks nye prioritetsområder omhandler:

relevant viden og relevante kvalifikationer og kompetencer af høj kvalitet udviklet i løbet af livslange læringsforløb, der fokuserer på læringsresultater med henblik på beskæftigelsesegnethed, innovation, aktivt medborgerskab og trivsel
inkluderende uddannelse, lighed, retfærdighed, ikkediskrimination og fremme af medborgerskabskompetencer
åben og innovativ uddannelse, herunder ved fuldt ud at omfavne den digitale tidsalder
kraftig støtte til lærere, undervisere, skoleledere og andet undervisningspersonale
gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer for at fremme lærings- og arbejdsmobilitet
uddannelsessystemernes bæredygtige investeringer, resultater og effektivitet.

Se også

Education and training in the EU — facts and figures (onlinepublikation, på engelsk)

Yderligere Eurostat-oplysninger

Datavisualisering

Eurostat Statistical Atlas (kapitel 4) (på engelsk)
Regional Statistics Illustrated (på engelsk)

Publikationer

Eurostat regional yearbook (på engelsk)
Key data on education in Europe — 2012-udgaven (på engelsk)
Key Data on Early Childhood and Care in Europe — Eurydice and Eurostat Report — 2014-udgaven (på engelsk)
The EU is moving closer to its Europe 2020 goals on education — pressemeddelelse fra april 2015 (på engelsk)

Hovedtabeller

Regional statistics (t_reg) (på engelsk), se:

Regional education statistics (t_reg_educ)

Education and training (t_edtr) (på engelsk), se:

Participation in education and training (t_educ_part)

Participation rates of 4-years-olds in education by NUTS 2 regions (tgs00092)

Education and training outcomes (t_educ_outc)

Tertiary educational attainment, age group 30-34 by sex and NUTS 1 regions (tgs00105)

Tertiary educational attainment, age group 25-64 by sex and NUTS 2 regions (tgs00109)

Early leavers from education and training (tsdsc410)

Early leavers from education and training by sex and NUTS 1 regions (tgs00106)

Database

Regional statistics by NUTS classification (reg) (på engelsk), se:

Regional education statistics (reg_educ)

Education and training (edtr) (på engelsk), se:

Participation in education and training (educ_part)

Pupils and students - enrolments (educ_uoe_enr)

All education levels (educ_uoe_enra)

Education and training outcomes (educ_outc)

Educational attainment level (edat)

Population by educational attainment level (edat1)

Transition from education to work (edatt)

Young people by educational and labour status (incl. neither in employment nor in education and training - NEET) (edatt0)

Early leavers from education and training (edatt1)

Særligt afsnit

Education and training (på engelsk)
Regions (på engelsk)

Metodologi / Metadata

Regional education statistics (på engelsk) (ESMS-metadatafil — reg_educ_esms)

Kildedata til tabeller, grafer og kort (MS Excel)

Education at regional level (på engelsk)

Eksterne links