Archive:Asylstatistikker

Data fra den 16. marts 2020 og 26. maj 2020 (afsnittet om ansøgninger indgivet af uledsagede mindreårige og afgørelser om asylansøgninger).

Planlagt opdatering af artiklen: juli 2021.

This Statistics Explained article has been archived on 2 April 2021.

Highlights

I 2019 ansøgte 612 700 førstegangsasylansøgere om international beskyttelse i EU-27.

Syrisk, afghansk og venezuelansk var de hyppigst forekommende statsborgerskaber blandt asylansøgere i EU-27 i 2019.

I 2019 fik 38 % af EU-27's afgørelser om asyl i første instans positivt udfald.

Antal asylansøgere (statsborgere i et ikke-EU-27-land), 2008-2019

(¹) 2008-2014: ingen data for Kroatien.
(²) 2008: ingen data for Bulgarien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien, Slovakiet og Finland.
2009: ingen data for Bulgarien, Grækenland, Spanien, Kroatien,Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien, Slovakiet og Finland.
2010: ingen data for Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Finland.
2011: ingen data for Kroatien, Ungarn, Østrig og Finland. 2012: ingen data for Kroatien, Ungarn og Østrig. 2013: ingen data for Østrig.
Kilde: Eurostat (onlinedatakode: migr_asyappctza)

Denne artikel beskriver den seneste udvikling i antallet af asylansøgere og afgørelser om asylansøgninger i den Europæiske Union (EU). Asyl er en form for international beskyttelse, der ydes af en stat på dennes område. Den tildeles til en person, der ikke har mulighed for at søge beskyttelse i det land, hvor vedkommende har statsborgerskab og/eller bopæl, typisk af frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller sine politiske anskuelser.

Full article

Antal asylansøgere: stigning i 2019

Behovet for international beskyttelse er en af hovedårsagerne til, at folk nødsages til at krydse grænserne. Som det fremgår af graf 1, steg antallet af asylansøgninger i EU-27 støt mellem 2008 og 2012 og steg derefter markant, med 400 500 ansøgninger i 2013, 594 200 i 2014 og ca. 1,3 mio. i 2015. I 2016 lå antallet på ca. 1,2 mio. I 2017 faldt antallet af asylansøgninger med hele 44,5 % i forhold til 2016, og denne nedadgående tendens fortsatte i 2018.

I 2019 ansøgte 676 300 asylansøgere om international beskyttelse i de lande, der i dag udgør EU-27, hvilket var en stigning på 11,2 % i forhold til 2018. Dette var det år gang, at antallet af asylansøgninger steg siden 2015.

Graf 1: Antal asylansøgninger (statsborgere i et ikke-EU-27-land) i EU-27, 2008-2019
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Førstegangsansøgere: 612 700 i 2019

Antal førstegangsasylansøgere i EU-27 ^[1] i 2019 var det 612 700. En førstegangsansøger af international beskyttelse er en person, der indgiver en asylansøgning for første gang i en given EU-medlemsstat, og flergangsansøgere (i samme medlemsstat) er således ikke medtaget, hvilket derfor mere præcist afspejler antallet af nyankomne personer, der ansøger om international beskyttelse i den indberettende medlemsstat. I 2019 var der 63 600 flergangsansøgere (personer, der indgav mere end én ansøgning) i EU 27, svarende til 9,4 % af det samlede antal ansøgere.

Dette seneste tal for 2019 viste et fald på 63 700 førstegangsansøgere i EU-27 i forhold til det foregående år (fra 549 000 i 2018 til 612 700 i 2019). Hovedårsagen til stigningen var et øget antal ansøgere fra Venezuela, Colombia og Afghanistan (se graf 2).

Graf 2: Førstegangsasylansøgere (statsborgere i ikke-EU-27-lande) i EU-27 opdelt efter statsborgerskab, 2018-2019
(i tusinder)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Statsborgerskab blandt førstegangsasylansøgere: flest fra Syrien, Afghanistan og Venezuela

Syrien har siden 2013 været det største statsborgerskabsland for asylansøgere i EU-27. Antallet førstegangsasylansøgere i EU-27 fra Syrien faldt fra 80 000 i 2018 til 74 400 i 2019, mens de syriske statsborgeres andel af det samlede antal i EU-27 faldt fra 14,6 % til 12,1 % i samme periode.

Afghanere tegnede sig for 8,6 % af det samlede antal førstegangsasylansøgere og venezuelanere for 7,3 %, mens colombianere og irakere udgjorde henholdsvis 5,2 % og 4,4 %.

Inden for de største grupper af statsborgere blandt førstegangsasylansøgere i EU-27 blev den største stigning i antal ansøgninger fra 2018 til 2019 registreret for venezuelanske statsborgere (22 600 ansøgninger flere eller + 101,9 %) efterfulgt af statsborgere i Colombia (21 800 flere, eller + 216,7 %) og Afghanistan (13 600 flere eller + 34,8 %). De største fald i antal ansøgere blev registreret for statsborger i Irak (9 500 færre eller -26,2 %) og Syrien (5 700 færre eller -7,1 %) ^[2].

Primære destinationslande: Tyskland, Frankrig og Spanien

Med 142 400 registrerede ansøgere i 2019 tegnede Tyskland sig for 23,3 % af alle førstegangsasylansøgere i EU-27, efterfulgt af Frankrig (119 900 eller 19,6 %), Spanien (115 200 eller 18,8 %), Grækenland (74 900 eller 12,2 %) og Italien (35 000 eller 5,7 %).

Blandt medlemsstater med over 5 000 førstegangsasylansøgere i 2019 steg det relative antal ansøgere i forhold til det foregående år mest i Spanien (+118,4 % eller 62 400 flere førstegangsasylansøgere i 2019 end i 2018), Cypern (+66,8 % eller 5 100 flere), Sverige (+27,9 % eller 5 000 flere), Belgien (+27,4 % eller 5 000 flere), Grækenland (+15,3 % eller 9 900 flere), Nederlandene (+9,9 % eller 2 000 flere) og Frankrig (+7,6 % eller 8 500 flere). I modsætning hertil blev de største relative fald registreret i Italien (-34,5 % eller 18 400 færre), Tyskland (-12,0 % eller 19 400 færre) og Østrig (-7,0 % eller 800 færre) (se graf 3).

Graf 3: Antal førstegangsasylansøgere (statsborgere i ikke-EU-27-lande), 2018-2019
(i tusinder)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Tabel 1 giver et overblik over de fem største grupper af førstegangsasylansøgere (opdelt efter statsborgerskab) i hver enkelt af de 27 EU-medlemsstater samt i Det Forenede Kongerige og i EFTA-landene Syrere tegnede sig for det største antal ansøgere i syv af de 27 EU-medlemsstater, herunder 39 300 ansøgere i Tyskland. 40 300 venezuelanere (det største antal ansøgere fra et enkelt land til en af de 27 EU-medlemsstater i 2019) og 28 900 colombianere ansøgte om beskyttelse i Spanien, mens der var 23 700 afghanske ansøgere i Grækenland. De næste i ranglisten over antal ansøgere opdelt på ansøgernes statsborgerskab i 2019 blev også registreret i Tyskland (13 700 ansøgere fra Irak og 10 800 fra Tyrkiet), Grækenland (10 800 ansøgere fra Syrien) og Frankrig (10 000 ansøgere fra Afghanistan).

Tabel 1: De fem største grupper af statsborgere blandt førstegangsasylansøgere (statsborgere i ikke-EU-27-lande), 2019
(antal, afrundede tal)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Alder og køn blandt førstegangsansøgere

Over tre fjerdedele (77,3 %) af førstegangsasylansøgerne i EU-27 i 2019 var under 35 år (se graf 4). Personer i aldersgruppen 18-34 år udgjorde lidt over halvdelen (47,0 %) af det samlede antal førstegangsansøgere, mens knap en tredjedel (30,3 %) af var mindreårige under 18 år.

Samme aldersfordeling blandt asylansøgerne var almindelig i næsten alle de 27 EU-medlemsstater, hvor den største andel af ansøgerne var i aldersgruppen 18-34 år. Der er dog enkelte undtagelser fra dette mønster: Tyskland, Estland, Litauen, Ungarn, Østrig, og Polen indberettede en højere andel asylansøgere under 18 år.

Graf 4: Førstegangsasylansøgere (statsborgere i ikke-EU-27-lande) opdelt efter aldersgruppe, 2019
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Kønsfordelingen blandt førstegangsasylansøgere viser, at der var flere mænd (61,9 %) end kvinder (38,1 %), der søgte asyl. I den yngste aldersgruppe (0-13 år) udgjorde drenge 51,2 % af det samlede antal ansøgere i 2019. Kønsfordelingen var endnu skævere blandt asylansøgere i aldersgrupperne 14-17 og 18-34 år, hvor henholdsvis 67,9 % og 69,0 % af førstegangsansøgerne var mænd/drenge. Mænd udgjorde 58,0 % i aldersgruppen 35-64 år. I hele EU-27 var antallet kvindelige ansøgere større end antallet mandlige ansøgere i 2019 blandt asylansøgere over 65 år, selv om denne gruppe var forholdsvis lille og udgjorde blot 0,8 % (0,5 % kvinder og 0,3 % mænd) af det samlede antal førstegangsansøgere.

Graf 5: Andel af mandlige førstegangsasylansøgere (statsborgere i ikke-EU-27-lande) i EU-27 opdelt efter aldersgruppe, 2019
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Ansøgninger indgivet af uledsagede mindreårige

En uledsaget mindreårig er en person under 18 år, som ankommer til en EU-27-medlemsstats område uden ledsagelse af en voksen, der er ansvarlig for den mindreårige, eller en mindreårig, der efterlades alene efter at være indrejst på en medlemsstats område. I 2019 blev der indgivet 14 100 ansøgninger ^[3] i EU-27 af uledsagede mindreårige. 7,1 % af alle mindreårige var uledsagede (se graf 6).

I de fleste af de 27 EU-medlemsstater var andelen af uledsagede mindreårige i 2019 på under 20 %. Kun fem medlemsstater registrerede højere andele: Rumænien (34,5 %), Cypern (46,9 %), Slovakiet (69,8 %), Bulgarien (71,8 %) og Slovenien (80,2 %).

Graf 6: Asylansøgninger fra mindreårige (statsborgere i et ikke-EU-27-land) opdelt efter status, 2019
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza) og (migr_asyunaa)

Afgørelser om asylansøgninger

Der foreligger data om afgørelser om asylansøgninger for to instansniveauer, nemlig afgørelser truffet i første instans og endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse.

I 2019 blev der i EU 27 truffet 540 800 førsteinstansafgørelser om asylansøgninger og yderligere 296 600 endelige afgørelser efter påklage. Afgørelser truffet i første instans resulterede i, at 206 000 personer fik tildelt beskyttelsesstatus, mens yderligere 91 000 personer opnåede beskyttelsesstatus ved påklage.

Langt det største antal afgørelser (både i første instans og endelige) blev truffet i Tyskland (se graf 7), hvor de tegnede sig for 28,5 % af det samlede antal førsteinstansafgørelser og 44,2 % af det samlede antal endelige afgørelser i EU-27 i 2019.

Graf 7: Antal førsteinstansafgørelser og endelige afgørelser om asylansøgninger (statsborgere i ikke-EU-27-lande), 2019
(i tusinder)
Kilde: Eurostat (migr_asydcfsta) og (migr_asydcfina)

Førsteinstansafgørelser om asylansøgninger

Graf 8 indeholder en analyse af udfaldet af førsteinstansafgørelser. Selv om flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus er fastlagt i EU-retten, varierer humanitære årsager mellem de forskellige nationale lovgivninger og er i visse af EU's medlemsstater slet ikke omfattet af lovgivningen.

I 2019 havde 38,1 % af førsteinstansafgørelserne om asylansøgninger i EU-27 positivt udfald, dvs. tildeling af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus eller opholdstilladelse af humanitære årsager. I førsteinstansafgørelser førte omkring 52,9 % af alle positive afgørelser i EU-27 i 2019 til tildeling af flygtningestatus.

Graf 8: Førsteinstansafgørelser om asylansøgninger (statsborgere i ikke-EU-27-lande) opdelt efter udfald, 2019
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asydcfsta)

I absolutte tal blev 109 000 personer tildelt flygtningestatus i EU-27 i 2019 i første instans, 52 000 fik subsidiær beskyttelsesstatus, og 45 100 fik opholdstilladelse af humanitære årsager.

Blandt de 27 EU-medlemsstater blev de højeste andele af positive førsteinstansafgørelser ud af det samlede antal førsteinstansafgørelser i 2019 registreret i Spanien (66,2 %), efterfulgt af Luxembourg (56,7 %), Østrig (53,5 %), Grækenland (53,1 %), Irland (52,1 %) og Danmark (52,0 %). Omvendt indberettede Italien, Kroatien, Polen, Tjekkiet og Ungarn alle en andel af førsteinstansafgørelser med positivt udfald på mellem 19,7 % (Italien) og 8,5 % (Ungarn).

Endelige afgørelser truffet ved påklage

Andelen af positive endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse (30,7 %, se graf 9) var noget lavere i EU-27 i 2019 end for førsteinstansafgørelser (38,1 %, se graf 8). Omkring 91 000 personer i EU-27 modtog i 2019 endelige positive afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse, hvoraf 33 200 fik flygtningestatus, 30 000 fik subsidiær beskyttelse, og yderligere 27 900 blev tildelt humanitær opholdstilladelse.

Graf 9: Endelige afgørelser om asylansøgninger (statsborgere i ikke-EU-27-lande) opdelt efter udfald, 2019
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asydcfina)

Blandt de 27 EU-medlemsstater blev de højeste andele af positive endelige afgørelser ud af det samlede antal endelige afgørelser i 2019 registreret i Bulgarien (67,7 %), efterfulgt af Østrig (55,7 %), Irland (48,9 %), Nederlandene (48,0 %) og Finland (44,9 %). Derimod var samtlige endelige beslutninger i Estland, Litauen og Portugal negative.

Kildedata til tabeller og grafer

Asylstatistikker: tabeller og grafer (på engelsk)

Datakilder

Eurostat producerer statistik om en række emner i relation til international migration. Mellem 1986 og 2007 blev der indsamlet data om asyl på grundlag af en gentlemanaftale. Siden 2008 er der blevet indberettet data til Eurostat i henhold til bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 862/2007. De fleste af de statistikker, der præsenteres i denne artikel, blev indsamlet inden for denne lovgivningsmæssige ramme.

Data indberettes til Eurostat månedligt (for asylansøgninger), kvartalsvis (for førsteinstansafgørelser) eller årligt (for endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse samt for genbosættelse og uledsagede mindreårige). Statistikkerne er baseret på administrative datakilder og indberettes til Eurostat af statistiske myndigheder, indenrigsministerier eller relevante immigrationsmyndigheder i EU's medlemsstater.

To forskellige kategorier af personer bør tages i betragtning, når man analyserer asylstatistikker. Den første omfatter asylansøgere, der har indgivet en asylansøgning, som er under behandling af en relevant myndighed. Den anden består af personer, der, efter behandling, er blevet anerkendt som flygtninge, eller som har fået en anden form for international beskyttelse (subsidiær beskyttelse), eller som blev indrømmet beskyttelse på grundlag af national lovgivning vedrørende international beskyttelse (opholdstilladelse af humanitære årsager) eller fik afslag på enhver form for beskyttelse.

Siden forordning (EF) nr. 862/2007 trådte i kraft, er statistikker over asylafgørelser blevet tilgængelige for forskellige faser af asylproceduren. Førsteinstansafgørelser er afgørelser truffet af den myndighed, der fungerer som første instans af den administrative/retslige asylprocedure i modtagerlandet. Derimod vedrører endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse afgørelser truffet i sidste instans af den administrative/retslige procedure og som følge af en klage indgivet af en asylansøger, der har fået afslag i det foregående procestrin. Da asylprocedurer og antal/niveauer af beslutningstagende organer varierer i EU's medlemsstater, kan den reelle sidste instans i henhold til national lovgivning og administrative procedurer være en afgørelse truffet af den øverste nationale retsinstans. Den anvendte metode fastlægger imidlertid, at endelige afgørelser bør omfatte, hvad der reelt er en endelig afgørelse i langt de fleste tilfælde: Med andre ord når alle andre normale appelmuligheder er udtømte, og der ikke er mulighed for at anfægte afgørelsens materielle indhold, men kun af proceduremæssige grunde.

Kontekst

Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges retsstilling (som ændret ved New York-protokollen af 1967) har i omkring 70 år defineret, hvem der er flygtning, og fastsat en fælles tilgang til flygtninge, som er blevet en hjørnesten i udviklingen af et fælles asylsystem i EU. Siden 1999 har EU arbejdet hen imod skabelsen af et fælles europæisk asylsystem i overensstemmelse med Genèvekonventionen og andre relevante internationale instrumenter.

Haagprogrammet blev vedtaget af stats- og regeringscheferne den 5. november 2004. Det lancerer idéen om et fælles europæisk asylsystem (CEAS), og heri ligger der navnlig en udfordring med hensyn til at fastlægge fælles procedurer og en ensartet status for personer, der får asyl eller subsidiær beskyttelse. Europa-Kommissionens strategiske plan på asylområdet (KOM(2008) 360 endelig) blev fremlagt i juni 2008 og omfattede tre søjler med henblik på at understøtte udviklingen af det fælles europæiske asylsystem:

øget harmonisering af beskyttelsesstandarder gennem yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes asyllovgivning
effektivt og velunderstøttet praktisk samarbejde
større solidaritet og ansvarsfølelse mellem EU's medlemsstater og mellem EU og tredjelande.

Med dette in mente fremsatte Kommissionen i 2009 et forslag om at etablere et europæisk asylstøttekontor (EASO). EASO støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre en mere sammenhængende og retfærdig asylpolitik. Det yder desuden teknisk og operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for et særligt pres (dvs. medlemsstater, der modtager et stort antal asylansøgere). EASO blev fuldt operationelt i juni 2011 og har arbejdet på at øge sin kapacitet, aktivitet og indflydelse i samarbejde med Europa-Kommissionen og de Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).

I maj 2010 forelagde Europa-Kommissionen en handlingsplan om uledsagede mindreårige (KOM(2010) 213 endelig), der betragtes som de mest udsatte og sårbare grupper af migranter. Denne plan har til formål at etablere en koordineret tilgang og forpligter alle EU's medlemsstater til at sikre gode modtagelsesforhold for og beskyttelse og integration af uledsagede mindreårige. Som et supplement til denne handlingsplan har det Europæiske Migrationsnetværk gennemført en omfattende EU-undersøgelse af modtagepolitikker samt betingelser for tilbagesendelse og integration af uledsagede mindreårige.

Der er udarbejdet en række direktiver på området. De fire vigtigste retsinstrumenter på asylområdet — som alle i øjeblikket er genstand for forslag til erstatning eller omarbejdning — er:

direktiv 2011/95/EU om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse
direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse
direktiv 2013/33/EU om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse
Dublinforordningen (EU) 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.

EU's operationelle og finansielle støtte har spillet en vigtig rolle ved at hjælpe medlemsstaterne med at tackle migrationsudfordringen. Navnlig tilbyder EU-Kommissionen fortsat økonomisk støtte under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF). AMIF har effektivt og med succes støttet Unionens fælles svar på migrationskrisen, mens den også var et tegn på solidaritet med medlemsstaterne i frontlinjen.

I april 2016 vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse (COM(2016) 197 final) om reform af det fælles europæiske asylsystem. Det omfatter et retfærdigt og bæredygtigt system for fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne, en yderligere harmonisering af asylprocedurer og ‑standarder for at skabe lige vilkår i hele Europa – og dermed fjerne nogle af "pull-faktorerne" og begrænse de irregulære sekundære bevægelser – samt en styrkelse af mandatet for Det Europæiske Asylstøttekontor.

I maj 2016 fremlagde Europa-Kommissionen en første reformpakke med forslag om oprettelse af et bæredygtigt og retfærdigt Dublinsystem, (COM(2016) 270 final), styrkelse af Eurodacsystemet (COM(2016) 272 final) og oprettelse af et europæisk asylagentur (COM(2016) 271 final).

I juli 2016 fremlagde Europa-Kommissionen en anden pakke af forslag vedrørende reformen af det fælles europæiske asylsystem, f.eks. for at fastlægge en EU-ramme for genbosætning (COM(2016) 468 final) og en fælles procedure for international beskyttelse (COM(2016) 467 final) samt en omarbejdning af lovgivningen om standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (COM(2016) 465 final).

I marts 2019 gjorde Europa-Kommissionen status over de fremskridt, der er gjort de seneste fire år, og redegjorde for de tiltag, der stadig er nødvendige for at løse akutte og fremtidige migrationsudfordringer (COM/2019/126 final).

Direct access to

Noter

↑ EU's samlede antal beregnes som en aggregering af medlemsstaternes data. Medlemsstaternes data henviser til det antal personer, der ansøger om asyl for første gang i den pågældende medlemsstat. Personer kan imidlertid ansøge om international beskyttelse i mere end én medlemsstat i et givent referenceår. Derfor kan der i EU's samlede antal være indeholdt sådanne gentagne ansøgninger.
↑ Med henblik på denne analyse blev kun de 30 hyppigst forekommende statsborgerskabslande blandt asylansøgerne taget i betragtning.
↑ De aggregerede data for EU-27 omfatter for Spaniens vedkommende data fra 2018.

[1] EU's samlede antal beregnes som en aggregering af medlemsstaternes data. Medlemsstaternes data henviser til det antal personer, der ansøger om asyl for første gang i den pågældende medlemsstat. Personer kan imidlertid ansøge om international beskyttelse i mere end én medlemsstat i et givent referenceår. Derfor kan der i EU's samlede antal være indeholdt sådanne gentagne ansøgninger.

[2] Med henblik på denne analyse blev kun de 30 hyppigst forekommende statsborgerskabslande blandt asylansøgerne taget i betragtning.

[3] De aggregerede data for EU-27 omfatter for Spaniens vedkommende data fra 2018.

[1]

[2]

[3]