Archive:Affaldsstatistik

Data fra juni 2019.

Planlagt opdatering af artiklen: marts 2021.

This Statistics Explained article has been archived on 8 December 2020.

Highlights

Der blev produceret 5,0 ton affald per EU-indbygger i 2016.

45,7 % blev deponeret, mens 37,8 % blev genanvendt i EU i 2016.

Affaldsproduktion, 2016

Denne artikel indeholder en oversigt over produktion og behandling af affald i Den Europæiske Union (EU) og en række tredjelande. Der benyttes udelukkende data indsamlet inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik.

Affald, som i direktiv 2008/98/EF, artikel 3, nr. 1, defineres som "ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med", udgør et enormt potentielt ressourcetab i form af både materialer og energi. Desuden kan håndtering og bortskaffelse af affald have alvorlige miljømæssige konsekvenser. Deponeringsanlæg kræver f.eks. plads og kan forårsage luft-, vand- og jordforurening, mens forbrænding kan medføre udledning af farlige luftforurenende stoffer.

EU's politikker for affaldshåndtering sigter derfor mod at reducere affaldets miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger og forbedre EU's ressourceeffektivitet. Det langsigtede mål med disse politikker er at nedbringe mængden af produceret affald, og når affaldsproduktion er uundgåelig, at fremme det som en ressource og opnå en større grad af genvinding og sikker bortskaffelse af affald.

Full article

Samlet affaldsproduktion

Den samlede affaldsproduktion fra alle erhvervsaktiviteter og husholdninger i EU-28 i 2016 udgjorde 2 538 mio. ton.

Som forventeligt afhænger den samlede mængde produceret affald i en vis grad af størrelsen af et lands befolkning og økonomi. I tabel 1 registrerede de mindste EU-medlemsstater generelt de laveste mængder produceret affald, og de største lande registrerede de største. Der blev dog produceret relativt store mængder affald i Bulgarien og Rumænien og en relativt lille mængde i Italien.

Tabel 1: Affaldsproduktion pr. økonomisk aktivitet og husholdning, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Andelen af den samlede affaldsproduktion i 2016 pr. økonomisk aktivitet og for husholdninger vises i graf 1. I EU-28 bidrog bygningsaffald med 36,4 % af den samlede mængde i 2016. Det blev efterfulgt af råstofudvinding (25,3 %), fremstillingsvirksomhed (10,3 %), affalds- og vandtjenester (10,0 %) og husholdninger (8,5 %). De resterende 9,5 % var affald produceret af andre økonomiske aktiviteter, primært tjenesteydelser (4,6 %) og energi (3,1 %).

Graf 1: Affaldsproduktion pr. økonomisk aktivitet og husholdning, EU-28, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

I graf 2 vises en analyse af den producerede affaldsmængde i standardiseret form i forhold til befolkningsstørrelsen. De store mængder affald, der produceres i nogle af de mindre EU-medlemsstater, fremgår tydeligt, idet der er registreret en særligt høj værdi for Finland, hvor der i gennemsnit blev produceret 22,4 ton affald pr. indbygger i 2016, over fire gange EU-28-gennemsnitttet på 5,0 ton pr. indbygger. Flere af medlemsstaterne med særligt store mængder produceret affald pr. indbygger rapporterede meget store andele af affald fra råstofindvinding, mens bygnings- og nedrivningsaffald andre steder tegnede sig for store andele.

Meget affald fra råstofudvinding og byggeri og nedrivning klassificeres som mineralsk affald. I analysen i graf 2 skelnes der mellem mineralsk affald og alt andet affald. Næsten to tredjedele (64 % eller 3,2 ton pr. indbygger) af det affald, der blev produceret i EU-28 i 2016, bestod af mineralsk affald. Den relative andel af mineralsk affald ud af den samlede affaldsmængde varierede betydeligt mellem EU-medlemsstaterne, hvilket til dels kan afspejle forskellige økonomiske strukturer. Generelt var de EU-medlemsstater, der havde store andele af mineralsk affald, karakteriseret ved at have betydelige råstofudvindingsaktiviteter (såsom Bulgarien, Sverige, Rumænien og Finland) og/eller bygge- og nedrivningsaktiviteter (som i Luxembourg). I disse medlemsstater udgjorde mineralsk affald 85 % eller mere af den samlede mængde produceret affald, hvilket også var tilfældet for Liechtenstein (91 %).

Graf 2: Affaldsproduktion, 2016
(kg pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Affaldsproduktion, bortset fra store mængder af mineralsk affald

Der blev produceret 905 mio. ton affald, bortset fra store mængder af mineralsk affald, i 2016 i EU-28, hvilket svarede til 36 % af den samlede affaldsmængde, der blev produceret (graf 2). Udtrykt i forhold til befolkningsstørrelsen producerede hver indbygger i EU-28 i gennemsnit 1,8 ton affald, bortset fra store mængder af mineralsk affald, i 2016 (graf 3).

I EU-medlemsstaterne varierede affaldsproduktionen, bortset fra store mængder af mineralsk affald, i 2016 fra et gennemsnit på 9,0 ton pr. indbygger i Estland til 0,8 ton pr. indbygger i Cypern og Kroatien. Den store mængde affald produceret i Estland skyldes primært energiproduktion baseret på skiferolie.

Graf 3: Affaldsproduktion, bortset fra store mængder af mineralsk affald, 2006 og 2016
(kg pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

I tabel 2 vises udviklingen i affaldsproduktionen i EU-28, bortset fra store mængder mineralsk affald, analyseret efter økonomisk aktivitet. I 2016 blev de største mængder produceret affald registreret for affalds- og vandtjenester, husholdninger og fremstillingsvirksomhed (228 mio. ton, 209 mio. ton og 191 mio. ton). Deres udvikling over tid fulgte andre mønstre: Mellem 2004 og 2016 steg affaldsproduktionen (bortset fra store mængder mineralsk affald) fra affalds- og vandtjenester med 105,7 %, mens husholdningernes andel forblev stabil (+1,8 %), og andelen fra fremstillingsvirksomhed faldt betragteligt med 29,6 %.

Tabel 2: Affaldsproduktion, bortset fra store mængder af mineralsk affald, EU-28, 2004-2016
(mio. ton)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Produktion af farligt affald

Farligt affald kan udgøre en forøget risiko for menneskers sundhed og for miljøet, hvis det ikke håndteres og bortskaffes sikkert. Af det affald, der blev produceret i EU-28 i 2016, blev omkring 100,7 mio. ton (4,0 % af den samlede produktion) klassificeret som farligt affald.

I forhold til 2010 blev der produceret 4,9 % mere farligt affald i 2016 i EU-28, hvilket er en stigning i mængde fra 96,0 til 100,7 mio. ton. Andelen af farligt affald ud af den samlede affaldsproduktion var i 2016 under 10,0 % i alle EU-medlemsstaterne, bortset fra Estland og Bulgarien, hvor det udgjorde andele på henholdsvis 39,9 % og 11,1 % af den samlede produktion (se graf 4). Den meget høje andel for Estland skyldes primært energiproduktion baseret på skiferolie. Blandt ikke-medlemsstaterne vist i graf 4 registrerede Serbien den højeste andel af farligt affald ud af den samlede affaldsproduktion (35,2 %) på grund af intensiv råstofudvinding fulgt af Montenegro (19,4 %) og Norge (14,6 %).

Graf 4: Produktion af farligt affald, 2010 og 2016
(% af samlet affald, vægt)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Affaldsbehandling

I 2016 blev 2 312 mio. ton affald behandlet i EU-28. Det omfatter ikke eksporteret affald, men omfatter behandling af affald, der importeres til EU. De indberettede mængder kan derfor ikke sammenlignes direkte med mængderne af produceret affald.

Graf 5 viser udviklingen i affaldsbehandling i EU-28 for samlet affald og de to væsentligste behandlingskategorier – nyttiggørelse og bortskaffelse – i perioden 2004-2016. Den mængde affald, der blev nyttiggjort, dvs. genvundet, anvendt til opfyldning (anvendelsen af affald i udgravede områder med henblik på reetablering af skråninger, sikkerhed eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning) eller forbrændt med energiudnyttelse steg med 28,2 % fra 960 mio. ton i 2004 til 1 231 mio. ton i 2016. Andelen af nyttiggørelse i den samlede affaldsbehandling steg følgelig fra 45,4 % i 2004 til 53,2 % i 2016. Mængden af affald, der blev deponeret, faldt fra 1 154 mio. ton i 2004 til 1 081 mio. ton i 2016, dvs. et fald på 6,3 %. Den andel, som bortskaffelse udgjorde i den samlede affaldsbehandling, faldt fra 54,6 % i 2004 til 46,8 % i 2016.

Graf 5: Affaldsbehandling, EU-28, 2004-2016
(Indeks 2004 = 100)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Som anført ovenfor blev lidt over halvdelen af affald (53,2 %) i EU-28 i 2016 behandlet ved nyttiggørelsesoperationer: genanvendelse (37,8 % af den samlede mængde af behandlet affald), opfyldning (9,9 %) eller energiudnyttelse (5,6 %). De resterende 46,8 % blev enten deponeret (38,8 %), forbrændt uden energiudnyttelse (1,0 %) eller bortskaffet på anden måde (7,0 %). Betydelige forskelle kunne ses mellem EU-medlemsstaterne vedrørende deres anvendelse af de forskellige behandlingsmetoder. Nogle medlemsstater havde eksempelvis meget høje genanvendelsesprocenter (Italien og Belgien), mens andre foretrak bortskaffelse på deponeringsanlæg (Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Finland og Sverige) (se graf 3).

Tabel 3: Affaldsbehandling, 2016
(% af samlet mængde)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Behandling af farligt affald

I alt blev 76,8 mio. ton farligt affald behandlet i EU-28 i 2016. Mere end halvdelen af denne mængde blev behandlet i kun tre EU-medlemsstater: Tyskland (28,0 %), Bulgarien (17,2 %) og Estland (12,5 %) (graf 6).

Graf 6: Behandling af farligt affald, 2016
(1 000 ton)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)

I 2016 blev 33,9 % af det farlige affald, der blev behandlet i EU-28, deponeret, dvs. deponeret i eller på landjorden eller gennem behandling i jordmiljø samt udledning i vandmiljøet, svarende til 51 kg pr. indbygger (graf 7). 5,9 % of alt farligt affald blev forbrændt uden energiudnyttelse (9 kg pr. indbygger). Yderligere 7,7 % (12 kg pr. indbygger) gennemgik behandling med energiudnyttelse. Mere end en tredjedel (35,4 %) af det farlige affald i EU-28 blev nyttiggjort ved genanvendelse eller anvendelse til opfyldning i 2016, svarende til 53 kg pr. indbygger.

Graf 7: Behandling af farligt affald, 2016
(kg pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Kildedata til tabeller og grafer

Waste statistics: tables and figures (på engelsk)

Datakilder

For at føre kontrol med gennemførelsen af affaldspolitikken, især overholdelsen af principperne for nyttiggørelse og sikker bortskaffelse, skal der udarbejdes pålidelige statistikker om produktion og håndtering af affald fra virksomheder og private husholdninger. I 2002 blev forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik vedtaget. Derved blev der etableret en ramme for harmoniseret fællesskabsstatistik inden for dette område.

Ifølge forordningen skal EU-medlemsstaterne med udgangspunkt i referenceåret 2004 indberette data om affaldsproduktion, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald hvert andet år. Der foreligger på nuværende tidspunkt data om affaldsproduktion og behandling for lige referenceår fra 2004 til 2016.

Kontekst

EU's politikker for affaldshåndtering sigter mod at reducere affaldets miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger og forbedre EU's ressourceeffektivitet. Det langsigtede mål er at omdanne Europa til et genanvendelsessamfund, som begrænser affaldsproduktionen og så vidt muligt udnytter uundgåeligt affald som en ressource. Målet er at opnå meget højere grader af genanvendelse og at minimere yderligere udvinding af naturressourcer. Hensigtsmæssig affaldshåndtering er nøglen til at sikre ressourceeffektivitet og bæredygtig vækst for de europæiske økonomier. Se Europa 2020-strategien for yderligere oplysninger.

Det reviderede rammedirektiv fra 2008 om affald opstiller i overensstemmelse hermed et affaldshierarki på fem niveauer, hvor forebyggelse er den vigtigste prioritet efterfulgt af genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse, mens bortskaffelse, f.eks. deponering, er sidste udvej. I overensstemmelse med dette hierarki fastlægges følgende prioriterede mål for EU's affaldspolitik i det syvende miljøhandlingsprogram:

nedbringe mængden af produceret affald
maksimere genanvendelse og genbrug
begrænse forbrænding til materialer, som ikke kan genanvendes
begrænse deponering til materialer, som ikke kan genanvendes, og affald, som ikke kan nyttiggøres
sikre fuld gennemførelse af de affaldspolitiske mål i alle EU-medlemsstater.