EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.8.2021

COM(2021) 486 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteterne for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2019 og 2020

RESUMÉ

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet i 2007 for at støtte arbejdstagere, der mister deres job som følge af globaliseringen og ændrede handelsmønstre. Fonden blev yderligere tilpasset for at yde støtte i forbindelse med afskedigelser som følge af den globale finansielle og økonomiske krise.

Fonden sigter mod en bedre fordeling af fordelene af globaliseringen ved at hjælpe afskedigede arbejdstagere, der oplever problemer i vanskelige overgangssituationer, med at tilpasse deres færdigheder og finde nye job. I regioner med høj ungdomsarbejdsløshed kan EGF yde støtte til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er).

EGF medfinansierer op til 60 % af omkostningerne ved de foranstaltninger, som foreslås af de medlemsstater, der indgiver ansøgninger om EGF-støtte. Foranstaltningerne omfattede individualiseret hjælp til jobsøgning og -vejledning, en bred vifte af skræddersyede tiltag inden for erhvervsuddannelse og opkvalificering, støtte til iværksætteri og virksomhedsetablering og midlertidige økonomiske incitamenter og tilskud.

Denne rapport giver et overblik over EGF's aktiviteter og resultater i 2019 og 2020.

Ø I denne periode indgav seks medlemsstater otte ansøgninger, hvoraf én blev trukket tilbage senere. De otte ansøgninger omfattede i alt 34,6 mio. EUR (nationalt bidrag og EGF-støtte) rettet mod 10 505 arbejdstagere og 330 unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Det største antal arbejdstagere var i lufttransportsektoren efterfulgt af hjælpevirksomhed i forbindelse med transport samt i fremstilling af motorkøretøjer.

Ø Europa-Parlamentet og Rådet vedtog en afgørelse 1 om at mobilisere EGF-midler til et samlet beløb på 2 mio. EUR til støtte for 500 støttemodtagere.

Ø Medlemsstaterne rapporterede om 16 EGF-sager, der blev vedtaget i perioden 2016-2018. Resultaterne viste, at i gennemsnit havde 56 % af de arbejdstagere, der deltog i foranstaltningerne, fundet nye job ved udgangen af gennemførelsesperioden. Andelen af arbejdstagere, der vendte tilbage til arbejdsmarkedet, var navnlig stor i følgende sager: Microsoft (Finland) 92 %, Retail (Finland) 84 %, Financial service activities (Nederlandene) 78 %, og Norte Centro Lisboa wearing apparel (Portugal) 77 %.

Ved udgangen af 2020 blev der opnået politisk enighed om EGF-forordningen for 2021-2027. Forordningen trådte i kraft i marts 2021. 2 Den udvider anvendelsen af fonden, således at den kan intervenere mere effektivt for at støtte flere arbejdstagere, der har mistet deres arbejde. EGF vil ikke kun yde støtte til arbejdstagere i tilfælde af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene som følge af globaliseringen og den globale økonomiske og finansielle krise, men også af andre årsager såsom automatisering, digitalisering eller overgang til lavemissionsøkonomi. Der tages således hensyn til de nye udfordringer på et arbejdsmarked i udvikling.

INDHOLDSFORTEGNELSE    

1. Indledning    

2. Analyse af EGF's aktiviteter i 2019 og 2020    

2.1. Indgivne ansøgninger    

2.1.1. Ansøgninger indgivet i medfør af afskedigelses- og interventionskriteriet    

2.1.2. Ansøgninger indgivet pr. sektor (NACE rev. 2)    

2.1.3. Ansøgninger indgivet efter antal støttemodtagere i målgruppen    

2.1.4. Ansøgninger indgivet efter ansøgningsbeløbets størrelse    

2.1.5. Ansøgninger indgivet efter ansøgningsbeløbets størrelse pr. støttemodtager    

2.2. Vedtagne afgørelser og bevilget støtte    

2.2.1. Foranstaltninger finansieret med støtte fra EGF    

2.2.2. Komplementaritet med foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Socialfond (ESF)    

2.3. Ansøgninger, der ikke blev godkendt    

2.4. EGF's resultater    

2.4.1. Sammenfatning af de indberettede resultater i 2019 og 2020    

2.4.2. Andelen af støttemodtagere, der har fået støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet    

2.4.3. Kvalitativ vurdering af de forelagte endelige rapporter i 2019 og 2020    

2.5. Finansiel gennemførelse    

2.5.1. EGF-støtte    

2.5.2. Teknisk bistand    

2.5.3. Anmeldte uregelmæssigheder    

2.5.4. Opgørelse over den økonomiske støtte fra EGF    

2.6. Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen    

2.6.1. Information og offentlig omtale: internetwebsted    

2.6.2. Møder med nationale myndigheder og EGF-interessenter    

2.6.3. Det elektroniske system til udveksling af data (SFC2014)    

2.6.4. Efterfølgende evaluering af EGF 2014-2020    

3. EGF-forordningen 2021-2027    

1. Indledning

Via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) 3 udviser EU solidaritet med og støtte til afskedigede arbejdstagere og selvstændige, hvis aktivitet er ophørt grundet gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene som følge af globaliseringen og den globale økonomiske og finansielle krise.

EGF medfinansierer aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som gennemføres af medlemsstaterne for at hjælpe afskedigede arbejdstagere med at finde nye job. Fonden supplerer nationale foranstaltninger i tilfælde af pludselige kollektive afskedigelser, som skyldes ovennævnte årsager, ved at henvende sig til de mest sårbare afskedigede arbejdstagere på en mere individualiseret og målrettet måde.

I overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) 4 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, som indeholder en kvantitativ og kvalitativ vurdering af EGF's aktiviteter i de to foregående år.

Rapporten fokuserer på de resultater, der er opnået gennem EGF, og indeholder især oplysninger om:

·indgivne ansøgninger

·vedtagne afgørelser

·støttede aktioner, herunder sådanne aktioners komplementaritet med aktioner, der modtager støtte fra andre EU-fonde, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF)

·statistikker over andelen af støttemodtagere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, pr. medlemsstat

·opgørelse over den økonomiske støtte og

·afviste ansøgninger på grund af manglende opfyldelse af kriterierne.

Rapporten slutter med en præsentation af de vigtigste resultater af den undersøgelse, der understøtter den efterfølgende evaluering af perioden 2014-2020, og de vigtigste principper i den reviderede EGF-forordning for 2021-2027.

2. Analyse af EGF's aktiviteter i 2019 og 2020

2.1. Indgivne ansøgninger

I 2019 og 2020 modtog Kommissionen otte ansøgninger fra seks medlemsstater 5 : Belgien, Spanien, Estland, Tyskland, Nederlandene og Finland. De otte ansøgninger omfattede i alt 34,6 mio. EUR (nationalt bidrag og EGF-støtte) rettet mod 10 505 arbejdstagere og 330 unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Alle disse medlemsstater havde allerede ansøgt om EGF-støtte. Der er angivet nærmere oplysninger om ansøgningerne i tabel 1.

Tabel 1: Ansøgninger indgivet i 2019 og 2020

Medlemsstaterne indgav fem af de otte ansøgninger ved udgangen af 2020 i kølvandet på covid-19-udbruddet, hvilket har en stor indvirkning på medlemsstaternes økonomier. Fire medlemsstater (Estland, Belgien, Finland og Nederlandene) 6 indgav ansøgninger vedrørende afskedigelser i tre sektorer, der er særlig berørt af covid-19-udbruddet: lufttransport og turismerelaterede aktiviteter. Derudover indgav Spanien en ansøgning i henhold til det handelsrelaterede globaliseringskriterium (EGF/2020/006 ES/Cataluña automotive). Spanien trak imidlertid sin ansøgning tilbage den 4. maj 2021 og er ikke medtaget i den følgende analyse.

2.1.1. Ansøgninger indgivet i medfør af afskedigelses- og interventionskriteriet

De syv ansøgninger, der blev indgivet i 2019 og 2020, var omfattet af forordning (EU) nr. 1309/2013, som finder anvendelse på afskedigelser som følge af:

vGennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som skyldes globaliseringen

Der blev indgivet tre ansøgninger i henhold til handelskriteriet, hvoraf én (EGF/2020/001 ES/Galicia shipbuilding ancilliary sectors) blev begrundet med særlige omstændigheder 7 .

vVirkningerne af den globale økonomiske krise

Der blev indgivet fire ansøgninger på grund af den globale økonomiske krise, hvoraf én (EGF/2020/002 EE/Estonian tourism industry) også blev begrundet med særlige omstændigheder  8 .

2.1.2. Ansøgninger indgivet pr. sektor (NACE rev. 2) 9

De syv ansøgninger, der blev indgivet, var forbundet med afskedigelser i 22 forskellige sektorer.

Tre ansøgninger – fra Belgien, Estland og Spanien – tilhørte mere end én aktivitetssektor.

De pågældende sektorer var:

1)Fremstilling af metal (to ansøgninger)

2)Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr

3)Fremstilling af andet transportmateriel

4)Anden fremstilling

5)Reparation og installation af maskiner og udstyr

6)Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering

7)Handel med biler og motorcykler og reparation heraf

8)Detailhandel

9)Landtransport og rørtransport

10)Skibsfart

11)Lufttransport (tre ansøgninger)

12)Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport (to ansøgninger)

13)Indkvartering

14)Restaurationsvirksomhed

15)Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

16)Udlejning og leasing

17)Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed og andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed

18)Serviceydelser i forbindelse med ejendomme samt landskabspleje

19)Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser

20)Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed

21)Lotteri- og anden spillevirksomhed

22)Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter.

For første gang siden EGF's begyndelse blev der indgivet ansøgninger for følgende sektorer (NACE-kode i parentes):

·Handel med biler og motorcykler og reparation heraf (45)

·Skibsfart (50)

·Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport (52)

·Indkvartering (55)

·Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (74)

·Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed og andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed (79)

·Serviceydelser i forbindelse med ejendomme samt landskabspleje (81)

·Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser (90)

·Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed (91)

·Lotteri- og anden spillevirksomhed (92)

·Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter (93)

Det største antal arbejdstagere i målgruppen var i lufttransportsektoren (1 715), efterfulgt af hjælpevirksomhed i forbindelse med transport (1 340) og indkvartering (775). (se diagram 1).

Diagram 1: Antal arbejdstagere i målgruppen pr. sektor (NACE rev. 2) i 2019-2020

*Fire sektorer (77 10 , 91, 92 og 93) er ikke medtaget i diagrammet, fordi antallet af afskedigede arbejdstagere i disse sektorer (den estiske sag) var ukendt på ansøgningsstadiet. Antal arbejdstagere i målgruppen pr. sektor i to tværsektorielle sager (Estland og Spanien) blev anslået på grundlag af antallet af afskedigede arbejdstagere.

2.1.3. Ansøgninger indgivet efter antal støttemodtagere i målgruppen

De syv ansøgninger, der blev indgivet i 2019 og 2020, var forbundet med 16 387 afskedigelser. Det samlede antal støttemodtagere i målgruppen for EGF-støtte (arbejdstagere og NEET'er) var på 9 935. Ud af de 9 935 støttemodtagere i målgruppen var 9 605 afskedigede arbejdstagere og 330 var NEET'er. (se tabel 1) Estland søgte om EGF-støtte til det største antal arbejdstagere (5 060), efterfulgt af Belgien (1 868) og Nederlandene (1 201). Belgiens ansøgning omfattede 330 NEET'er, der også var målgruppen for støtte. Det gennemsnitlige antal støttemodtagere i målgruppen pr. ansøgning var på 1 419. (se diagram 2).

Diagram 2: Antal støttemodtagere i målgruppen pr. medlemsstat i 2019-2020

Antal indgivne ansøgninger er angivet i parentes.

*2 ansøgninger fra BE: EG/2019/001 BE/Carrefour og EGF/2020/005 BE/Swissport

Samlet antal støttemodtagere i målgruppen:        9 935

Gennemsnitligt antal støttemodtagere i målgruppen:        1 419

Af arbejdstagerne i målgruppen var 55 % mænd, 62 % var mellem 25-54 år, og 88 % var EU-borgere. Arbejdstagernes kønsprofil varierer imidlertid betydeligt fra sag til sag. Den belgiske ansøgning (detailhandel) var rettet mod kvinder, der udgjorde 71 % af arbejdstagerne i målgruppen, og i den estiske ansøgning (turisme) udgjorde kvinder 61 % af arbejdstagerne i målgruppen. De tyske og spanske ansøgninger omfattede henholdsvis 4 % og 6 % kvinder. Disse ansøgninger vedrørte fremstillingssektorer, der traditionelt er "mandsdominerede" (metaller og køretøjer).

Forskelle i antallet af afskedigede arbejdstagere og antallet i målgruppen for EGF-støtte kan forekomme, fordi medlemsstaten kan beslutte udelukkende at fokusere på bestemte grupper såsom de mest sårbare arbejdstagere, dem, der har usædvanlige vanskeligheder på arbejdsmarkedet, og/eller dem, der har det største behov for hjælp. Den almindelige støtte, der er til rådighed for afskedigede arbejdstagere i medlemsstaterne, er muligvis i nogle tilfælde nok til hurtigt at få arbejdstagerne tilbage i beskæftigelse, eller også kan arbejdstagere i visse tilfælde vælge at gå på tidlig pension.

Diagram 3: Kønsprofil for arbejdstagere i målgruppen pr. ansøgning

Diagram 4: Kønsprofil for arbejdstagere i målgruppen

Diagram 5: Profil vedrørende statsborgerskab for arbejdstagere i målgruppen

Diagram 6: Aldersprofil for arbejdstagere i målgruppen

2.1.4. Ansøgninger indgivet efter ansøgningsbeløbets størrelse

Økonomisk EGF-støtte supplerer medlemsstaternes foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan. Den ansøgende medlemsstat skal sikre, at de specifikke foranstaltninger, der modtager økonomisk EGF-støtte, ikke modtager anden økonomisk støtte fra EU-budgettet, og at de overholder statsstøttereglerne. De foranstaltninger, der støttes af EGF, erstatter ikke foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster.

Alle medlemsstater, der ansøger om støtte fra EGF, skal udarbejde en samordnet pakke af foranstaltninger, der bedst muligt passer til profilen for støttemodtagerne i målgruppen, og fastlægge, hvor stort et støttebeløb de har behov for. I forordning (EU) nr. 1309/2013 fastsættes den maksimale EGF-medfinansieringssats til 60 %.

Der blev ansøgt om et samlet støttebeløb på 19 733 416 EUR fra EGF for de syv sager. Belgien anmodede om det højeste beløb (5 351 252 EUR) for to ansøgninger, efterfulgt af Nederlandene (5 019 218 EUR) og Estland (4 474 480 EUR) for hver én ansøgning. Størrelsen på den EGF-støtte, der blev anmodet om, varierede fra 1 081 706 EUR til 5 019 218 EUR, og gennemsnittet lå på 3 288 903 EUR pr. medlemsstat og på 2 819 059 EUR pr. ansøgning.

Diagram 7: Samlet ansøgt EGF-støtte (i EUR) pr. medlemsstat i 2019-2020

Antal indgivne ansøgninger er angivet i parentes.

Samlet ansøgt EGF-støtte:            19 733 416 EUR

Gennemsnitligt ansøgt EGF-støtte pr. medlemsstat:    3 288 903 EUR

2.1.5. Ansøgninger indgivet efter ansøgningsbeløbets størrelse pr. støttemodtager

I forordning (EU) nr. 1309/2013 fastsættes der ingen grænser for det samlede beløb, der kan søges om. Det beløb, der blev ansøgt om pr. støttemodtager i målgruppen, kan variere alt efter situationen på det pågældende arbejdsmarked, de pågældende støttemodtageres individuelle situation, de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet, og udgifterne ved disse tilbud i den pågældende medlemsstat eller region.

Dette er årsagen til, at den foreslåede EGF-støtte pr. støttemodtager i 2019 og 2020 varierede mellem 884 EUR og 4 179 EUR med et gennemsnit på 1 986 EUR. Nederlandene anmodede om det højeste gennemsnitlige beløb pr. støttemodtager (4 179 EUR) og Estland anmodede om det laveste (884 EUR).

Diagram 8: Ansøgt EGF-støtte (i EUR) pr. støttemodtager og pr. medlemsstat i 2019-2020

Antal indgivne ansøgninger er angivet i parentes.

Gennemsnitligt ansøgt EGF-støtte pr. støttemodtager:        1 986 EUR

2.2. Vedtagne afgørelser og bevilget støtte

I 2019-2020 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en afgørelse om at mobilisere EGF-midler. Den tildelte EGF-medfinansiering var på i alt 2 054 400 EUR til afskedigede arbejdstagere i målgruppen i skibsværftsindustriens hjælpesektorer i Spanien. Ansøgningen vedrørte 960 afskedigede arbejdstagere i seks sektorer og 38 virksomheder i NUTS 2-regionen Galicien. Af de 500 arbejdstagere i målgruppen, der forventedes at deltage i foranstaltningerne (svarende til 52 % af de afskedigede arbejdstagere) var 94 % mænd, 78 % var mellem 30-54 år, og 97 % var EU-borgere.

2.2.1. Foranstaltninger finansieret med støtte fra EGF

I henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1309/2013 kan der ydes økonomisk støtte fra EGF til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der indgår i en samordnet pakke af individualiserede tilbud, som har til formål at lette en tilbagevenden til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed for støttemodtagerne i målgruppen, herunder navnlig ugunstigt stillede, ældre og unge ledige.

De aktive beskæftigelsesforanstaltninger, der blev godkendt til EGF-støtte i 2020, bestod hovedsagelig af følgende:

·erhvervsvejledning

·intensiv individualiseret hjælp til jobsøgning og jobmatching

·en bred vifte af tiltag inden for omskoling, opkvalificering og erhvervsuddannelse, horisontale og bløde færdigheder og iværksætteruddannelse

·rådgivning og mentorordninger med henblik på genansættelse og mentorstøtte i den første fase af det nye job

·genplaceringsincitamenter samt

·en bred vifte af tilskud (jobsøgning, uddannelse) og støtte (pendling, personer med omsorgsansvar).

Da medlemsstaterne udformede deres støttepakker, tog de hensyn til den enkelte støttemodtageres baggrund, erfaringer og uddannelsesniveau, deres mobilitetsevne samt de nuværende og forventede muligheder for job i de pågældende regioner.

2.2.2. Komplementaritet med foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Socialfond (ESF)

EGF har til formål at øge beskæftigelsesegnetheden og lette tilbagevenden til beskæftigelse for støttemodtagerne i målgruppen ved hjælp af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Fonden supplerer derfor ESF, der er det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelse.

De to fondes komplementaritet består i deres mulighed for at løse disse problemer ud fra to forskellige tidsperspektiver. EGF yder støtte til afskedigede arbejdstagere eller selvstændige i forbindelse med en specifik masseafskedigelse, som har fundet sted inden for en kort periode. Fonden yder konkret europæisk støtte i en krisesituation.

Gennem EGF kan medlemsstaterne tilbyde støttemodtagerne i målgruppen en mere individualiseret og vidtgående støtte, bl.a. foranstaltninger, hvortil arbejdstagerne normalt ikke ville have haft adgang (f.eks. gymnasiale eller videregående uddannelser). EGF giver mulighed for at udforme individualiserede tilbud til afskedigede arbejdstageres individuelle behov, der rækker langt ud over standardkurser og -tiltag. Derimod er ESF-støtte normalt rettet mod en bredere befolkning (både personer i arbejde og ledige).

De arbejdstagere, der anses for at have nydt mest gavn af EGF-støtten, var dem, der tilhørte de mest sårbare grupper af berørte arbejdstagere, herunder ældre arbejdstagere, lavtuddannede arbejdstagere, arbejdstagere med migrantbaggrund og kvinder (især enlige mødre). EGF giver medlemsstater mulighed for at sikre et bedre forhold mellem rådgiver og støttemodtager og i et længere tidsrum. Dette øger støttemodtagernes udsigt til at forbedre deres situation.

ESF støtter – på en foregribende vis — strategiske langsigtede mål (f.eks. forøgelse af menneskelig kapital og forvaltning af forandringer) gennem flerårige programmer.

EGF- og ESF-foranstaltninger anvendes undertiden af medlemsstaterne således, at de supplerer hinanden ved at tilbyde både kortsigtede og langsigtede løsninger. På sagsniveau bygger EGF almindeligvis oven på eksisterende nationale foranstaltninger eller ESF-foranstaltninger eller tilbyder forskellige supplerende foranstaltninger. Det afgørende kriterium er de eksisterende instrumenters mulighed for at hjælpe støttemodtagere i målgruppen, og det er op til medlemsstaterne at udvælge og planlægge de instrumenter og tiltag, som er bedst egnede til at nå de tilstræbte mål.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet træffes beslutningen om, hvorvidt der skal ansøges om støtte fra ESF eller EGF på medlemsstatsplan. Det er op til medlemsstaterne bedst muligt at sørge for komplementaritet mellem de to fonde alt efter de lokale forhold på det pågældende tidspunkt.

I henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1309/2013 skal alle medlemsstater etablere de nødvendige mekanismer for at undgå enhver risiko for dobbeltfinansiering fra EU's finansielle instrumenter. I de fleste medlemsstater er ESF-forvaltningsmyndigheden også ansvarlig for gennemførelsen af EGF. Dette giver medlemsstaterne mulighed for at sikre komplementaritet mellem de forskellige interventioner.

2.3. Ansøgninger, der ikke blev godkendt

I løbet af perioden 2019-2020 blev én ansøgning fra Belgien (EGF/2019/001 BE/Carrefour) afvist, fordi Rådet 11 fandt, at forbindelsen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som skyldes globaliseringen som omhandlet i artikel 2, litra a), i forordning 1309/2013, ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Europa-Parlamentet støttede fuldt ud Kommissionens forslag, men budgetmyndigheden nåede ikke til enighed i denne sag.

2.4. EGF's resultater

De vigtigste kilder til information om EGF's resultater er medlemsstaternes endelige rapporter, som skal forelægges senest seks måneder efter afslutningen af gennemførelsen. Disse suppleres med oplysninger, som medlemsstaterne deler med Kommissionen igennem direkte kontakt, under møder og i forbindelse med evaluerings- og revisionsarbejde. De væsentligste resultater og oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet i 2019 og 2020, er sammenfattet i dette afsnit og i tabel 2.

2.4.1. Sammenfatning af de indberettede resultater i 2019 og 2020

I 2019 og 2020 modtog Kommissionen 16 endelige rapporter om sager, der blev medfinansieret af EGF, og som var blevet gennemført af 11 medlemsstater fra juli 2016 til juni 2020. Alle disse sager var genstand for en efterfølgende evaluering 12 .

Disse endelige rapporter viste, at 6 235 arbejdstagere (56 % af de arbejdstagere, der har fået støtte) og 112 NEET'er, dvs. i alt 55 % af de 11 511 EGF-støttemodtagere, havde fundet nye job ved udgangen af EGF-gennemførelsesperioden (5 695 som lønmodtagere, 652 som selvstændige). Ca. 5 % af støttemodtagerne var stadig under uddannelse eller erhvervsuddannelse, 27 % var arbejdsløse eller inaktive af forskellige årsager, og for 13 % var oplysninger om deres beskæftigelsesstatus ikke tilgængelige. Den gennemsnitlige andel af støtteberettigede, der blev nået (dvs. antallet af støttemodtagere, der fik støtte via EGF, sammenlignet med dem, som foranstaltningerne oprindeligt var rettet mod) var 74 % og varierede betydeligt fra 9 % til 100 %.

Medlemsstaternes endelige rapporter beskriver, hvordan afskedigede arbejdstagere får individualiserede og skræddersyede foranstaltninger, der hjælper dem i retning af alternative beskæftigelsesmuligheder. Disse rapporter bekræftede også, at EGF bidrager med en merværdi til det, som medlemsstaterne ellers kunne gøre for at hjælpe støttemodtagerne i målgruppen med at finde ny beskæftigelse og vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Tabel 2: Endelige rapporter modtaget i 2019 og 2020

* Støttemodtagernes status på arbejdsmarkedet i denne tabel afspejler principielt situationen ved udgangen af gennemførelsesperioden. 
** "Inaktiv" betyder, at folk ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet af forskellige personlige årsager, f.eks. pensionering.

* Støttemodtagernes status på arbejdsmarkedet i denne tabel afspejler principielt situationen ved udgangen af gennemførelsesperioden. 
** "Inaktiv" betyder, at folk ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet af forskellige personlige årsager, f.eks. pensionering.

2.4.2. Andelen af støttemodtagere, der har fået støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Ifølge de endelige rapporter modtaget i 2019 og 2020 kom gennemsnitligt 55 % af støttemodtagerne i ny beskæftigelse indenfor seks måneder efter afslutningen af en EGF-intervention. Andelen af arbejdstagere, der fik støtte og vendte tilbage til arbejdsmarkedet, varierede imidlertid fra 28 % (i Frankrig) til 92 % (i Finland). Se tabel 2.

Ifølge de endelige rapporter er der en tendens til at EGF-støttemodtagerne har et uddannelsesniveau, der er lavere end gennemsnittet, og dermed færre tværgående færdigheder. Dette mindsker under normale omstændigheder deres beskæftigelsesmuligheder og gør dem mere sårbare på arbejdsmarkedet. Desuden har EGF til formål især at yde støtte i regioner, der er særligt hårdt ramt af omstruktureringer. Derfor er et gennemsnit på 56 % af de arbejdstagere, der har fået støtte og er vendt tilbage til arbejdsmarkedet ved udgangen af gennemførelsesperioden, sammenlignet med 47 % i den foregående programmeringsperiode, et opmuntrende resultat. Denne forbedring skal dog fortolkes med forsigtighed eftersom gennemførelsesperioden for 2014-2020 (24 måneder eller længere, hvis gennemførelsen begyndte tidligt) kun delvis kan sammenlignes med den foregående programmeringsperiode 2007-2013 13 .

I henhold til de endelige rapporter modtaget i 2019 og 2020 var der kun tre sager, der var rettet mod NEET'er. Da de endelige rapporter var blevet indgivet, var 29 % af de NEET'er, der havde modtaget støtte fra EGF, i beskæftigelse eller selvstændige, og yderligere 11 % var vendt tilbage til uddannelse.

Midtvejsevalueringen 14 viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem udgifterne forbundet med en sag og en forbedring af genbeskæftigelsesfrekvensen. Ifølge bemærkningerne, der blev fremsat af medlemsstaterne i deres endelige rapporter, er en tilbagevenden til arbejdsmarkedet påvirket af de følgende faktorer:

ØLokale og regionale arbejdsmarkeders økonomiske velstand og udnyttelseskapacitet. Andelen af personer, der er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, kan derfor variere betydeligt afhængigt af den pågældende økonomiske sektor og det pågældende område.

ØAfskedigede arbejdstageres uddannelse og færdigheder.

ØForanstaltningernes reaktionsevne med hensyn til de afskedigede arbejdstageres behov.

ØOmfanget af støttemodtageres eller deres repræsentanters inddragelse fra begyndelsen i udformningen og gennemførelsen af EGF-støtten.

ØMedlemsstaternes institutionelle kapacitet til og erfaring med at yde støtte i forbindelse med omstruktureringer.

Andelen af arbejdstagere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, registreres ved udgangen af gennemførelsesperioden. Derfor giver dette kun et øjebliksbillede af støttemodtagernes beskæftigelsessituation på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev indsamlet.

De ovennævnte faktorer har stor indflydelse på antallet af støttemodtagere, der finder et nyt job ved afslutningen af gennemførelsen. EGF's succes bør derfor ikke kun måles på antallet af arbejdstagere, der er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, men også på mere langsigtede virkninger såsom nye færdigheder, kvalifikationer, selvtillid, følelsen af indflydelse og sociale netværker, der er opbygget ved deltagelse i EGF-foranstaltninger. Ifølge oplysninger fra medlemsstaterne har andelen af arbejdstagere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, tendens til at stige i seks måneder efter gennemførelsesperioden og stige yderligere på mellemlangt sigt (18 måneder efter gennemførelsesperiodens udløb). Denne tendens viser, at de langvarige virkninger af EGF-foranstaltninger resulterer i en mere proaktiv tilgang til jobsøgning.

Desuden er der taget hensyn til erfaringerne med udformningen og gennemførelsen på nationalt og regionalt plan med henblik på at forbedre støtten til arbejdstagere fremover.

Diagram 9: Andelen af støttemodtagere 15 , der har fået støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, pr. medlemsstat

Antal EGF-sager er angivet i parentes.

2.4.3. Kvalitativ vurdering af de forelagte endelige rapporter i 2019 og 2020

Medlemsstaternes støttepakker til støttemodtagere i målgruppen omfatter en lang række individualiserede foranstaltninger inden for jobsøgning, genplacering og omskoling. De højeste beløb blev brugt på tre kategorier:

·Hjælp til jobsøgning og sagsforvaltning: 12,3 mio. EUR (28 % af det samlede beløb til individualiserede tilbud)

Dette var en af de hyppigst tilbudte foranstaltninger. Den omfattede generelle informationstjenester til arbejdstagere/NEET'er, karrierevejledning, rådgivningstjenester, mentorordninger, hjælp til genplacering, individuelle interview med støttemodtagere med henblik på at etablere deres skræddersyede forløb for tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller for at vurdere deres færdigheder, workshopper om opbygning af CV og selvtillid, psykologisk rådgivning, peergrupper og støtte i forbindelse med overgangen til et nyt job. Denne foranstaltning blev tilbudt 15 022 støttemodtagere i 18 ud af 19 sager.

·Efteruddannelse og omskoling: 12,4 mio. EUR (28 % af det samlede beløb til individualiserede tilbud)

Ligesom den ovenstående var denne foranstaltning også hyppigt anvendt og blev tilbudt til 5 525 støttemodtagere fra alle indberettede sager. Denne foranstaltning er skræddersyet til EGF-støttemodtagernes behov og ønsker, samtidig med at der tages hensyn til kravene på de lokale eller regionale arbejdsmarkeder og til potentielt jobskabende sektorer. Uddannelsestilbuddet har ofte et større omfang end det, der normalt udbydes på nationalt plan. Det kan spænde fra erhvervsuddannelser til universitetsuddannelser, sprogkurser osv.

·Fremme af iværksætteri: 8,7 mio. EUR (20 % af det samlede beløb til individualiserede tilbud).

Denne var den tredjehyppigste foranstaltning og blev tilbudt i 16 sager, og derved støttedes 1 020 støttemodtagere. Denne støtte omfattede oprettelse af virksomheder, vejledningsmøder, mentoraktiviteter og finansielle incitamenter i form af tilskud til opstartsvirksomheder.

Den betydelige variation i andelen af støtteberettigede, der blev nået, på tværs af sagerne (mellem 9 % og 100 %) afhænger i høj grad af personlige årsager (støttemodtagere, der ikke ønsker at deltage) og kontekstuelle omstændigheder (arbejdsmarkedssituationen). Måden, hvorpå foranstaltningerne blev udformet og gennemført kan imidlertid også have haft en betydning.

Hvad angår Ericsson-sagen i Sverige var arbejdsmarkedet stærkere end forventet på ansøgningstidspunktet, hvilket reducerede behovet for EGF-støtte, fordi mange arbejdstagere selv fandt et nyt job. I Estland (sagen om olie og kemikalier) reducerede den positive arbejdsmarkedssituation og det forhold, at flere af de tilbudte foranstaltninger svarede til dem, der blev tilbudt på nationalt plan, behovet for EGF-støtte. I Spanien var den primære faktor for den lavere deltagelse forbundet med nationale procedurer, der medførte forsinkelser i gennemførelsen (Comunidad Valenciana automotive case) og generel mangel på tillid, manglende motivation og lav selvtillid som følge af den lange periode uden støtte (Galicia wearing apparel case).

Med hensyn til operationel effektivitet kan EGF-sagerne i Finland (Microsoft 2) betragtes som meget vellykket og et eksempel på bedste praksis. Ved udgangen af gennemførelsesperioden havde 92 % af arbejdstagerne fundet ny beskæftigelse. Udnyttelsesgraden 16 var også høj, da 83 % af EGF-midlerne blev anvendt. Centrale elementer, der spillede en vigtig rolle i opnåelsen af sådanne gode resultater, omfatter:

1)en meget hurtig reaktion på afskedigelserne og tidlig iværksættelse af foranstaltningerne med nationale midler

2)stærkt samarbejde mellem den tidligere arbejdsgiver, de regionale og nationale myndigheder, den offentlige arbejdsformidling og tjenesteydere

3)indhøstede erfaringer fra tidligere EGF-projekter gennem eksisterende projektstyringsgrupper og netværk af EGF-eksperter 17 samt

4)individuel tilpasning af uddannelse, der passede til den enkelte støttemodtagers behov.

De endelige rapporter viser, at EGF-støtte:

1)øger antallet og mangfoldigheden af tilbudte tjenester

2)hjælper et større antal arbejdstagere

3)gør det muligt at eksperimentere med "innovative" foranstaltninger og

4)styrker partnerskaber mellem interessenter (f.eks. statslige organer og arbejdstagerorganisationer eller uddannelsesudbydere).

EGF fremmer muligheder for livslang læring for alle gennem skræddersyet uddannelse, der har til formål at opgradere og ajourføre færdigheder. Længere uddannelsesprogrammer er også berettigede til EGF-støtte. I eksempelvis Sverige og Finland havde EGF-støttemodtagerne en bred vifte af uddannelser at vælge mellem, fra enkelte kursusgange til hele universitetsuddannelser. EGF-støtten muliggjorde tjenesteydelser, der ikke ville være blevet indkøbt gennem de offentlige arbejdsformidlinger.

I Tyskland (Goodyear-sagen) blev der tilbudt supplerende og meget individualiserede foranstaltninger, herunder psykologisk støtte, stresshåndtering, rådgivning om personlige problemer såsom gæld og afhængighed, kurser i sprog og læse- og skrivefærdigheder for voksne osv., til dårligt stillede og sårbare grupper. De ville ikke have modtaget disse foranstaltninger uden EGF. For arbejdstagere på 60 år og derover blev der tilbudt forskellige formater af peergrupper for at fremme frivilligt arbejde og social udveksling, som blev modtaget meget positivt. 

EGF-foranstaltningerne tager hensyn til den socioøkonomiske kontekst og giver støttemodtagerne mulighed for at deltage i disse foranstaltninger gennem befordringstilskud eller ved at støtte børnepasning. Dette var tilfældet i Spanien, hvor udgifterne til børnepasning blev dækket for arbejdstagere, der deltog i uddannelsesaktiviteter.

I Italien er Almaviva-sagen et godt eksempel på at EGF gav mulighed for at eksperimentere med innovative foranstaltninger, som f.eks. en "genansættelseskupon", som de jobsøgende kunne bruge til at købe tjenester vedrørende intensiv hjælp til jobsøgning hos både offentlige og private arbejdsformidlinger.

I Belgien er der blevet testet flere innovative foranstaltninger i EGF-sager. Særligt i Caterpillar-sagen fik arbejdstagerne foreslået et rigt udvalg af løsninger. Den mest innovative foranstaltning var at afsætte betydelige menneskelige og finansielle ressourcer til at stimulere iværksætterånden, hvilket resulterede i gennemførelsen af 117 projekter. Desuden blev en række innovative foranstaltninger integreret i standardtilbuddet til afskedigede arbejdstagere, særligt med hensyn til opmærksomhed på psykologiske og følelsesmæssige faktorer og Coup de Boost-projektet, der er rettet mod NEET'er.

2.5. Finansiel gennemførelse

2.5.1. EGF-støtte

Som fastsat i artikel 12 i Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 18 må EGF ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser).

EGF-støtte udbetales til medlemsstaterne som en enkelt 100 % forfinansieringsrate inden for 15 dage efter budgetmyndighedens godkendelse af afgørelsen om mobilisering af EGF.

I rapporteringsperioden godkendte budgetmyndigheden EGF-støtte for i alt 2 054 400 EUR 19 . De anslåede omkostninger til individualiserede tilbud 20 omfattede 8 % af udgifterne til forberedende workshopper, 8 % til erhvervsvejledning, 52 % til uddannelse, 12 % til intensiv hjælp til jobsøgning, 18 % til tilskud og incitamenter og 2 % til vejledning efter tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

2.5.2. Teknisk bistand

I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1309/2013, og på Kommissionens initiativ, kan op til 0,5 % af de årlige finansielle midler, som EGF råder over, anvendes til teknisk bistand. Dette beløb skal benyttes til finansiering af de aktiviteter, der er nødvendige for gennemførelsen af EGF-forordningen, som f.eks. forberedelse, overvågning, dataindsamling, oprettelse af en videnbase, administrativ og teknisk støtte, oplysnings- og kommunikationsvirksomhed samt revision, kontrol og evaluering.

Budgetmyndigheden stillede 610 000 EUR til rådighed for 2019 og 345 000 EUR for 2020 til teknisk bistand.

Tabel 3.1: Udgifter til teknisk bistand i 2019

Tabel 3.2: Udgifter til teknisk bistand i 2020

2.5.3. Anmeldte uregelmæssigheder

Kommissionen modtog ingen underretninger om uregelmæssigheder i henhold til forordning (EU) nr. 1309/2013 i 2019 og 2020.

2.5.4. Opgørelse over den økonomiske støtte fra EGF

Procedurerne for opgørelse over den økonomiske støtte fra EGF er fastlagt i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1309/2013. En EGF-sag opgøres når den endelige rapport med alle påkrævede oplysninger er blevet indgivet til Kommissionen, alle udestående godtgørelser er blevet betalt, og når det ikke er nødvendigt med yderligere foranstaltninger fra medlemsstatens eller Kommissionens side. Forpligtelsen til at sørge for, at alle udgiftsbilag forbliver tilgængelige for Kommissionen og Revisionsretten i tre år (artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1309/2013) er stadig gældende.

I 2019 og 2020 blev 19 sager, der var gennemført mellem marts 2012 og september 2019, opgjort. Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad var 58 %, den laveste var 20 % og den højeste 85 %. Det samlede beløb for ikkeanvendte midler tilbagebetalt til Kommissionen beløb sig til 26 512 409 EUR, hvilket udgør 42 % af den bevilgede EGF-støtte. Der er angivet nærmere oplysninger om disse sager i tabel 4.

Udnyttelsesgraden for den økonomiske EGF-støtte varierer betydeligt mellem medlemsstaterne (se diagram 10), med de lavest konstaterede gennemsnitsgrader i Italien (24 %), Grækenland (28 %) og Spanien (30 %) og de højeste i Finland (84 %), Frankrig (74 %) og Irland (72 %).

Diagram 10: Gennemsnitlig udnyttelsesgrad pr. medlemsstat (% af bevilget EGF-støtte)

Antal EGF-sager er angivet i parentes.

Der er forskellige grunde til, at medlemsstaterne ikke anvendte hele den bevilgede støtte. Selv om medlemsstaterne opfordres til at udarbejde realistiske budgetoverslag for den samordnede pakke af individualiserede tilbud, er det ikke altid muligt at planlægge nøjagtigt på ansøgningstidspunktet. De har også tendens til at overvurdere budgetterne og medtage en høj sikkerhedsmargen i deres indledende beregninger for at mindske risikoen for at overskride budgettet, eller fordi der er mange ukendte faktorer på ansøgningstidspunktet, f.eks. de potentielle støttemodtageres profiler og behov.

Antallet af arbejdstagere, der ønsker at deltage i de foreslåede foranstaltninger, er ofte overvurderet i planlægningsfasen. En lavere deltagelse end forventet kan skyldes uforudsete personlige faktorer, f.eks. arbejdstagere, der selv finder nyt job, manglende motivation eller valg af førtidspensionering. Derudover vælger nogle arbejdstagere måske en billigere foranstaltning fremfor en dyr, eller en kortsigtet foranstaltning fremfor en langsigtet.

Andre årsager til lave udgifter har været forsinkelser i påbegyndelsen af foranstaltningerne, mangel på tilstrækkeligt personale til gennemførelsen, utilstrækkelig udnyttelse af den disponible fleksibilitet til at omfordele midler mellem budgetposter eller flere midler til rådighed på medlemsstatsniveau end først antaget.

Kommissionen tilbyder fortsat vejledning til medlemsstaterne, allerede på ansøgningsstadiet, for at tilskynde til en optimal forvaltning af midlerne og forbedre gennemførelsesgraden. Budgetteringen af foranstaltningerne og prognosen for arbejdstagernes deltagelse i løbet af de 24 måneder forventes at blive bedre i takt med erfaringerne. Kommissionen kan også konstatere forbedringer med hensyn til kapaciteten i de forskellige koordinerings- og gennemførelsesstrukturer og kvaliteten af kommunikationen mellem de nationale og de regionale/lokale niveauer.

Tabel 4: Opgjorte sager i 2019 og 2020

2.6. Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen

2.6.1. Information og offentlig omtale: internetwebsted

I henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1309/2013 skal Kommissionen oprette, vedligeholde og ajourføre et internetwebsted, der er tilgængeligt på alle EU-sprog.

I 2019 og 2020 ajourførte Kommissionen regelmæssigt EGF-internetwebstedet 21 med relevante oplysninger. Internetwebstedet indeholder vejledning om indgivelse af ansøgninger, oplysninger om godkendte og afviste ansøgninger samt fakta og nøgletal om tidligere EGF-ansøgninger. Brugere kan også finde oplysninger om EGF-kontaktpersoner i medlemsstater og links til publikationer, nyheder og EGF-relaterede arrangementer tilrettelagt af Kommissionen og medlemsstaterne.

2.6.2. Møder med nationale myndigheder og EGF-interessenter

Det 23. og 24. møde for EGF-kontaktpersoner 22 blev afholdt i marts 2019 (i Athen) og i oktober 2019 (i Bruxelles). Møderne omhandlede de igangværende og planlagte EGF-ansøgninger, systemet til fondsforvaltning i Den Europæiske Union (SFC2014), den efterfølgende evaluering af EGF 2014-2020, juridiske og revisionsmæssige forhold, databeskyttelse, forenklede omkostninger og Kommissionens forslag til forordningen efter 2020, udveksling af bedste praksis samt en række andre relevante spørgsmål.

Samtidig med kontaktpersonernes møder blev der afholdt to EGF-netværksseminarer, som omhandlede overvågning og evaluering af EGF efter 2020, samt grønne job og EGF.

Seminaret i Athen blev suppleret med projektbesøg, som gav mulighed for at udveksle erfaringer blandt fagfæller og møde støttemodtagerne. Medlemsstaternes repræsentanter, interessenter og EGF-gennemførelsesorganer mødte talstærkt op til begge seminarer.

De EGF-arrangementer, der var planlagt i marts og oktober 2020 blev aflyst på grund af covid-19-pandemien. Der blev dog afholdt et onlinemøde om den efterfølgende evaluering den 17. marts 2020.

2.6.3. Det elektroniske system til udveksling af data (SFC2014)

Kommissionen ønskede i 2014 at forenkle procedurerne yderligere ved at indarbejde EGF i systemet til fondsforvaltning i Den Europæiske Union (SFC2014), der er systemet til udveksling af elektroniske data med medlemsstaterne. Medlemsstaterne har siden april 2015 indgivet EGF-ansøgninger online via en ansøgningsproces med trinvis vejledning, og siden august 2016 har de også indgivet de endelige EGF-rapporter via SFC2014. Anvendelsen af SFC2014 til EGF resulterede i mere korrekte og fuldstændige ansøgninger. Dette gjorde det lettere at indsamle og behandle data og hurtigere at rapportere om EGF's resultater. Ansøgning om EGF-støtte gennem SFC2014 har bidraget til at reducere den tid, det tager, fra en medlemsstat indgiver en ansøgning, indtil Europa-Parlamentet og Rådet vedtager Kommissionens forslag.

2.6.4. Efterfølgende evaluering af EGF 2014-2020

I henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 1309/2013 skal Kommissionen gennemføre en efterfølgende evaluering af EGF. Formålet med evalueringen er at undersøge EGF's effektivitet, bæredygtighed, virkningsfuldhed, sammenhæng, relevans og EU-merværdi. Evalueringen dækkede samtlige EGF-sager, for hvilke ansøgningerne blev modtaget mellem 2014 og 31. december 2019.

I 2019 udvalgte Kommissionen en ekstern tjenesteyder til i 2020 at gennemføre en undersøgelse til støtte for evalueringen og fremlægge en rapport med svar på evalueringsspørgsmålene i form af resultater, konklusioner og anbefalinger. Dokumentationen bestod af skrivebordsundersøgelser, målrettede undersøgelser og dybdegående interviews med EU- og nationale interessenter og EGF-støttemodtagere samt en offentlig internethøring. For alle de vurderede sager 23 blev der udarbejdet individuelle casestudier, som blev sendt sammen med rapporten. Kontrahentens rapport blev godkendt af Kommissionen i december 2020. Rapporten støtter evalueringen, der vil blive offentliggjort som et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD) ved udgangen af 2021.

Resultaterne af den eksterne undersøgelse 24 viser, at EGF (i lighed med midtvejsevalueringen 2014-2020) generelt er lykkedes med at yde støtte til og vise solidaritet med arbejdstagere, selvstændige og (i nogle tilfælde) unge, der er berørt af større omstruktureringer.

EGF skabte en reel EU-merværdi ved at øge antallet og udvalget af tilbud til afskedigede arbejdstagere, samt deres intensitetsniveau. Den tilbudte støtte var med til at øge støttemodtagernes selvværd, og de indtog efterfølgende en mere proaktiv tilgang til jobsøgning. Hvad angår vurderingen af EGF's effektivitet var undersøgelsens vigtigste konklusion en stigning i den gennemsnitlige genbeskæftigelsesfrekvens for afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Denne steg fra 49 % (i 2007-2013) til ca. 60 % (i 2014-2020), men varierer fra et lavt niveau på 18 % op til hele 94 % i forskellige sager. Ydermere er fonden fortsat relevant og nyttig, selv om der er plads til at genoverveje dens anvendelsesområde, med hensyn til hvem den er rettet mod og under hvilke omstændigheder, for at forenkle eller forkorte de administrative procedurer, for at forbedre resultaternes synlighed og foretage bedre overvågning af resultaterne af EGF-interventionerne.

3. EGF-forordningen 2021-2027 25

Den 28. april 2021 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet EGF-forordningen for perioden 2021-2027, der finder anvendelse fra den 1. januar 2021. Fonden ændrer navn til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere. Dette understreger EGF's hovedformål, der er at udvise EU-solidaritet over for arbejdstagere, der har mistet deres job, ved at hjælpe dem med at tilpasse sig strukturelle ændringer.

Da formålet med EGF er at gribe hurtigt ind med finansiel støtte i nødsituationer og under særlige uventede omstændigheder, skal EGF fortsat skal være et særligt instrument uden for de budgetmæssige lofter i den flerårige finansielle ramme. EGF har derfor ikke et årligt budget, men et maksimalt årligt loft, der kan mobiliseres, hvis det er nødvendigt. Maksimumsbeløbet, der kan anvendes af EGF i perioden 2021-2027, er på 1,467 mia. EUR (i løbende priser) med et gennemsnit på 209,6 mio. EUR (i løbende priser) pr. år.

Med henblik på at sikre, at EGF intervenerer mere effektivt og er mere inklusiv og fleksibel for at kunne reagere på nuværende og kommende økonomiske udfordringer og ændringer på arbejdsmarkedet, er de følgende forbedringer blevet indført i forordningen for 2021-2027.

§Bredere anvendelsesområde – afskedigede arbejdstagere og selvstændige, hvis aktivitet er ophørt som følge af større omstruktureringer, der ikke kun skyldes globaliseringsrelaterede udfordringer eller finansielle eller økonomiske kriser, men også overgangen til lavemissionsøkonomi, digitalisering eller automatisering osv.

§Lavere tærskel – mindst 200 26 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige vil udløse fondens mobilisering, hvilket i højere grad afspejler virksomhedernes gennemsnitlige størrelse i dag, hvor de fleste arbejdstagere i mange medlemsstater er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder. Afskedigelsen af 200 arbejdstagere har en betydelig indvirkning på arbejdsmarkedet i de fleste regioner.

§Afstemning af EGF's medfinansieringssats med den højeste medfinansieringssats for ESF+ 27 i den pågældende medlemsstat vil tilskynde landene til at ansøge om finansiering på den mest effektive måde.

§Hurtigere ansøgningsproces og mobiliseringsprocedure – forenklet ansøgning vil mindske den administrative byrde for medlemsstaterne.

Covid-19-krisen har vist, at uventede begivenheder kan forårsage betydelige tab af arbejdspladser, hvilket endnu en gang viser vigtigheden af EU's evne til at reagere hurtigt og fleksibelt. EGF's beredskabsmæssige karakter har til formål at yde hurtig EU-støtte i tilfælde af uventede masseafskedigelser, når de nationale forvaltninger ville opleve ekstreme vanskeligheder i forbindelse med håndteringen af sådanne situationer.

I perioden 2021-2027 vil de nye EGF-regler give flere arbejdstagere og selvstændige mulighed for at drage fordel af fonden, der vil dække en højere andel af udgifterne til støttetjenester. EGF vil fortsat skabe europæisk merværdi ved at forbedre den europæiske arbejdsstyrkes færdigheder og beskæftigelsesegnethed, hvilket fører til beskæftigelse af bedre kvalitet, samt ved at styrke den sociale og økonomiske samhørighed mellem regioner og medlemsstater.

(1)

I 2019 blev der indgivet en EGF-ansøgning til Kommissionen (EGF/2019/001 BE/Carrefour), og den blev afvist af Rådet. I 2020 blev der indgivet syv EGF-ansøgninger (se tabel 1), hvoraf seks blev indgivet ved udgangen af 2020. Ud af de syv ansøgninger blev kun én godkendt i 2020, fem af seks ansøgninger, der blev indgivet ved udgangen af 2020, blev godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet i 2021, og én ansøgning blev trukket tilbage af Spanien (EGF/2020/006 ES/Cataluña automotive) i 2021.

(2)

  https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2021/691

(3)

Oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2006 og med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006.

(4)

   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(5)

De seks medlemsstater er angivet i rækkefølge i henhold til tidspunktet for indgivelse af ansøgningerne.

(6)

De fire medlemsstater er angivet i rækkefølge i henhold til tidspunktet for indgivelse af ansøgningerne.

(7)

I henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen skal mindst 500 arbejdstagere afskediges i løbet af en ni måneders referenceperiode i virksomheder, der er aktive i den samme økonomiske sektor, som er defineret på NACE rev 2-hovedgruppeniveau, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau i en medlemsstat. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen kan en ansøgning undtages fra dette kriterie på grund af særlige omstændigheder, eller når der er tale om et lille arbejdsmarked.

(8)

Se foregående fodnote.

(9)

NACE rev. 2 – statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union: https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-RA-07-015 .

(10)

Sektor 77 i NACE rev. 2 er udlejning og leasing

(11)

Se: https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13418-2019-INIT/en/pdf

(12)

https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8371&furtherPubs=yes .

(13)

I perioden 2009-2011 var gennemførelsesperioden 12 måneder, mens den for 2012-2023 var på 24 måneder.

(14)

SWD(2018) 192, findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1562591970533&uri=CELEX:52018SC0192 .

(15)

Andelen af arbejdstagere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, viser beskæftigelsesstatus seks måneder efter gennemførelsesperiodens udløb.

(16)

   Udnyttelsesgraden er den procentdel af den økonomiske støtte fra EGF, som medlemsstaten har brugt inden for den gennemførelsesperiode, der er angivet i ansøgningen.

(17)

Mange af dem er tidligere EGF-støttemodtagere, der nu arbejder i offentlige arbejdsformidlinger og hos private tjenesteydere.

(18)

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(19)

Dette beløb omfatter ikke afgørelser om teknisk bistand på Europa-Kommissionens initiativ.

(20)

   Foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a) og b) og c), i EGF-forordningen.

(21)

  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=326&langId=da .

(22)

Kontaktpersoner udnævnes af medlemsstaternes myndigheder med ansvar for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Det er den enkelte medlemsstats myndighed, der afgør, hvem der skal repræsentere den.

(23)

De individuelle rapporter om casestudier blev ikke og vil ikke blive offentliggjort.

(24)

https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8371&furtherPubs=yes .

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013.

(26)

En undtagelse fra denne bestemmelse er mulig på små arbejdsmarkeder og under særlige omstændigheder.

(27)

   Den Europæiske Socialfond Plus.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.8.2021

COM(2021) 486 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteterne for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2019 og 2020

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Kumulative data for indeværende programmeringsperiode (1. januar 2014-31. december 2020)    

Diagram 1: Antal indgivne ansøgninger i perioden 2014-2020    

Diagram 2: Antal ansøgninger pr. sektor*    

Diagram 3: Antal arbejdstagere i målgruppen pr. sektor    

Diagram 4: Antal støttemodtagere i målgruppen pr. medlemsstat    

Diagram 5: Antal afskedigede arbejdstagere, arbejdstagere i målgruppen og arbejdstagere, der har fået støtte    

Diagram 6: Antal afskedigede arbejdstagere, arbejdstagere i målgruppen og arbejdstagere, der har fået støtte    

Diagram 7: Ansøgt EGF-støtte pr. medlemsstat    

Diagram 8: Gennemsnitlig ansøgt EGF-støtte pr. støttemodtager og medlemsstat    

Tabel 1: Endelige rapporter forelagt    

2. Kumulative data for perioden 2007-2020    

Diagram 9: Antal indgivne ansøgninger    

Diagram 10: Antal arbejdstagere i målgruppen pr. medlemsstat    

Diagram 11: Ansøgt EGF-støtte (i EUR) pr. medlemsstat    

Diagram 12: Gennemsnitlig ansøgt EGF-støtte (i EUR) pr. støttemodtager og pr. medlemsstat:    

Tabel 2: EGF-ansøgninger indgivet frem til den 31. december 2020 (uden afviste og tilbagetrukne ansøgninger)    

Tabel 3: EGF-ansøgninger indgivet indtil den 31. december 2020 pr. sektor    

Diagram 13: Antal støttemodtagere i målgruppen pr. sektor    

1. Kumulative data for indeværende programmeringsperiode
(1. januar 2014-31. december 2020)

Der rådes hvert år over flere data, der kan vise tendenser i ansøgningerne og give et overblik over, i hvilken retning fondens aktiviteter bevæger sig. Dataene i nedenstående diagrammer (diagram 1-8) og tabel 1 vedrører 54 ansøgninger 1 indgivet af medlemsstaterne i perioden 2014-2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006. Der er blevet søgt om i alt 173 400 703 EUR fra EGF til foranstaltninger, der skal hjælpe 58 267 støttemodtagere i målgruppen 2 .

Diagram 1: Antal indgivne ansøgninger i perioden 2014-2020

I perioden 2014-2020 modtog Kommissionen 23 kriserelaterede ansøgninger og 31 handelsrelaterede ansøgninger. Det samlede antal ansøgninger hvert år varierer med et gennemsnit på omkring 8 ansøgninger om året. Tabel 2 viser, at Grækenland og Finland har indgivet det største antal ansøgninger (8 hver) i den nuværende programmeringsperiode, efterfulgt af Belgien (7) og Spanien (6).

Diagram 2: Antal ansøgninger pr. sektor* (NACE rev. 2) i perioden 2014-2020

*Fire ansøgninger tilhører mere end én aktivitetssektor og er derfor blevet talt flere gange.

Samlet antal sektorer:    40

I perioden 2014-2020 modtog Kommissionen 54 ansøgninger med tilknytning til en bred vifte af sektorer (40). Der blev indgivet flest ansøgninger for detailhandelssektoren (6), efterfulgt af sektoren for motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne (5) og sektoren for lufttransport (5).

Nærmere oplysninger om indgivne ansøgninger efter sektor er anført i tabel 3.

Diagram 3: Antal arbejdstagere i målgruppen pr. sektor (NACE rev. 2) i perioden 2014-2020

* Antal arbejdstagere i målgruppen pr. sektor i fire tværsektorielle sager 3 blev anslået på grundlag af antallet af afskedigede arbejdstagere. 

Samlet antal arbejdstagere i målgruppen:    54 168

I perioden 2014-2020 modtog Kommissionen EGF-ansøgninger fra 12 medlemsstater for 54 168 arbejdstagere i målgruppen i 40 4 forskellige sektorer. Det største antal arbejdstagere i målgruppen befandt sig i sektoren for motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne (10 299), efterfulgt af detailhandelssektoren (4 943) og landtransport og rørtransport (4 676).

Samlet antal unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er): 4 099

Der blev indgivet 12 ansøgninger af fem medlemsstater i perioden 2014-2020, som var rettet mod 4 099 NEET'er. Medlemsstaterne, der ansøgte om støtte til NEET'er, var: Grækenland (fire ansøgninger – 2 098 NEET'er), Belgien (tre ansøgninger – 700 NEET'er), Irland (tre ansøgninger – 446 NEET'er), Portugal (en ansøgning – 730 NEET'er) og Spanien (en ansøgning – 125 NEET'er).

Diagram 4: Antal støttemodtagere i målgruppen pr. medlemsstat i perioden 2014-2020

Antal ansøgninger er angivet i parentes.

Samlet antal støttemodtagere i målgruppen:                        58 267

Gennemsnitligt antal støttemodtagere i målgruppen pr. medlemsstat:         4 856

I perioden 2014-2020 vedrørte de ansøgninger, der blev indgivet af de 12 medlemsstater, 58 267 støttemodtagere (arbejdstagere og NEET'er). Belgien søgte om støtte til det største antal støttemodtagere (11 393), efterfulgt af Frankrig (9 620) og Grækenland (7 527).

Antallet af støttemodtagere i målgruppen omfatter arbejdstagere og NEET'er. Nærmere oplysninger om ansøgningerne pr. år og medlemsstat er anført i tabel 2.

Diagram 5: Antal afskedigede arbejdstagere, arbejdstagere i målgruppen og arbejdstagere, der har fået støtte* i perioden 2014-2020

*Der var ikke indgivet endelige rapporter i otte sager den 31. december 2020. Det samlede antal arbejdstagere, der har fået støtte, er derfor kun delvist til rådighed for 2018 og er ikke til rådighed for 2020.

Samlet antal afskedigede arbejdstagere:            75 021

Samlet antal arbejdstagere i målgruppen:            54 168

Samlet antal arbejdstagere, der har fået støtte*:        34 940

I perioden 2014-2020 blev der indgivet 54 ansøgninger om medfinansiering fra EGF til i alt 54 168 arbejdstagere i målgruppen (herunder 36 521 mænd og 17 647 kvinder), og de tegnede sig for 72 % af de i alt 75 021 afskedigede arbejdstagere.

Diagram 6: Antal afskedigede arbejdstagere, arbejdstagere i målgruppen og arbejdstagere, der har fået støtte*, pr. medlemsstat

i perioden 2014-2020

*Medlemsstater, der er markeret med en asterisk, har stadig EGF-sager under gennemførelse. Det samlede antal arbejdstagere, der har fået støtte, foreligger derfor endnu ikke.

Samlet antal afskedigede arbejdstagere:            75 021

Samlet antal arbejdstagere i målgruppen:            54 168

Samlet antal arbejdstagere, der har fået støtte*:        34 940

I perioden 2014-2020 anmodede Belgien om støtte til det største antal arbejdstagere i målgruppen (10 693 svarende til 89 % af de afskedigede arbejdstagere), efterfulgt af Frankrig (9 620 svarende til 71 % af de afskedigede arbejdstagere) og Finland (7 527 svarende til 81 % af de afskedigede arbejdstagere).

Diagram 7: Ansøgt EGF-støtte (i EUR) pr. medlemsstat i perioden 2014-2020

Antal ansøgninger er angivet i parentes.

Samlet ansøgt EGF-støtte:                 173 400 703 EUR

Gennemsnitligt ansøgt EGF-støtte pr. medlemsstat:    14 450 059 EUR

I perioden 2014-2020 ansøgte 12 medlemsstater om i alt 173 400 703 EUR fra EGF. Grækenland anmodede om det højeste beløb (40 349 250 EUR for otte ansøgninger), efterfulgt af Frankrig (34 716 088 EUR for fem ansøgninger) og Finland (21 192 607 EUR for otte ansøgninger).

Nærmere oplysninger om ansøgningerne pr. år og medlemsstat er anført i tabel 2.

Diagram 8: Gennemsnitlig ansøgt EGF-støtte (i EUR) pr. støttemodtager og medlemsstat i perioden 2014-2020

Antal ansøgninger er angivet i parentes.

Gennemsnitligt ansøgt EGF-støtte pr. støttemodtager:     EUR 2 976

I gennemsnit søgte hver af de 12 medlemsstater, der bad om støtte fra EGF i perioden 2014-2020, om 2 976 EUR pr. støttemodtager i målgruppen. Grækenland søgte om det højeste gennemsnitlige beløb pr. støttemodtager (5 429 EUR), efterfulgt af Irland (4 707 EUR) og Frankrig (3 609 EUR).

Tabel 1: Endelige rapporter forelagt i perioden 2014-2020

* Støttemodtagernes status på arbejdsmarkedet i denne tabel afspejler principielt situationen ved udgangen af gennemførelsesperioden.

** "Inaktiv" betyder, at folk ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet af forskellige personlige årsager, f.eks. pensionering.

* Støttemodtagernes status på arbejdsmarkedet i denne tabel afspejler principielt situationen ved udgangen af gennemførelsesperioden.

** "Inaktiv" betyder, at folk ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet af forskellige personlige årsager, f.eks. pensionering.

* Støttemodtagernes status på arbejdsmarkedet i denne tabel afspejler principielt situationen ved udgangen af gennemførelsesperioden.

** "Inaktiv" betyder, at folk ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet af forskellige personlige årsager, f.eks. pensionering.

* Støttemodtagernes status på arbejdsmarkedet i denne tabel afspejler principielt situationen ved udgangen af gennemførelsesperioden.

** "Inaktiv" betyder, at folk ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet af forskellige personlige årsager, f.eks. pensionering.

* Støttemodtagernes status på arbejdsmarkedet i denne tabel afspejler principielt situationen ved udgangen af gennemførelsesperioden.

** "Inaktiv" betyder, at folk ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet af forskellige personlige årsager, f.eks. pensionering.

2. Kumulative data for perioden 2007-2020

Diagram 9: Antal indgivne ansøgninger i perioden 2007-2020

I perioden 2007-2020 modtog Kommissionen 85 kriserelaterede ansøgninger og 81 handelsrelaterede ansøgninger. Det samlede antal modtagne ansøgninger hvert år varierer med et gennemsnit på omkring 12 ansøgninger om året.

Diagram 10: Antal arbejdstagere i målgruppen pr. medlemsstat i perioden 2007-2020

Antal ansøgninger er angivet i parentes.

Samlet antal arbejdstagere i målgruppen:                159 198

Gennemsnitligt antal arbejdstagere i målgruppen pr. medlemsstat:     7 960

I perioden 2007-2020 blev der indgivet 166 ansøgninger (uden tilbagetrukne og afviste ansøgninger) af 20 medlemsstater rettet mod 159 198 arbejdstagere. Frankrig søgte om støtte til det største antal arbejdstagere (19 444 for ni ansøgninger), efterfulgt af Belgien (17 915 for 14 ansøgninger) og Tyskland (15 639 for 11 ansøgninger).

Diagram 11: Ansøgt EGF-støtte (i EUR) pr. medlemsstat i perioden 2007-2020

Antal ansøgninger er angivet i parentes.

Samlet ansøgt EGF-støtte:            652 002 420 EUR

Gennemsnitligt ansøgt EGF-støtte:        32 600 121 EUR

I perioden 2007-2020 ansøgte 20 medlemsstater om i alt 652 002 420 EUR fra EGF. Frankrig har søgt om det højeste medfinansieringsbeløb fra EGF (99 655 342 EUR for ni ansøgninger), efterfulgt af Irland (67 720 204 EUR for ti ansøgninger) og Italien (63 885 181 EUR for 14 ansøgninger).

Diagram 12: Gennemsnitlig ansøgt EGF-støtte (i EUR) pr. støttemodtager og pr. medlemsstat:

i perioden2007-2020

Antal ansøgninger er angivet i parentes.

Gennemsnitligt ansøgt EGF-støtte pr. støttemodtager:     3 993 EUR

I gennemsnit søgte hver af de 20 medlemsstater, der bad om støtte fra EGF i perioden 2007-2020, om 3 993 EUR pr. støttemodtager i målgruppen. Østrig ansøgte om det højeste gennemsnitlige beløb pr støttemodtager (14 343 EUR for seks sager og 1 952 støttemodtagere) efterfulgt af Danmark (10 215 EUR for ti sager og 6 234 støttemodtagere) og Irland (6 042 EUR for ti sager og 10 763 støttemodtagere).

Tabel 2: EGF-ansøgninger indgivet frem til den 31. december 2020 (uden afviste og tilbagetrukne ansøgninger)

Tabel 3: EGF-ansøgninger indgivet indtil den 31. december 2020 pr. sektor

* Ansøgninger, der vedrører afskedigelser i mere end én sektor, er derfor blevet opført flere gange i tabellen.

Tabel 4: Antal ansøgninger* pr. sektor (NACE rev. 2) i perioden 2007-2020

*Fire ansøgninger, der tilhører mere end én aktivitetssektor, er derfor blevet talt flere gange.

I perioden 2007-2020 modtog Kommissionen 166 EGF-ansøgninger fra en bred vifte af sektorer (49). Der blev modtaget flest ansøgninger for sektoren for fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne (23), efterfulgt af sektoren for fremstilling af computere og elektroniske og optiske produkter (17) og sektoren for fremstilling af maskiner og udstyr (15).

Diagram 13: Antal støttemodtagere i målgruppen pr. sektor (NACE rev. 2) i perioden 2007-2020

* Antal støttemodtagere i målgruppen pr. sektor i fire tværsektorielle sager 5 blev anslået på grundlag af antallet af afskedigede arbejdstagere. 

Fire sektorer (77, 91, 92 og 93) er ikke medtaget i diagrammet, fordi antallet af afskedigede arbejdstagere fra disse sektorer var ukendt på ansøgningsstadiet 6 .

Samlet antal arbejdstagere i målgruppen i 49 sektorer:    163 297

I perioden 2007-2020 modtog Kommissionen EGF-ansøgninger fra 20 medlemsstater for 163 297 afskedigede arbejdstagere og NEET'er. Det højeste antal arbejdstagere i målgruppen befandt sig i sektoren for fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne (33 202), efterfulgt af sektoren for fremstilling af computere og elektroniske og optiske produkter (21 263) og sektoren for fremstilling af maskiner og udstyr (11 657).

(1)

Dette tal når op på 59, hvis vi medtager de fire sager, der blev trukket tilbage, og den ene sag, der blev afvist. Tilbagetrukne og afviste sager afspejles imidlertid ikke i statistikken.

(2)

 Antal støttemodtagere i målgruppen anslået af medlemsstaterne i ansøgningsfasen.

(3)

 EGF/2016/003 EE/petroleum and chemicals, EGF/2020/001 ES/ Galicia shipbuilding ancillary sectors, EGF/2020/005 EE/ Estonia tourism.

(4)

Fire sektorer (77, 91, 92 og 93) er ikke medtaget i diagrammet, fordi antallet af afskedigede arbejdstagere fra disse sektorer var ukendt på ansøgningsstadiet (EGF/2020/005 EE/ Estonia tourism). 

(5)

 EGF/2016/003 EE/ Petroleum and chemicals, EGF/2020/001 ES/ Galicia shipbuilding ancillary sectors, EGF/2020/005 EE/ Estonia tourism, EGF/2020/005 BE/ Swissport.

(6)

 EGF/2020/005 EE/ Estonia tourism