Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Nyheder 30/03/2020

Coronavirus: Kommissionen fremlægger praktisk vejledning for at sikre den frie bevægelighed for arbejdstagere i kritiske erhverv

Kommissionen har i dag udsendt en ny praktisk vejledning for at sikre, at mobile arbejdstagere i EU, navnlig arbejdstagere i kritiske erhverv i kampen mod coronavirus-pandemien, kan komme frem til deres arbejdsplads.

Dette omfatter, men er ikke begrænset til, dem, der arbejder inden for sundheds- og fødevaresektoren og andre væsentlige tjenester såsom barnepleje, ældrepleje og nøglepersonale til forsyningsselskaber.

Selv om det er forståeligt, at medlemsstaterne har indført kontrol ved de indre grænser for at begrænse spredningen af coronavirusset, er det bydende nødvendigt, at arbejdstagere i kritiske erhverv kan nå frem til deres bestemmelsessted hurtigst muligt.

I de retningslinjer, der blev offentliggjort i dag, udpeges en række arbejdstagere, der udøver kritiske erhverv, og deres fortsatte frie bevægelighed i EU anses for at være af afgørende betydning. Listen i disse retningslinjer er ikke udtømmende. 

Ud over disse specifikke kategorier af arbejdstagere præciserer retningslinjerne også, at medlemsstaterne generelt bør tillade, at grænsegængere fortsat kan krydse grænserne, hvis arbejdet i den pågældende sektor stadig er tilladt i værtsmedlemsstaten. Medlemsstaterne bør behandle grænsegængere og deres egne borgere ens.

Hvad angår sæsonarbejdere, navnlig i landbrugssektoren, opfordres medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om deres forskellige behov på teknisk plan og fastlægge specifikke procedurer for at sikre disse arbejdstagere en gnidningsløs passage, med henblik på at afhjælpe manglen på arbejdskraft som følge af krisen.

Disse retningslinjer supplerer de nyligt vedtagne 

Del denne side