Europa-Kommissionens logo

NEWSLETTER

Nr. 185, 9. December 2016

Sundhed-EU

Din indgang til pålidelig information om folkesundhed

Ny Health at a Glance-rapport: Giv en hånd i stedet for at pege fingre

af Xavier Prats Monné, generaldirektør for GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed ved EU-Kommissionen

af Xavier Prats Monné, generaldirektør for GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed ved EU-Kommissionen

Den nye rapport Health at a Glance: Europa 2016 , som blev offentliggjort den 23. november, er det foreløbige resultat af den første toårige runde af den cyklus, der kaldes Sundhedstilstanden i EU. Dette initiativ giver medlemslandene pålidelige sundhedsoplysninger og gennemarbejdede ekspertanalyser, som de kan bruge som udgangspunkt for evidensbaseret politik. 

Rapporten, som også bidrager til at fastlægge områder, hvor EU-tiltag i særlig grad giver merværdi, undersøger helbredstilstanden og sundhedssystemerne i EU's medlemslande og gør opmærksom på de faktorer, der hindrer systemerne i at være så effe [...]

I dette nummer

Nyt fra EU » 
Nye publikationer » 
EU's platform for sundhedspolitik » 
Pressemeddelelser fra EU » 
Nyt fra EU-landene » 
Kommende begivenheder » 
  Abonner
  Tidligere numre
  Foreslå nyheder og begivenheder
  Send til en ven

Læs hele artiklen  »

 
 

Nyt fra EU 

Ingen sikker eksponeringsgrænse for UV-stråler fra solarier, konkluderer den uafhængige videnskabelige komité  »

EU-Kommissionen og Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og nye Risici har offentliggjort den endelige udtalelse om ultraviolet strålings biologiske indvirkning på sundheden med særligt henblik på solarier, der anvendes til kosmetiske formål.

Ny styringsgruppe med ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse skal bidrage til håndteringen af kroniske sygdomme  »

Gruppen, der består af repræsentanter fra alle lande i EU og EØS, er nedsat af Kommissionen for at hjælpe medlemslandene med at bremse stigningen i ikke-smitsomme sygdomme ved at sætte fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme. Medlemmerne mødtes første gang den 30. november i Bruxelles.

Fødevareindustrien og en række ngo'er deltager i EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed  »

Emballeringen, markedsføringen og sammensætningen af forarbejdede fødevarer kan have enorm betydning for fedme blandt børn. Den 24. november diskuterede Kommissionen, fødevareindustrien og repræsentanter for civilsamfundet digital markedsføring af fødevarer, fødevarers sammensætning og fysisk aktivitet og vedtog en ny metode for det fremtidige arbejde.

Kommissionen og medlemslandene deltager i en gruppe på højt niveau med fokus på ernæring og fysisk aktivitet  »

Fødevarers sammensætning og hjælp til børn til at spise sundere prioriteres højt af både det nuværende slovakiske og det kommende maltesiske EU-formandskab. Læs præsentationerne fra mødet den 23. november her.

Nye forskningsdata viser, at 1 ud af 7 personer, der lever med HIV, ikke ved, at de er smittet  »

Omkring 122 000 mennesker i EU/EØS er muligvis ikke klar over, at de har HIV eller AIDS. Samlet set er der ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) ca. 810 000 personer, der i øjeblikket lever med HIV i EU og EØS. Få mere at vide om verdens aidsdag 2016 på ECDC's website.

Nye publikationer 

Decemberudgaven af nyhedsbrevet fra Organisationen for europæiske kræftinstitutter  »

Den fælles kræftbekæmpelsesindsats (Cancon) og den nye fælles indsats mod sjældne kræftformer præsenteres i denne udgave af OECI's nyhedsbrev.

EU's platform for sundhedspolitik 

Otte ngo'er er nomineret som finalister til EU's sundhedspris  »

På den europæiske antibiotikadag, den 18. november, offentliggjorde sundhedskommissær Vytenis Andriukaitis navnene på de otte ngo'er, der er udvalgt som finalister til at modtage prisen for deres kamp mod antimikrobiel resistens. Disse ngo'er vil blive nærmere omtalt i kommende udgaver af Sundhedsnyhedsbrevet.

Støt de fælles erklæringer fra EU-platformen for sundhedspolitik  »

Registrér dig på webplatformen for at give din støtte til de fælles erklæringer om psykisk sundhed, ulighed på sundhedsområdet, patientsikkerhed og sundhedspersonalet i den offentlige sektor.

 Hvordan bliver man bruger af platformen?

 
  

Pressemeddelelser fra EU 

Ny handlingsplan for antimikrobiel resistens iværksættes i 2017  »

Den europæiske antibiotikadag den 18. november sagde kommissæren for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, at "EU har ført an i bekæmpelsen af denne massive trussel", og meddelte, at den næste handlingsplan vil blive lanceret i 2017.

Den fælles kræftbekæmpelsesindsats (Cancon) giver evidensbaseret rådgivning om kræftbekæmpelse  »

Det vigtigste resultat af denne fælles indsats, en vejledning, er næsten færdig og indeholder information og rådgivning til beslutningstagere og fagfolk inden for kræftbehandling i Europa.

Nyt fra EU-landene 

Luxembourgs strategi for ernæring og fysisk aktivitet fejrer 10-årsjubilæum  [Luxembourg]  »

Der er blevet iværksat ca. 500 aktiviteter i løbet af de sidste ti år som led i dette tværsektorielle handlingsprogram. Det vellykkede initiativ "Gesond iessen – Méi bewegen" (Spis sundt og rør dig mere) er en efterlignelsesværdig og innovativ tilgang til at hjælpe folk til at leve længere og sundere, og det støttes af Kommissionen.

Vejledning for asylansøgere i Tyskland er tilgængelig på nettet  [Tyskland]  »

Læs mere om, hvordan sundhedsplejen for asylansøgere fungerer i Tyskland, og hvilke behandlinger der er omfattet.

Kommende begivenheder 

HepHIV 2017-konference: HIV og viral hepatitis – udfordringer ved rettidig test og pleje (21. januar – 2. februar 2017 i Malta)  »

HepHIV 2017-konferencen er den anden europæiske konference, der samler eksperter inden for HIV og viral hepatitis og fokuserer på tidlig diagnosticering af de to indbyrdes forbundne sygdomme.

I næste udgave

Særudgave – Videnskabelige komitéer

Nyhedsbrevet udkommer på 23 officielle EU-sprog
http://ec.europa.eu/health/newsletter

Du kan ikke svare på denne besked, da dit svar ikke vil blive læst.

Hvis du ikke længere vil abonnere på nyhedsbrevet, klik her