Archive:Statistikker over landbrugsbedrifter og landbrugsjord i EU

Data fra november 2018.

Planlagt opdatering af artiklen: juni 2023.

This Statistics Explained article has been archived on 23 July 2021.

Highlights

Der var 10,5 mio. landbrugsbedrifter i EU i 2016, hvoraf to tredjedele var mindre end 5 ha.

Landbrugsbedrifterne i EU anvendte et areal på 173 mio. hektar til landbrugsproduktion i 2016, 39 % af EU's samlede landområde.

Der har været et stærkt fald i antallet af landbrugsbedrifter, men størrelsen af det areal, der anvendes til produktion, har været stabilt.

Fordeling af EU-landbrugsbedrifter og udnyttet landbrugsareal efter bedriftsstørrelse, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (ef_m_farmleg)

Denne artikel er en del af en artikelserie hentet fra Eurostats publikation Agriculture, forestry and fishery statistics - 2018-udgaven. (på engelsk) EU's landbrugsbedrifter er talrige og varierede; de har mange forskellige størrelser og varierer ned hensyn til, hvad der dyrkes, eller hvilke husdyr der opdrættes, drives under forskellige forvaltningsstrukturer og ligger i områder, som har forskellig geologi, topografi og klima.

Full article

Landbrugsbedrifter i 2016

Der var 10,5 mio. landbrugsbedrifter i EU i 2016

En tredjedel (32,7 %) af EU's landbrugsbedrifter (herefter benævnt "landbrugsbedrifter") var beliggende i Rumænien, hvilket var langt mere end nogen anden medlemsstat. Det var omtrent det samme som for alle landbrugsbedrifterne i Polen (13,5 % af EU-28 samlet), Italien (10,9 %) og Spanien (9,0 %) til sammen, de tre medlemsstater med det største antal landbrugsbedrifter.

Langt størstedelen af EU's landbrugsbedrifter er familiebedrifter

Det overvældende flertal (96,0 % i 2016) af EU's landbrugsbedrifter er klassificeret som familiebedrifter ^[1]. Faktisk bestod mere end ni ud af hver ti landbrugsbedrifter (93,0 %) i EU udelukkende af familiemedlemmer (landbrugeren og dennes medhjælpende familiemedlemmer) i 2016. Familiebedrifter var den dominerende bedriftsform i alle medlemsstater. Imidlertid havde Frankrig et forholdsvis betydeligt mindretal af ikke-familiebedrifter (27,3 % af landets næsten 0,5 mio. landbrugsbedrifter) sammen med Estland (21,0 %).

De fleste af EU's landbrugsbedrifter er små af natur

To tredjedele af EU's landbrugsbedrifter var mindre end fem hektar (ha) i 2016 (se graf 1). Disse små bedrifter kan spille en vigtig rolle med hensyn til at reducere risikoen for fattigdom i landdistrikterne ved at sikre yderligere indtægter og fødevarer. I den anden ende af produktionsskalaen var 6,9 % af EU's landbrugsbedrifter på 50 ha eller mere og anvendte to tredjedele (68,2 %) af EU's udnyttede landbrugsareal (ULA). Så selv om den gennemsnitlige middelstørrelse af en bedrift i EU var 16,6 ha i 2016, var det kun ca. 15 % af bedrifterne, der havde denne størrelse eller var større.

Graf 1: Fordeling af EU-landbrugsbedrifter og udnyttet landbrugsareal efter bedriftsstørrelse, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (ef_m_farmleg)

Dette fordelingsmønster var særligt tydeligt i Rumænien, medlemsstaten med det største antal bedrifter; ni ud af hver ti bedrifter (91,8 % eller 3,1 mio. bedrifter) var mindre end 5 ha, men 0,5 % af bedrifterne på 50 ha eller mere anvendte kun halvdelen (51,1 %) af det samlede udnyttede landbrugsareal i landet. Små bedrifter på under 5 ha var også typiske i Malta (96,5 % af det samlede), Cypern (89,6 %), Bulgarien (82,6 %), Ungarn (81,4 %), Grækenland (77,3 %), Portugal (71,5 %) og Kroatien (69,5 %) samt i bestemte regioner af andre lande såsom den sydlige del af Polen og kystregioner i Spanien og Italien. Antallet af små bedrifter i visse medlemsstater og regioner afspejler en blanding af afgrødespecialisering (såsom små olivenlunde og vingårde), bredt jordejerskab samt geologiske og topografiske begrænsninger.

Større bedrifter (50 hektar eller større) var langt mere almindelige i Luxembourg (51,8 % af bedrifterne), Frankrig (41,3 %), Det Forenede Kongerige (38,6 %) og Danmark (35,3 %). I de fleste medlemsstater var hovedparten af det udnyttede landbrugsareal koncentreret på de største bedrifter (50 ha eller større).

EU-landbrugsbedrifter kan inddeles i tre forskellige størrelsesgrupper

Groft sagt er der tre forskellige grupper landbrugsbedrifter i EU: (i) delvis selvforsynende landbrugsbedrifter, hvor fokus er rettet mod dyrkning af en høj andel af konsumafgrøder for at kunne ernære landbrugerne og deres familier ii) små og mellemstore landbrugsbedrifter, som generelt er familiedrevne virksomheder, og ii) store landbrugsvirksomheder, som er mere tilbøjelige til at have en juridisk form eller være kooperativer.

Disse forskelle bliver mere tydelige ved at analysere landbrugsbedrifterne efter deres økonomiske størrelse. Af EU's 10,5 mio. landbrugsbedrifter havde 4,0 mio. et standardoutput på under 2 000 EUR om året og tegnede sig for kun 1 % af EU's samlede landbrugsøkonomiske output. Disse meget små bedrifter befinder sig i den delvis selvforsynende ende af landbrugsskalaen; omkring tre fjerdedele af disse landbrugsbedrifter i EU konsumerede mere end halvdelen af deres produktion.

Yderligere tre mio. landbrugsbedrifter havde et økonomisk output på mellem 2 000-8 000 EUR om året. Sammenlagt udgjorde disse meget små landbrugsbedrifter to tredjedele (67,6 %) af alle landbrugsbedrifter i EU i 2016.

Omvendt producerede 304 000 landbrugsbedrifter (2,9 % af EU samlet) hver et standardoutput på 250 000 EUR pr. år eller mere i 2016 og tegnede sig for hovedparten (55,6 %) af EU's samlede landbrugsøkonomiske output; disse landbrugsbedrifter kan karakteriseres som store landbrugsvirksomheder. To ud af fem af disse store landbrugsbedrifter havde en juridisk form eller form af en sammenslutning af bedrifter.

Størstedelen (55,1 %) af det standardoutput, der blev produceret af landbruget på tværs af EU, kom fra landbrugsbedrifter i Frankrig (16,8 %), Italien (14,2 %), Tyskland (13,5 %) og Spanien (10,5 %) i 2016. Selv om Rumænien havde omkring en tredjedel af EU's landbrugsbedrifter, tegnede landet sig kun for 3,3 % af EU's standardoutput (se graf 2).

Graf 2: Landbrugsbedrifter og standardoutput, 2016
(andel i EU samlet, %)
Kilde: Eurostat (ef_m_farmleg)

EU's landbrugsbedrifter er fortsat forskellige med hensyn til, hvad de dyrker eller opdrætter.

Forskellen på bedriftstyperne kan vises efter, hvad der dyrkes eller opdrættes, baseret på, hvorvidt der er én dominerende aktivitet eller ej. En landbrugsbedrift anses for at være specialiseret, når en bestemt aktivitet udgør mindst to tredjedele af produktionen, eller når den har den fastsatte størrelse for en landbrugsbedrift. Andre har en blanding af aktiviteter, hvor ingen aktivitet er dominerende.

Nogle landbrugsbedrifter er specialiseret i afgrødeproduktion, uanset om det er bedrifter, hvor markafgrødeaktiviteter er den dominerende aktivitet, eller det er permanente afgrøder (såsom æbler, druer og oliven), der dominerer, eller gartneriaktiviteter. Nogle landbrugsbedrifter er specialiseret i animalsk produktion og animalske produkter, uanset om det er bedrifter, hvor græssende kvæg eller frøædende husdyr (f.eks. svin og fjerkræ) dominerer. Andre landbrugsbedrifter har en blanding af afgrøder, blanding af husdyr eller en blanding af afgrøder og husdyr.

Omkring halvdelen (52,5 %) af alle landbrugsbedrifter i 2016 kunne kategoriseres som afgrødespecialiserede bedrifter; lige under en tredjedel (31,6 %) af alle bedrifter var specialiseret i markafgrøder, omkring en femtedel (18,9 %) var specialiseret i permanente afgrøder, og den resterende del (1,8 %) var specialiserede gartneribedrifter. I denne gruppe af landbrugsbedrifter var der flest almindelige markafgrødebedrifter, der var specialiseret i rodafgrøder (såsom kartofler og sukkerroer), i markgrøntsager og markafgrøder (udgjorde 16,4 % af alle EU-bedrifter – se graf 3). Lige efter denne gruppe fulgte bedrifter med specialiserede korn-, oliefrø- og proteinafgrøder, som udgjorde (15,2 %) af alle EU-bedrifter.

En anden fjerdedel (25,1 %) af EU's landbrugsbedrifter var specialiserede husdyrbedrifter med får, geder og andre græssende husdyr (6,2 %) og specialiserede malkekvægbedrifter (5,4 %), som var hyppigst forekommende i denne gruppe. Blandede bedrifter udgjorde hovedparten af de resterende bedrifter (21,1 %), hvor kun en lille procentdel af bedrifterne ikke var klassificeret.

Graf 3: Landbrugsbedrifter efter specialiseringstype, EU-28, 2016
(andel af alle EU-bedrifter, %)
Kilde: Eurostat (ef_m_farmleg)

I mange Middelhavslande (Spanien, Italien, Grækenland, Cypern) og også i Finland var specialiserede markafgrøder den dominerede bedriftstype (med en andel på mere end 60 % af alle landbrugsbedrifter), mens det i dele af det nordvestlige Europa (Benelux-landene, Østrig, Det Forenede Kongerige, Irland og Norge) var specialiserede husdyrbedrifter, der var den mest dominerende aktivitet (med en andel på mere end 50 % af alle landbrugsbedrifter). Mere end 30 % af landbrugsdrifterne var blandede bedrifter i Portugal, Rumænien, Bulgarien, Litauen og Kroatien. ^[2].

Landbrugsjord i 2016

EU-landbrugsbedrifter anvendte et areal på 173 mio. hektar (ha) til landbrugsproduktion i 2016

Næsten tre fjerdele (71,5 %) af det udnyttede landbrugsareal i EU var beliggende i kun syv medlemsstater. Frankrig anvendte 27,8 mio. ha til landbrugsformål i 2016, Spanien 23,2 mio. ha, Det Forenede Kongerige og Tyskland begge 16,7 mio. ha, Polen 14,4 mio. ha, Italien 12,6 mio. ha og Rumænien 12,5 mio. ha.

Landbrugsbedrifter anvendte lidt under halvdelen (47,1 %) af EU's samlede landområde i 2016

Landbrugsbedrifter i EU anvendte to femtedele (38,8 %) af det samlede landområde i EU som udnyttet landbrugsareal samt træbevoksede arealer (6,2 %) og anden landbrugsjord, som ikke anvendes til landbrug 2,1 %). Landbrugslandskaber dominerede landdistrikterne i nogle medlemsstater. Omkring to tredjedele af landområdet i Irland (70,0 %) og Det Forenede Kongerige (65,7 %) blev udnyttet som landbrugsjord, og andelen var også særligt høj i Danmark (60,9 %). Dette stod i stærk kontrast til Finland (6,5 %) og Sverige (6,9 %), hvor skov dominerede landskabet. Disse to nordiske medlemsstater var de eneste EU-medlemsstater, hvor skovarealer, som ejes af landbrugsbedrifter, tegnede sig for en større andel af landområdet end det, der anvendes til landbrugsformål.

Graf 4: Jord, der tilhører bedrifter efter jordtype, 2016
(%-andel af samlet landområde)
Kilde: Eurostat (ef_lus_main) og (reg_area3)

Udviklingen i landbrugsbedrifter og landbrugsjord fra 2005 til 2016

Antallet af landbrugsbedrifter i EU har oplevet et stærkt fald

Antallet af landbrugsbedrifter i EU har været faldende i lang tid. En præcis fastsættelse af faldet i antallet af bedrifter bør imidlertid behandles med en vis forsigtighed, idet dækningen er faldet i nogle lande i kraft af forhøjelsen af størrelsesgrænsen for, hvad der betragtes som en landbrugsbedrift. Det betyder, at tal i tidsserieanalyser af bedriftsantal, bedriftstyper og karakteristika ved arbejdsstyrken mere bør ses som vejledende end præcise^[3].

Idet der tages højde for denne forholdsregel, faldt antallet af landbrugsbedrifter i EU med ca. en fjerdedel i den relativt korte periode mellem 2005 og 2016. Dette tyder på et fald i antallet af landbrugsbedrifter på op mod 4,2 mio. på tværs af medlemsstaterne, hvoraf langt de fleste (ca. 85 %) var små bedrifter på under 5 ha. I løbet af denne periode blev de største fald i antallet af landbrugsbedrifter registreret i Polen (et vejledende fald på 1,1 mio. landbrugsbedrifter, eller 43 %), Rumænien (et vejledende fald på 0,8 mio. landbrugsbedrifter eller 20 %) og Italien (et vejledende fald på 0,6 mio. landbrugsbedrifter eller 34 %). Alle medlemsstater med Irland som den bemærkelsesværdige undtagelse registrerede fald i antallet af landbrugsbedrifter. Forholdsmæssigt blev de kraftigste fald på næsten to tredjedele konstateret i Slovakiet og Bulgarien.

Mængden af anvendt jord i EU til landbrugsproduktion er forblevet stabilt

Mængden af jord, der blev anvendt til landbrugsproduktion, forblev stort set uændret (+0,2 %) mellem 2005 og 2016, til trods for det markante fald i antallet af landbrugsbedrifter. På EU-plan afspejlede denne konsolidering af landbrugsjord væksten i antallet af de største landbrugsbedrifter og den jord, de anvendte til landbrugsformål (se graf 5).

Graf 5: Ændring i antallet af landbrugsbedrifter og udnyttet landbrugsareal efter størrelsesklasse, EU-28, 2005–2016
(%)
Kilde: Eurostat (ef_m_farmleg)

Blandt medlemsstaterne fandt denne tilpasning sted i forskellige størrelsesklasser. Navnlig i Frankrig, Tyskland, Finland og Det Forenede Kongerige var det kun i den største bedriftsstørrelseskategori på 100 hektar (ha) eller derover, at der var vækst i antal og det udnyttede landbrugsareal, hvorimod alle andre klasser oplevede tilbagegang. Denne tilpasning foregik i mindre størrelsesklasser i mange andre medlemsstater; eksempelvis var der vækst i antallet af landbrugsbedrifter og udnyttet landbrugsareal for bedrifter, der var større end 20 ha, i Italien og Rumænien, og for bedrifter over 10 ha i Ungarn og i Bulgarien i perioden mellem 2005 og 2016.

Selv om det var relativt få, steg antallet af landbrugsbedrifter i EU, som antog en juridisk form, med omkring 40 000 frem til 2016. Denne vækst i landbrugsbedrifter af juridisk karakter blev konstateret i alle størrelseskategorier, men var mest bemærkelsesværdig blandt landbrugsbedrifter på 100 ha eller større.

Kildedata til tabeller og grafer

Farms and farmland in the EU: tables and figures (på engelsk)

Datakilder

Næsten alle statistikkerne om landbrugsbedrifter og landbrugere blev udarbejdet på baggrund af undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur for 2016. Undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur giver en lang række oplysninger om landbrugsbedrifter, herunder detaljerede oplysninger om karakteristika ved landbrugsarbejdskraften. Undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur gennemføres i form af en landbrugstælling hvert 10. år og mellemliggende stikprøveundersøgelser hvert tredje eller fjerde år.

Kontekst

Landbrug er en aktivitet, som handler om at dyrke afgrøder og opdrætte husdyr. Formålet hermed er at levere vigtige primære ingredienser til de fødevarer, vi spiser, og meget af det, vi drikker. Landbruget trækker på en række ressourcer for at producere landbrugsvarer og landbrugsydelser. Disse ressourcer eller "produktionsfaktorer" kan i store træk deles op i jord, arbejdskraft, viden, kapital og iværksætteri. I EU opererer landbrugssektoren under den fælles landbrugspolitik (FLP). Ligesom det er nødvendigt for landbruget at holde trit med de videnskabelige og teknologiske fremskridt, skal den fælles landbrugspolitik reagere på udviklingsudfordringer. Den fælles landbrugspolitik er blevet reformeret adskillige gange igennem årene, og den 1. juni 2018 fremlagde Kommissionen forslag om yderligere ændringer ud over 2020. De foreslåede ni målsætninger for den fremtidige fælles landbrugspolitik fremhæver den centrale rolle, som landbrugsbedrifterne og landbrugerne spiller i forhold til at tackle udfordringer i forbindelse med klimaforandringerne, puste nyt liv i landdistrikterne, bevare landbrugslandskaberne, styrke miljøbeskyttelsen og beskytte fødevare- og sundhedskvaliteten. Disse økonomiske, miljømæssige, klimarelaterede og socioøkonomiske udfordringer kræver, at landbrugerne er i centrum for Europas landdistrikter. Dette forklarer, hvorfor støtte til generationsskiftet i landbruget og fremme af en ny generation af landbrugere også er en vigtig del af det nye FLP-forslag.

Direct access to

Noter

↑ Udtrykket "familiebedrift" henviser til enhver bedrift under familieforvaltning, hvor 50 % eller mere af den almindelige landbrugsarbejdskraft udgøres af medhjælpende familiemedlemmer.
↑ Flere oplysninger findes under "Statistics Explained" i artiklen om specialisering
↑ Flere oplysninger findes under "Statistics Explained" i artiklen om Undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur – undersøgelsens dækning

[1] Udtrykket "familiebedrift" henviser til enhver bedrift under familieforvaltning, hvor 50 % eller mere af den almindelige landbrugsarbejdskraft udgøres af medhjælpende familiemedlemmer.

[2] Flere oplysninger findes under "Statistics Explained" i artiklen om specialisering

[3] Flere oplysninger findes under "Statistics Explained" i artiklen om Undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur – undersøgelsens dækning

[1]

[2]

[3]