Archive:Kriminalstatistikker

Data fra juli 2020.

Planlagt opdatering af artiklen: november 2021.

This Statistics Explained article has been archived on 23 August 2021.

Highlights

Antallet af politiregistrerede røverier i EU-27 faldt med 34 % mellem 2012 og 2018.

3 993 forsætlige drab blev registreret af politiet i EU-27 i 2018, hvilket er en mindskning på 30 % i forhold til 2008.

Røveri, gennemsnit 2016-2018
(antal registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

De statistikker, der præsenteres i denne artikel, bygger på officielle tal for lovovertrædelser (strafbare handlinger) registreret af politiet i Europa i perioden 2008-2017. Resultaterne dækker Den Europæiske Union (EU-27), Det Forenede Kongeriges tre jurisdiktioner, EFTA-landene og i nogen grad også kandidatlandene og de potentielle kandidatlande.

Full article

Antallet af røverier i EU-27 faldt med 30 % mellem 2012 og 2018.

Mellem 2012 og 2018 faldt antallet af politiregistrerede røverier i EU-27 med 34 % til ca. 299 000. Der var derimod en stigning på 8,8 % mellem 2008 og 2012, som havde det højeste antal i perioden 2008-2018, hvilket fremgår af graf 1. Der foreligger ikke tal fra 2018 for Estland, Frankrig, Luxembourg og Finland, så den nøjagtige udvikling i EU-27 fra 2017 til 2018 er noget uklar. Fra 2017 til 2018 oplevede de fleste af landene i EU-27 en mindskning, mens de største relative stigninger sås i Irland (8 %) og Slovenien (11 %).

Graf 1: Røveri (antal registreret af politiet), EU-27, 2008-2018
(antal lovovertrædelser)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Graf 2 viser røverier registreret af politiet i forhold til befolkningsstørrelsen (antal pr. 100 000 indbyggere). I gennemsnit for perioden 2016-2018 blev de højeste rater i EU-27 observeret i Belgien (154,3), Frankrig (153,3), Spanien (132,5) og Portugal (115,5), mens de laveste rater blev konstateret i Estland (17,1), Rumænien (16,2), Tjekkiet (14,6), Slovenien (11,7), Cypern (10,5), Slovakiet (9,0) og Ungarn (9,0). Blandt EFTA-landene havde Schweiz det største antal med 20,9 røverier registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere.

Graf 2: Røveri, gennemsnit 2016-2018
(antal registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

3 993 forsætlige drab i EU-27 i 2018

I 2018 registrerede politiet i EU-27 3 993 forsætlige drab, hvilket er en mindskning på 30 % i forhold til 2008. Tabel1 viser de indberettede tal for hvert land.

Tabel 1: Forsætligt drab, 2008-2018
(antal registreret af politiet)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Graf 3 viser antallet af forsætlige drab i forhold til befolkningsstørrelse (antal registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere). I 2018 blev de højeste tal konstateret i Letland (5,2), Litauen (3,5) og Estland (1,9). I 15 af landene var raten under 1 pr. 100 000 indbyggere.

Graf 3: Forsætligt drab, 2018
(antal registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

583 000 voldelige overfald i EU-27 i 2018

Politiet i EU-27 registrerede ca. 583 000 voldelige overfald i 2018, hvilket var et fald på 6,2 % fra 621 500 i 2010. Som der fremgår af graf 4, var tendensen generelt faldende i perioden 2010-2018. Det skal dog bemærkes, at de samlede tal for hele EU i perioden 2016-2018 delvis er baseret på ældre tal, idet der mangler visse tal for Frankrig (2017-2018) og Ungarn (2016-2018). De indberettede tal viser en stigende tendens i Frankrig (fra 232 000 til 243 000 i perioden 2010-2016) og en nedgang i Ungarn (fra 14 600 til 12 500 i perioden 2010-2015).

Antallet af voldelige overfald registreret af politiet varierer betydeligt på tværs af EU-27, selv i forhold til befolkningsstørrelse. Forskelle i lovgivning, indberetningsfrekvens og registreringspraksis påvirker sammenligneligheden landene imellem. Foruden alvorlige overfald omfatter nogle af de nationale tal således både mindre alvorlig vold, vold med dødelig udgang (uagtsomt manddrab, forsætligt manddrab m.v.) eller seksuelle overgreb (der som regel opgøres særskilt).

Graf 4: Voldeligt overfald, EU-27, 2010-2018
(antal registreret af politiet)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

528 000 biltyverier i EU-27 i 2018

I EU-27 blev der i 2018 registreret ca. 528 000 biltyverier af politiet, hvilket er en nedgang på 40 % i forhold til 2008. Dog skal det bemærkes, at der for Frankrigs (2017-2018), Cyperns (2018) og Ungarns (2016-2018) vedkommende er brugt de senest foreliggende tal. Som det fremgår af graf 5, har der mellem 2008 og 2018 været en nedadgående tendens i EU-27 som helhed. I modsætning hertil havde Irland og Kroatien en stigning på 8 % i antallet af biltyverier registreret af politiet mellem 2017 og 2018.

Graf 5: Tyveri af motorkøretøj, EU-27, 2008-2018
(antal registreret af politiet)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Antallet af politiregistrerede biltyverier pr. 100 000 indbyggere (i gennemsnit for perioden 2016-2018) var højest i Grækenland (260,6), Italien (244,2), Frankrig (241,9), Sverige (237,3) og Nederlandene (169,3). De laveste tal i EU-27 blev konstateret i Slovakiet (27,8), Estland (25,1), Kroatien (21,4), Rumænien (10,8) og Danmark (4,0). Blandt EFTA-landene havde Schweiz det højeste antal biltyverier pr. 100 000 indbyggere, nemlig 80,5.

"Biltyveri" omfatter tyveri af motorcykler, personbiler, busser, rutebiler, lastvogne, lastbiler, bulldozere, m.v., men indberetnings- og registreringspraksis varierer, hvilket dermed påvirker sammenligneligheden mellem de forskellige lande og år.

Graf 6: Tyveri af motorkøretøj, gennemsnit for 2016-2018
(antal registreret af politiet pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)

Kildedata til tabeller og grafer

Kildedata til tabeller og grafer (på engelsk)

Datakilder

Statistikker over kriminalitet og strafferetlige systemer mere generelt

Datakilderne omfatter politivæsen og andre retshåndhævende myndigheder, anklagemyndigheder, domstole, fængsler, relevante ministerier og statistiske kontorer. Det er de nationale myndigheder, der er ansvarlige for officielle tal, som indberettes til Eurostat og til De Forenede Nationer (UN Survey on Crime Trends and Operations of Criminal Justice Systems).

Dataene i denne artikel

De resultater, der beskrives i denne artikel, bygger på officielle tal for lovovertrædelser (strafbare handlinger) registreret af politiet i 2008 og fremefter. Eurostat opdaterer den webbaserede database, så snart landene indsender nye tal, som kan afvige fra tallene i ældre udgaver af webartiklerne. Et alvorligt problem ved kriminalstatistikker på europæisk plan er, at visse nationale tal ikke foreligger. Af denne årsag er nogle af tallene for EU som helhed i denne artikel blevet justeret. Hvis der eksempelvis ikke forelå tal for 2017, blev tallet for 2016 anvendt for det pågældende land og den pågældende forbrydelse. I nogle tilfælde er der anvendt et gennemsnit for det foregående og det efterfølgende år. En anden tilgang til manglende data er at sammenligne gennemsnit over tre år. For visse forbrydelser foreligger der ikke tilstrækkelige data til, at der overhovedet kan udarbejdes tal for EU som helhed. I den webbaserede database vises tallene, sådan som de blev indberettet (dvs. uden justering).

Udvalgte forbrydelser

Yderligere data om forsætligt drab, voldtægt og seksuelle overgreb:

Ofre, mistænkte, retsforfølgelser og domme (på engelsk)
Fængslinger (på engelsk)
Drabsstatistikker på verdensplan (på engelsk)

Ældre data

Kontekst

Kriminalstatistikker anvendes af EU-institutionerne, nationale myndigheder, medier, politikere, organisationer og den brede almenhed. Hver medlemsstat fastlægger sin egen strafferet, definition af forbrydelser, retspleje og strafudmåling samt specifikationer for officielle kriminalstatistikker (undtagen for forbrydelser, der er omfattet af international ret eller EU-retten). Kriminalstatistikker er typisk mindre sammenlignelige medlemsstaterne imellem end de internationalt specificerede statistikker.

På trods af forskelle i strafferet kan man også med rimelighed hævde, at der findes mange ligheder mellem de europæiske lande. Dette var sammen med offentlig og politisk interesse baggrunden for at udvikle kriminalstatistikker for hele EU. EU-institutioner, nationale myndigheder og FN har i det seneste årti samarbejdet om at forbedre de europæiske kriminalstatistikker. Der er opnået en væsentlig kvalitetsforbedring gennem brugen af en fælles klassificering af forbrydelser.

De officielle kriminalstatistikker afspejler, hvordan myndighederne registrerer og behandler sager. Tallene stilles til rådighed af nationale myndigheder, som f.eks. politi, anklagemyndigheder, domstole og fængsler. Af disse giver politiets tal det bredest mulige billede, da de omfatter registrerede lovovertrædelser, uanset om de har ført til retsforfølgning eller ej. Politiets registre måler dog stadig ikke den samlede forekomst af kriminalitet. Kort sagt ville den samlede forekomst være den indberettede plus den ikke-indberettede fratrukket den ukorrekt indberettede forekomst. Det kan med rimelighed antages, at indberetningsfrekvensen er høj, når der kræves en registrering hos politiet for at begrunde et forsikringskrav (f.eks. ved biltyveri og indbrud).