Archive:International varehandel

Data fra marts 2020.

Planlagt opdatering af artiklen: juni 2021.

This Statistics Explained article has been archived on 6 April 2021.

Highlights

EU-27, USA og Kina tegnede sig i 2018 for 42 % af verdens samlede varehandel.

I 2019 var EU-27's største samhandelspartnere USA (for eksport) og Kina (for import).

Maskiner og køretøjer tegnede sig for over 41 % af EU-27's eksport og 33 % af importen i 2019.

Udvikling i international varehandel i EU-28, 2009-2019

I denne artikel gøres der rede for udviklingen i Den Europæiske Unions (EU's) internationale varehandel. Den beskriver EU's andel af verdens import- og eksportmarkeder, samhandelen mellem medlemsstater, EU's vigtigste samhandelspartnere samt hvilke produktkategorier, EU handler mest med.

EU-27 tegner sig for omkring 15 % af verdens samlede varehandel. Værdien af den internationale handel med varer er langt større end den internationale handel med tjenesteydelser (omkring tre gange større), hvilket skyldes, at det er vanskeligere at handle med visse tjenesteydelser på tværs af grænserne.

Denne artikel er del af en onlinepublikation med de seneste statistikker over international varehandel, som omfatter oplysninger om EU's vigtigste samhandelspartnere, hvilke produkter der handles mest, specifikke handelskendetegn samt baggrundsoplysninger.

Full article

De tre største aktører inden for international handel: EU, Kina og USA

EU-27, Kina og USA har været de tre største aktører inden for international handel (se graf 1) siden 2004, hvor Kina overhalede Japan. I 2018 beløb EU-27's samlede registrerede varehandel (eksport og import i alt) sig til 3 967 mia. EUR (dette omfatter kun handel med tredjelande), hvilket var 50 mia. EUR mere end for Kina og 342 mia. EUR mere end for USA. Japan indtog fjerdepladsen og havde en varehandel til en værdi af 1 260 mia. EUR.

Graf 1: Hovedaktører inden for international varehandel, 2018
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (ext_lt_introle) og UNCTAD

I 2018 var dækningsgraden (eksport i forhold til import) særligt høj i Rusland og Kina (se graf 2), og disse to lande havde også de største årlige handelsoverskud.

Graf 2: Dækningsgrad i den internationale varehandel, 2008 og 2018
(%)
Kilde: Eurostat (ext_lt_introle) og UNCTAD

I 2018 havde USA det største handelsunderskud (se graf 3), hvilket er helt i tråd med det mønster, som har tegnet sig over de seneste ti år, hvor der foreligger data.

Graf 3: Handelsbalancen for international varehandel, 2008 og 2018
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (ext_lt_introle) og UNCTAD

EU-27 havde den næststørste andel af verdens eksport og import af varer (se graf 4 og 5) i 2018, og EU-27’s eksport af varer udgjorde 15,5 % af verdens samlede vareeksport. Kun Kina (15,8 %) havde en større andel, mens USA (10,6 %) lå på en fjern tredjeplads.

Graf 4: Andel af verdens vareeksport, 2018
(% af verdens eksport)
Kilde: Eurostat (ext_lt_introle) og UNCTAD

USA havde i 2018 en større andel af verdens import (15,8 %) end både EU-27 (13,7 %) og Kina (13,0 %).

Graf 5: Andel af verdens vareimport, 2018
(% af verdens import)
Kilde: Eurostat (ext_lt_introle) og UNCTAD

Overskud i handelen med tredjelande siden 2012

EU-27's varehandel med den øvrige verden i 2019 (summen af al eksport til og import fra tredjelande) blev anslået til 4 067 mia. EUR (se graf 6). Både import og eksport var højere end i 2018, og stigningen i importen (27 mia. EUR) var noget lavere end stigningen i eksporten (73 mia. EUR). Følgelig steg EU-27's handelsoverskud fra 152 mia. EUR i 2018 til 197 mia. EUR i 2019.

Mellem 2009 og 2012 kunne EU-27 konstatere en markant stigning i eksporten fra 1 184 mia. EUR til 1 771 mia. EUR. Mellem 2012 og 2016 lå eksportniveauerne relativt stabilt, men i de tre efterfølgende år steg eksporten fra 1 867 mia. EUR i 2016 til 2 132 mia. EUR i 2019. Importen fulgte stort set det samme mønster som eksporten med en stigning fra 1 193 mia. EUR i 2009 til 1 666 mia. EUR i 2011. Mellem 2011 og 2016 lå importniveauerne relativt stabilt, men i de tre efterfølgende år steg importen fra 1 602 mia. EUR i 2016 til 1 935 mia. EUR i 2019.

Graf 6: Udvikling i EU-27's internationale varehandel, 2009-2019
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (ext_lt_intertrd)

Tyskland tegnede sig i 2019 for langt den største andel af EU-27's handel med tredjelande, med 29,6 % af EU-27's eksport af varer og næsten en femtedel (21,0 %) af importen (se graf 7). De næste tre i rækkefølgen over eksportører — Frankrig (11,6 %), Italien (11,0 %) og Nederlandene (10,3 %) — var de eneste andre EU-medlemsstater med en tocifret andel i EU-27's eksport. Nederlandene (17,5 %), Frankrig (10,7 %) og Italien (9,5 %) var næst efter Tyskland de største importører af varer fra tredjelande i 2019. Den forholdsvis store andel for Nederlandene kan delvis forklares ved den betydelige mængde varer, som kommer ind i EU via Rotterdam – EU's førende søhavn.

Graf 7: Varehandel med lande uden for EU-27, 2019
(% af EU-27's eksport og import)
Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Det største overskud i varehandelen med lande uden for EU-27, anslået til 224,3 mia. EUR i 2019, blev registreret i Tyskland, efterfulgt af Italien (51,9 mia. EUR), Irland (40,6 mia. EUR) og Frankrig (39,2 mia. EUR). Det største overskud i varehandelen med tredjelande blev registreret i Nederlandene med 118,7 mia. EUR og i Spanien med 30,7 mia. EUR (se tabel B i Excel-filen nedenfor).

Luxembourg og Slovakiet havde højest andel af varehandel mellem medlemsstater

Varehandelen mellem EU's medlemsstater (intern handel) opgjort i eksportbeløb blev i 2019 anslået til 3 061 mia. EUR. Dette er 44 % højere end den registrerede eksport fra EU-27 til tredjelande, som lå på 2 132 mia. EUR.

Handelen handel mellem EU-27's medlemsstater opgjort i eksportbeløb steg med 1,5 % mellem 2018 og 2019. Hvad angår eksporten, blev der kun registreret tocifret vækst mellem 2018 og 2019 i Cypern (16,4 %), mens Sverige ( 0,6 %), Belgien ( 0,3 %) og Slovakiet ( 0,1 %) havde negativ vækst i deres eksport til andre medlemsstater. Hvad angår importen, var det kun Kroatien (7,8 %) og Portugal (7,4 %), der havde vækst på over 5 %, mens der et fald i importen til Irland ( 3,9 %), Belgien ( 1,4 %), Malta ( 1,3 %) og Sverige ( 0,9 %).

Udover at være den medlemsstat, der havde størst handel med lande uden for EU-27, havde Tyskland også den største andel af handelen inden for EU-27 i 2019 og stod for 22,8 % af EU-27's eksport af varer til andre medlemsstater og for 23,2 % af importen af varer fra andre medlemsstater (se graf 8). Nederlandene (13,5 %) var den eneste anden medlemsstat, der tegnede sig for mere end en tiendedel af eksporten inden for EU — endnu en konsekvens af "Rotterdam-effekten" — mens Frankrig (12,5 %) var den eneste anden medlemsstat, der tegnede sig for mere end en tiendedel af importen inden for EU.

Graf 8: Varehandel mellem lande i EU-27, 2019
(% af EU-27's eksport/import)
Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Betydningen af EU's indre marked ses tydeligt ved, at varehandelen inden for EU (eksport og import i alt) var højere end med tredjelande (eksport og import i alt) i samtlige medlemsstater på nær Irland (se graf 9). Den andel af den samlede varehandel, som varestrømmene inden for EU og med tredjelande udgjorde, varierede betydeligt mellem medlemsstaterne, hvilket i nogen grad afspejler historiske bånd og geografisk beliggenhed. De højeste andele af handelen inden for EU (over 75 %) blev registreret for Luxembourg (82,0 %), Slovakiet (79,5 %), Tjekkiet (76,6 %) og Ungarn (75,1 %), efterfulgt af Grækenland (51,5 %) og Irland (37,5 %).

Graf 9: Varehandel med lande inden for og uden for EU-27, 2019
(import plus eksport, i % af samlet handel)
Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Kraftig stigning i varehandelen med Kina i perioden 2009-2019

Udviklingen i EU-27's vareeksport opdelt efter vigtigste samhandelspartner varierede betydeligt mellem 2009 og 2019. Blandt de vigtigste samhandelspartnere blev den højeste årlige vækstrate registreret i eksporten til Kina (9,9 %) og Mexico (9,5 %) (se graf 10). Den laveste vækstrate var i eksporten til Rusland (3,3 %) og Norge (4,1 %).

Hvad gælder vareimport, blev den højeste gennemsnitlige årlige vækstrate mellem 2009 og 2019 konstateret for Mexico (10,5 %) og Tyrkiet (8,1 %). Den laveste vækstrate blev registreret i importen fra Norge (0,3 %) og Rusland (2,3 %), som begge var store eksportører af energiprodukter, samt for Japan (2,2 %).

Graf 10: Varehandel med lande uden for EU-27 opdelt efter vigtigste samhandelspartner, EU-27, 2009 og 2019
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (ext_lt_maineu)

USA forblev det vigtigste eksportmarked for varer fra EU-27 i 2019 (se graf 11), med en markedsandel på 18,0 %. Det Forenede Kongerige var det næststørste aftagerland (14,9 % af den samlede eksport fra EU-27), efterfulgt af Kina (9,3 %). De syv største eksportmarkeder for EU-27's vareeksport — USA, Det Forenede Kongerige, Kina, Schweiz, Rusland, Tyrkiet og Japan — tegnede sig for næsten tre femtedele (59,3 %) af EU-27's samlede vareeksport.

Graf 11: Vigtigste samhandelspartnere for vareeksport, EU-27, 2019
(% af al eksport fra EU-27 til tredjelande)
Kilde: Eurostat (ext_lt_maineu)

De syv største leverandørlande for EU-27's vareimport var de samme lande, som de syv største eksportmarkeder, selv om deres indbyrdes rækkefølge ikke var helt den samme (jf. graf 11 og 12). Disse syv landes andel af EU-27's vareimport var større end deres andel af EU-27's vareeksport: lidt mere end tre femtedele (60,7 %) af al vareimport til EU-27 kom fra disse syv lande. Med næsten en femtedel (18,7 %) af importen var Kina det største leverandørland for EU-27's vareimport i 2019. De næste lande rækken, USA (12,0 %) og Det Forenede Kongerige (10,0 %), havde væsentligt mindre andele end Kina.

Graf 12: Vigtigste samhandelspartnere for vareimport, EU-27, 2019
(% af al import til EU-27 fra tredjelande)
Kilde: Eurostat (ext_lt_maineu)

Stort handelsoverskud for maskiner og køretøjer samt for kemikalier

Værdien af EU-27's eksport til tredjelande steg mellem 2014 og 2019 for alle produktgrupper i graf 13, bortset fra eksport af energi, som faldt 8,2 %. Den højeste vækstrate i eksporten blev registreret for kemikalier med en stigning på 35,8 %. Der blev desuden konstateret stigninger på over 20 % for føde- og drikkevarer (22,7 %) og råvarer (20,1 %).

På importsiden var der et tilsvarende mønster med en stor samlet nedgang i importen fra tredjelande ( 15,2 %) mellem 2014 og 2019 (bemærk dog, at nogle af tabene kan tilskrives prisændringer og/eller valutakursudsving, idet olie prissættes i USD på verdensmarkedet). Derimod steg den samlede import af maskiner og køretøjer fra tredjelande med 45,4 %, og der blev ligeledes konstateret forholdsvis høje vækstrater for kemikalier (28,6 %) og andre fabriksvarer (24,1 %).

EU-27's handelsoverskud fra varehandelen med tredjelande på 197,1 mia. EUR i 2019 blev drevet af store handelsoverskud for maskiner og køretøjer (237,1 mia. EUR) og kemikalier (171,6 mia. EUR) og mindre overskud for mad og drikkevare samt andre fabriksvarer. Disse overskud kunne imidlertid ikke opveje det store handelsunderskud for energi ( 258,2 mia. EUR) og et mindre underskud for råstoffer ( 26,1 mia. EUR).

Graf 13: Handel med lande uden for EU-27 opdelt efter vigtigste produkter, EU-27, 2014 og 2019
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (ext_lt_intertrd)

Sammensætningen af EU-27's vareeksport forandrede sig ikke meget mellem 2014 og 2019 (se graf 14), bortset fra en stigning på 2,4 procentpoint for kemikalier, hvis andel steg fra 16,7 % i 2014 til 19,1 % i 2019, og et tilsvarende fald for på 1,4 procentpoint for energi.

Graf 14: Vigtigste eksportvarer, EU-27, 2014 og 2019
(% af al eksport fra EU-27 til tredjelande)
Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Sammensætningen af EU-27's vareimport mellem 2014 og 2019 er kendetegnet ved en større nedgang i andelen af energi, som faldt med 7,6 procentpoint fra 26,3 % til 18,7 % (se graf 15). Dette fald skyldtes delvis et fald i priserne på energiprodukter. Derimod steg andelen af maskiner og køretøjer i samme periode med 6,0 procentpoint fra 26,9 % til 32,8 %. Der var kun mindre forandringer i de øvrige produkters andele.

Graf 15: Vigtigste importvarer, EU-27, 2014 og 2019
(% af al import til EU-27 fra tredjelande)
Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

I graf 16 sammenlignes sammensætningen af EU-27's import i 2019 med sammensætningen af eksporten. Det skal påpeges, at den samlede eksport var omkring 10,2 % større end importen. Den mest markante forskel er, at andelen af energi i importen var fire gange større end i eksporten. Til gengæld udgjorde maskiner og køretøjer samt kemikalier lavere andele af importen.

Graf 16: Vigtigste eksport- og importvarer, EU-27, 2019
(% af EU-27's eksport til og import fra tredjelande)
Kilde: Eurostat (ext_lt_intratrd)

Kildedata til tabeller og grafer

International varehandel: tables and figures (på engelsk)

Datakilder

Statistikker over den internationale varehandel måler værdien og kvantiteten af varer, som handles mellem EU's medlemsstater (EU's interne handel), og varer, som handles mellem medlemsstater og tredjelande (EU's eksterne handel). Disse statistikker er den officielle kilde til oplysninger om import, eksport og handelsbalancen i EU, dets medlemsstater og euroområdet.

Statistikkerne offentliggøres for hvert indberettende land og hver samhandelspartner, opdelt efter et antal forskellige produktklassifikationer. En af de hyppigst anvendte klassifikationer er De Forenede Nationers (FN's) Standard International Trade Classification (SITC, 4. reviderede udgave). Den gør det muligt at foretage en sammenligning af internationale handelsstatistikker på globalt plan.

I statistikkerne over EU's handel med tredjelande behandler de angivne data for EU-27 denne enhed som en samlet handelsblok. Med andre ord vedrører dataene for eksport kun den eksport fra EU-27, der forlader handelsblokken og er bestemt til resten af verden, mens EU's import fra tredjelande kun vedrører import fra resten af verden (tredjelande), som føres ind i EU-27. I modsætning hertil er det generelt de globale handelsstrømme (både mellem medlemsstater og med tredjelande), der vises, når der indberettes data for de enkelte medlemsstaters internationale handelsstrømme. Statistikker over handel mellem EU's medlemsstater (EU's interne handel) dækker import og eksport af varer, som hver medlemsstat registrerer.

De statistiske værdier for handel mellem medlemsstater og med tredjelande registreres til deres fob-værdi (free on board) for eksport og deres cif-værdi (omkostninger, forsikring, fragt) for import. De indberettede værdier omfatter kun de subsidiære omkostninger (fragt og forsikring), der for eksport vedrører transporten i den medlemsstat, hvorfra varerne eksporteres, og for import vedrører transporten uden for den medlemsstat, hvortil varerne importeres.

EU's data kommer fra Eurostat's COMEXT-database, som er referencedatabase for international varehandel. Den indeholder ikke kun aktuelle og historiske data fra EU's medlemsstater, men også statistikker for en lang række tredjelande. Aggregerede og detaljerede statistikker over den internationale varehandel, som formidles via Eurostats hjemmeside, kompileres fra Comext hver måned. Da Comext opdateres dagligt, kan de data, der offentliggøres på internetsiden, afvige fra de data, der findes i Comext (i tilfælde af nye revisioner).

Dataene for EU-27 afspejler ændringen i EU's politiske sammensætning. Det Forenede Kongerige betragtes således som et tredjeland, dvs. en samhandelspartner uden for EU-27. Det Forenede Kongerige er imidlertid stadig en del af det indre marked indtil udløbet af overgangsperioden, hvilket betyder, at data om handel med Det Forenede Kongerige stadig bygger på statistiske begreber, der gælder for handel mellem EU's medlemsstater. Mens importen fra enhver anden samhandelspartner uden for EU-27 angives opdelt efter oprindelsesland, afspejler dataene i Det Forenede Kongerige derfor afsendelseslandet. I praksis betyder dette, at de varer, der blev importeret til EU-27 fra Det Forenede Kongerige, blev transporteret fra Det Forenede Kongerige, men at en del af disse varer kan have oprindelse i et andet land end Det Forenede Kongerige. Derfor kan data om handel med Det Forenede Kongerige ikke fuldt ud sammenlignes med data om handel med andre samhandelspartnere uden for EU-27.

Dataene for de vigtigste samhandelspartnere uden for EU, der anvendes i graf 1-5, stammer fra De Forenede Nationers UNCTAD-database. Ved beregningen af markedsandele defineres verdenshandelen som summen af EU's handel med tredjelande (kilde: Eurostat) plus tredjelandes internationale handel (kilde: UNCTAD).

Kontekst

Statistikker over international varehandel benyttes i vid udstrækning af beslutningstagere på internationalt niveau, EU-niveau og nationalt niveau. Virksomheder kan bruge internationale handelsoplysninger til at foretage markedsundersøgelser og udforme deres forretningsstrategi. Statistikker over international varehandel benyttes også af EU-institutionerne i forbindelse med multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger, til udformning og gennemførelse af antidumpingpolitikker, til makroøkonomiske og monetære politikker og til evaluering af fremskridt vedrørende det indre marked eller integrationen af de europæiske økonomier.

Udviklingen af handelen kan give mulighed for økonomisk vækst. EU har en fælles handelspolitik, hvor Europa-Kommissionen forhandler handelsaftaler og repræsenterer EU's interesser på vegne af sine 27 medlemsstater. Europa-Kommissionen rådfører sig med medlemsstaterne via et rådgivende udvalg, som drøfter alle de handelspolitiske spørgsmål, der påvirker EU, deriblandt multilaterale, bilaterale og unilaterale instrumenter. EU har således enekompetence vedrørende handelspolitikken, hvorfor det udelukkende er EU og ikke de enkelte medlemsstater, der kan lovgive om handelsspørgsmål og indgå internationale handelsaftaler. I nyere tid er dette blevet udvidet til udover varehandel også at omfatte handel med tjenesteydelser, intellektuel ejendom og udenlandske direkte investeringer (i kapitel 4).

På globalt plan behandles multilaterale handelsspørgsmål i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regi (på engelsk). WTO har 164 medlemslande (pr. marts 2020), og adskillige kandidatlande er på vej til at blive optaget. WTO fastsætter de globale handelsregler og udgør et forum for handelsforhandlinger og for bilæggelse af tvister medlemmerne imellem. Europa-Kommissionen forhandler med sine WTO-partnere og deltog i den seneste runde af WTO's multilaterale handelsforhandlinger, også kendt som Doha-udviklingsdagsordenen.