Archive:Statistikker om informationssamfundet

This Statistics Explained article is outdated and has been archived - for recent articles on this topic see the articles Information society statistics - households and individuals and Information society statistics - enterprises.

Data fra august 2012. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database.

Fig. 1: Husstandenes internetadgang og internetbredbåndsforbindelser, EU-27, 2006-2011
(% af alle husstande) - Kilde: Eurostat (isoc_pibi_hiac) og (isoc_pibi_hba)

Fig. 2: Husstandenes internetadgang, 2010 og 2011
(% af alle husstande) - Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h)

Tabel 1: Anvendelse af IKT og onlinetjenester, 2009-2011
(% af personer i alderen 16-74) - Kilde: Eurostat (isoc_ci_cfp_cu), (isoc_ci_ifp_iu) og (isoc_ci_ac_i)

Tabel 2: Sted for internetanvendelse, 2011
(% af internetbrugere i alderen 16-74) - Kilde: Eurostat (isoc_pibi_pai)

Fig. 3: Hyppighed af internetanvendelse, 2011
(% af personer i alderen 16-74) - Kilde: Eurostat (isoc_ci_ifp_iu) og (isoc_ci_ifp_fu)

Fig. 4: Personer, der bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2010-2011
(% af personer i alderen 16-74) - Kilde: Eurostat (isoc_ec_ibuy)

Fig. 5: Anvendelse af internettet til sociale netværksaktiviteter, uddannelse, deltagelse i samfundslivet og det politiske liv, efter aldersgruppe, EU-27, 2011
(% af personer) - Kilde: Eurostat (isoc_bde15cua)

Tabel 3: Personers computerfærdigheder, 2011
(% af personer) - Kilde: Eurostat (isoc_sk_cskl_i)

Fig. 6: Virksomheders anvendelse af informationsteknologi efter størrelsesklasse, EU-27, januar 2011
(% af virksomheder) - Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_en2), (isoc_ci_it_en2), (isoc_ci_cd_en2) og (isoc_bde15ee)

Tabel 4: Virksomheders anvendelse af informationsteknologi, januar 2011
(% af virksomheder) - Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_en2), (isoc_ci_it_en2) og (isoc_ci_cd_en2)

Fig. 7: Virksomheders anvendelse af mobile bredbåndsforbindelser til internettet, januar 2010 og januar 2011
(% af virksomheder) - Kilde: Eurostat (isoc_ci_it_en2)

Tabel 5: Virksomheder, der anvender internettet ved kontakt med offentlige myndigheder, efter anvendelsesformål, januar 2011 - Kilde: Eurostat (isoc_bde15ee) og (isoc_cieg_map)

Fig. 8: Virksomheders anvendelse af RFID-teknologi efter formål, NACE-kategori og størrelsesklasse, EU-27, januar 2011 (1)
(% af virksomheder, der bruger RFID) - Kilde: Eurostat (isoc_ci_cd_en2)

Fig. 9: Virksomheders omsætning fra e-handel, 2010 (1)
(% af samlet omsætning) - Kilde: Eurostat (isoc_ec_evaln2)

Fig. 10: Virksomheder, der sælger online, EU-27, 2009-2010
(% af virksomheder) - Kilde: Eurostat (isoc_ec_eseln2)

Fig. 11: Virksomheder, der køber og sælger online, eller som har et websted eller en hjemmeside, EU-27, 2010 (1)
(% af virksomheder) - Kilde: Eurostat (isoc_ec_eseln2), (isoc_ec_ebuyn2) og (isoc_ci_cd_en2)

Denne artikel indeholder de nyeste statistiske data for mange forskellige aspekter af informationssamfundet (på engelsk) i Den Europæiske Union (EU). Fremskridt i udviklingen af informationssamfundet anses for at være afgørende for at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og mere generelt opfylde de krav, der stilles af samfundet og den europæiske økonomi.

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) påvirker menneskers dagligdag på mange forskellige måder, både på arbejdspladsen og i hjemmet, f.eks. til kommunikation og onlinehandel. EU's politikker på dette område spænder fra regulering af hele områder, såsom e-handel, til forsøg på at beskytte den enkeltes privatliv.

Vigtigste statistiske resultater

Husstande og personer

IKT er i det seneste årti blevet alment tilgængeligt for befolkningen med hensyn til både adgang og pris. En grænse blev overskredet i 2007, da et flertal (55 %) af husstande i EU-27 havde internetadgang. Denne andel fortsatte med at stige og nåede op på 73 % i 2011, en stigning på yderligere 3 procentpoint i forhold til 2010. Udbredt og billig adgang til bredbånd er en af måderne til at fremme et videnbaseret og velinformeret samfund. I alle medlemsstaterne var bredbånd langt den mest almindelige form for internetadgang, anvendt af 67 % af alle husstandene i EU-27 i 2011, mere end en fordobling af andelen i 2006 – se fig. 1.

Den højeste andel (94 %) af husstande med internetadgang i 2011 blev registreret i Nederlandene (se fig. 2), mens Luxembourg, Sverige og Danmark også oplyste, at mindst ni ud af ti husstande havde internetadgang i 2011. Den laveste andel af husstande med internetadgang blandt EU-medlemsstaterne blev registreret i Bulgarien (45 %). Der var imidlertid en hurtig vækst i husstandenes adgang til internettet i Bulgarien, idet andelen af husstandene med internetadgang steg med 12 procentpoint mellem 2010 og 2011. Rumænien var den eneste anden medlemsstat, hvor færre end halvdelen af alle husstande havde internetadgang.

I begyndelsen af 2011 anvendte godt syv ud af ti personer i EU-27 i alderen mellem 16 og 74 år en computer, mens en lignende andel brugte internettet. Mindst ni ud af ti personer i Sverige, Nederlandene, Luxembourg og Danmark anvendte en computer og brugte internettet. Imidlertid anvendtes en computer og internettet af mindre end halvdelen af alle personer i alderen 16-74 år i Bulgarien og Rumænien. Over halvdelen (57 %) af personerne i EU-27 anvendte internettet til at finde oplysninger om varer eller tjenesteydelser i 2011 – se tabel 1.

Blandt internetbrugerne, med andre ord de personer i EU-27, der anvendte internettet i de tre seneste måneder inden IKT-undersøgelsen, havde mere end ni ud af ti (93 %) adgang til internettet fra hjemmet, som det fremgår af tabel 2. Til sammenligning brugte mindre end halvdelen af denne delgruppe af befolkningen internettet på arbejdspladsen (42 %), hvilket igen var omkring dobbelt så mange, som den andel, der anvendte internettet fra en vens, nabos eller slægtnings hjem (24 %). Et stort flertal af internetbrugerne brugte internettet dagligt – jf. fig. 3.

Andelen af personer, som til privat brug bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet, er steget. I 2011 oplyste 43 % af personer i alderen 16-74 år, at de havde bestilt mindst én gang via internettet – en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2010 (se fig. 4). Mere end to tredjedele af alle personer i Det Forenede Kongerige, Sverige, Danmark og Nederlandene bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet, mens andelen i Letland, Portugal, Grækenland, Litauen og Italien højest var en ud af fem. Den laveste andel af personer, der bestilte varer og tjenesteydelser via internettet, blev registreret i Bulgarien (7 %) og Rumænien (6 %).

Fig. 5 viser oplysninger om personers brug af internettet til sociale netværk og en række andre relativt nye aktiviteter, såsom at slå op i wikier, læse og skrive kommentarer om samfundsrelaterede eller politiske emner og deltage i onlinehøringer eller -afstemninger. Mens gennemsnitligt 38 % af befolkningen i EU-27 i alderen 16-74 år deltog i sociale netværk i 2011, var der store forskelle i anvendelsen af disse tjenester fordelt efter aldersgruppe. Andelen af personer i aldersgruppen 55-74 år, som brugte sociale netværk, var på 11 %, hvilket står i skarp kontrast til andelen på 80 % for aldersgruppen 16-24. Dette betyder, at sociale netværk spiller en vital rolle for bevarelsen af sociale kontakter blandt de yngre aldersgrupper. Samlet set har den yngste aldersgruppe gjort større brug (end dem, som er ældre end dem selv) af alle fire aktiviteter vist i fig. 5.

I 2011 havde et flertal af borgerne i EU-27 nogle grundlæggende computerfærdigheder, der gav dem mulighed for at kopiere eller flytte filer eller foldere. Dette var tilfældet for 63 % af personer i alderen 16-74 og 89 % i aldersgruppen 16-24. Mindre end halvdelen af befolkningen (i alderen 16-74 år) foretog basale beregninger i regneark (43 %), omkring en tredjedel udarbejdede elektroniske præsentationer (31 %) og én ud af ti skrev edb-programmer (10 %). Andelen af personer med disse computerfærdigheder var væsentligt højere i aldersgruppen 16-24. To tredjedele af den yngre generation anvendte formler i regneark, næsten seks ud af ti udarbejdede elektroniske præsentationer, og én ud af fem skrev edb-programmer.

Virksomheder

En ud af 20 virksomheder i EU-27 (omfattet af undersøgelsen af virksomheders anvendelse af IKT) havde ikke internetadgang i begyndelsen af 2011 (se fig. 6), mens et stort flertal (87 %) havde anvendt en fast bredbåndsforbindelse til at bruge internettet. Der var en hurtig udbredelse af anvendelsen af mobile bredbåndsteknologier – som delvis skyldtes, at virksomheder udstyrede ansatte med 3G USB-nøgler, smartphones og andre mobile apparater – idet næsten halvdelen (47 %) af virksomhederne i EU-27 brugte mobilt bredbånd i starten af 2011. Dette var 20 procentpoint højere end den tilsvarende andel for januar 2010. Omkring syv ud af ti virksomheder i EU-27 havde deres eget websted. En lignende andel af virksomhederne anvendte internettet til at indsende udfyldte formularer elektronisk til offentlige myndigheder.

I starten af 2011 havde mere end 90 % af virksomhederne i alle medlemsstater, undtagen Rumænien, Bulgarien og Ungarn, internetadgang, mens Rumænien og Bulgarien var de eneste medlemsstater, hvor færre end halvdelen af alle virksomheder havde et websted – se tabel 4. I begyndelsen af 2011 anvendte mere end tre fjerdedele af alle virksomheder i Finland mobile bredbåndsforbindelser til internetadgang – se fig. 7. Dette tal var betydeligt højere end i nogen anden medlemsstat, mens Sverige, Østrig, Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige var de eneste andre lande, der kunne indberette, at mere end halvdelen af deres virksomheder gjorde brug af mobile bredbåndsforbindelser.

I januar 2011 gjorde omkring tre fjerdedele af alle virksomheder i EU-27 brug af internettet for at indhente formularer eller oplysninger fra offentlige myndigheder, mens en lidt mindre andel (69 %) indsendte udfyldte formularer til offentlige myndigheder via internettet. For den sidstnævnte gruppe omfattede de mest almindelige aktiviteter momsanmeldelser og socialsikringsbidrag - se tabel 5.

Radiofrekvensidentifikation (RFID) er en teknologi, der kan anvendes til automatisk identifikation og sporing. Den kan anvendes til en række genstande og i forskellige situationer og bruges bl.a. af fabrikanter, der anvender tags til at spore hvert enkelt produkt, de laver, transportvirksomheder, der anvender tags til at spore deres køretøjer, og til privat brug til at lokalisere sårbare personer. Fig. 8 giver nogle oplysninger om andelen af virksomheder, der anvendte RFID i januar 2011, og viser, at den vigtigste anvendelse af RFID blandt virksomheder i EU-27 var til personidentifikation og adgangskontrol.

E-handel udgjorde i alt ca. 14 % af omsætningen blandt virksomheder med mindst 10 arbejdstagere i EU-27, en andel, der spændte fra 1 % i Cypern til 25 % i Tjekkiet i 2010 (se fig. 9). Omkring 15 % af virksomhederne i EU-27 solgte varer eller tjenester online i 2010, hvilket var mindre end halvdelen af den andel af virksomheder (35 %), der købte online (se fig. 11). Procentdelen af virksomheder, der solgte online, var højest i indkvarteringssektoren (58 %), mens den højeste andel af virksomheder, der foretog onlineindkøb, var i sektoren for informations- og kommunikationstjenester (60 %).

Datakilder og –tilgængelighed

Statistikere er opmærksomme på de udfordringer, der følger af den hurtige teknologiske udvikling på områder med relation til internettet og andre nye IKT-applikationer. Der er som sådan sket en betydelig udvikling på dette område, og statistiske værktøjer er blevet tilpasset, så de opfylder nye krav om data. Statistik på dette område revurderes årligt for at opfylde brugernes behov og afspejle den hurtige teknologiske udvikling.

Denne tilgang afspejles i Eurostat's undersøgelser af husstandes og personers anvendelse af IKT og af virksomhedernes anvendelse af IKT. Disse årlige undersøgelser anvendes til benchmarking af IKT-dreven udvikling ved både at følge udviklingen i kernevariablerne over tid og ved at se nærmere på andre aspekter på et bestemt tidspunkt. Mens undersøgelserne indledningsvis var koncentreret om adgangs- og forbindelsesspørgsmål, er deres omfang efterfølgende blevet udvidet til at dække en række emner (f.eks. e-forvaltning og e-handel) og socioøkonomisk analyse, såsom regional diversitet, kønsspecificitet, alder, uddannelsesmæssige forskelle og personers beskæftigelsessituation i husstandsundersøgelsen eller en analyse efter virksomhedsstørrelse (lille, mellemstor, stor) i virksomhedsundersøgelsen. Undersøgelsernes omfang med hensyn til forskellige teknologier er også tilpasset, så de dækker nye produktgrupper og måder til at levere kommunikationsteknologi til slutbrugerne (virksomheder og husstande).

Husstande og personer

Husstandsundersøgelsen omfatter husstande med mindst ét medlem i aldersgruppen 16-74 år. Husstandenes internetadgang angiver den procentdel af husstande, der har internetadgang, så alle i husstanden kan anvende internettet i hjemmet, hvis det ønskes, også blot til at afsende en e-mail. Internetbrugere defineres som alle personer i alderen 16-74 år, som havde anvendt internettet i de seneste tre måneder inden undersøgelsen. Regelmæssige internetbrugere er personer, som anvendte internettet gennemsnitligt mindst én gang om ugen i de seneste tre måneder inden undersøgelsen. Referenceperioden for denne undersøgelse var det første kvartal af 2011. Undersøgelsesperioden var det andet kvartal i de fleste lande. Et særligt modul om IKT-færdigheder indgik i 2011-undersøgelsen.

De mest almindeligt anvendte teknologier til internetadgang er opdelt i bredbånd og opkaldsadgang over en normal telefonlinje eller ISDN. Bredbånd omfatter digital subscriber lines (DSL) og anvender teknologi, der transporterer data ved høj hastighed. Bredbåndsforbindelser er defineret ved at have en større kapacitet end ISDN, dvs. lig med eller højere end 144 kbit/s.

En computer defineres som en pc udstyret med et af de store operativsystemer (Macintosh, Linux eller Microsoft). Håndholdte computere eller palmtops (PDA) er også omfattet.

Personernes bestillinger af varer og tjenesteydelser omfatter de seneste tolv måneder inden undersøgelsen og omfatter bekræftede reservationer angående indkvartering, køb af finansielle investeringer, deltagelse i lotteri og væddemål, internetauktioner samt informationstjenester på internettet, som der er direkte betaling for. Varer og tjenesteydelser, der fås gratis via internettet, er ikke inkluderet. Bestillinger foretaget via manuelt skrevne e-mail er heller ikke inkluderet.

Virksomheder

Undersøgelsen om virksomheders IKT-anvendelse omfatter virksomheder, der har mindst ti beskæftigede. De omfattede aktiviteter er begrænset til de virksomheder, hvis hovedaktivitet er inden for fremstilling, elektricitet, gas, fjernvarme- og vandforsyning, kloakvæsen og affaldshåndtering, bygge- og anlægsvirksomhed, engroshandel og detailhandel, reparation af motorkøretøjer og motorcykler, transport og oplagring, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed, information og kommunikation, fast ejendom, liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester samt reparation af computere og kommunikationsudstyr (som det er defineret i NACE rev. 2 hovedafdeling C-N ekskl. hovedgruppe 75 plus gruppe 95.1); pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring (hovedafdeling K) er omfattet af undersøgelsen, men indgår ikke i analysen, der præsenteres her.

Dataene, der indsamles via virksomhedsundersøgelsen, kan analyseres efter virksomhedsstørrelse (antal ansatte) med data vist for små (10-49 ansatte), mellemstore (50-249) og store (mindst 250 ansatte) virksomheder.

Data for IKT-brug grupperes i henhold til året, hvor undersøgelsen blev gennemført. De fleste data vedrører situationen i januar i reference-/undersøgelsesåret. Et særligt modul om brugen af offentlige serviceydelser indgik i 2011-undersøgelsen. På trods af den generelt brede adgang til e-forvaltningstjenester i Europa er der observeret nogle store forskelle mellem medlemsstaterne vedrørende anvendelsen af disse tjenesteydelser. Dette kan skyldes, at der er forskel på, om det er obligatorisk (eller frivilligt) at indsende erklæringer. I nogle lande er det blevet obligatorisk at indsende oplysninger elektronisk, mens virksomheder i andre medlemsstater fortsat kan indsende erklæringer (f.eks. vedrørende moms og sociale bidrag) på papir. Selv når det er obligatorisk at foretage sådanne indberetninger elektronisk, kan nogle virksomheder angive i statistiske undersøgelser, at de ikke foretager elektroniske indberetninger, eftersom indberetningerne kan indsendes af en tredjepart (som en del af en udliciteret opgave).

Kontekst

Bredbåndsteknologi anses for at være vigtig ved måling af adgang til og brug af internettet, da teknologien giver brugerne mulighed for hurtig overførsel af store mængder data og holder bredbåndslinjen åben. Adgangen til bredbånd anses for at være en nøgleindikator på IKT-politikområdet. Udbredt adgang til internettet via bredbånd ses som en væsentlig faktor i udviklingen af avancerede tjenester på internettet, f.eks. e-business, e-forvaltning eller e-læring. DSL (digital subscriber lines) er fortsat den primære form for levering af bredbåndsteknologi, selv om alternativer såsom brugen af kabel, satellit, optiske fibre og trådløs fastnetadgang bliver stadig mere udbredt.

EU's politikgrundlag for IKT var indtil 2010 i2010-initiativet Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse (KOM(2005) 229 endelig), som søgte at forbedre effektiviteten i hele den europæiske økonomi ved hjælp af mere udbredt brug af IKT. Efter en midtvejsundersøgelse blev en opdateret i2010-strategi forelagt i april 2008, hvori der blev lagt op til løsning af de vigtigste udfordringer i perioden 2008-2010.

I maj 2010 vedtog Europa-Kommissionen sin meddelelse om en digital dagsorden for Europa (KOM(2010) 245 endelig), en strategi for en blomstrende digital økonomi inden udgangen af 2020. Den digitale dagsorden for Europa er et af de syv flagskibsinitiativer under Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skitserer politikker og tiltag, der har til formål at maksimere fordelen ved den digitale tidsalder for alle dele af samfundet og økonomien. Dagsordenen fokuserer på syv indsatsområder: oprettelsen af et digitalt indre marked, større interoperabilitet, forbedring af tilliden til og sikkerheden ved internettet, tilvejebringelse af meget hurtigere internetadgang, tilskyndelse til investering i forskning og udvikling, styrkede digitale færdigheder og øget integration i informationssamfundet samt anvendelse af IKT til at løse de udfordringer, samfundet står overfor, f.eks. klimaændringer og den aldrende befolkning.