Statistics Explained

Archive:Statistikker over landbrugsbedrifternes struktur

This article has been archived, for an up to date article, please see Farms and farmland in the European Union - statistics/da.

Graf 1: Nøgleindikatorer — andel i EU-28 samlet, 2013
(%)
Kilde: Eurostat (ef_kvaareg)
Graf 2: Gennemsnitligt udnyttet landbrugsareal pr. bedrift, 2010 og 2013 (1)
(hektar)
Kilde: Eurostat (ef_kvaareg)
Tabel 1: Produktion, arbejdskraft og husdyr, 2007–13
Kilde: Eurostat (ef_kvaareg)
Graf 3: Andel af almindelige arbejdstagere i landbrugsarbejdskraften og fordeling efter arbejdsintensitet, 2013
(%)
Kilde: Eurostat (ef_lflegaa) og (ef_lfwtime)
Graf 4: Jord ejet af landbrugsbedrifter, 2013 (1)
(%)
Kilde: Eurostat (demo_r_d3area) og (ef_oluft)
Graf 5: Fordeling af udnyttet landbrugsareal, 2013
(%)
Kilde: Eurostat (ef_oluft)
Graf 6: Udnyttet landbrugsareal efter arealanvendelse, EU-28, 2013 (1)
(andel af udnyttet landbrugsareal i %)
Kilde: Eurostat (ef_oluft)

Landbrugsstrukturen i medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU) varierer som en funktion af forskelle i geologi, topografi, klima og naturressourcer samt mangfoldigheden af regionale aktiviteter, infrastruktur og sociale traditioner. Undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur, også kendt som undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur, bidrager til at vurdere landbrugets situation i hele EU, overvåge tendenser og ændringer i strukturen af landbrugsbedrifter, samtidig med at den også modellerer virkningerne af eksterne udviklinger eller politiske forslag.

Denne artikel indeholder en række statistikker fra den seneste undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur, som blev foretaget i 2013, og i flere tilfælde sammenlignes de med resultaterne fra landbrugstællingen i 2009 eller 2010 og den tidligere undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur i 2007. Det skal bemærkes, at der er indtruffet visse metodiske og lovgivningsmæssige ændringer mellem undersøgelserne i 2007 og 2009 eller 2010.

Vigtigste statistiske resultater

Størrelsen af landbrugsbedrifter

I 2013 var der 10,8 millioner landbrugsbedrifter i EU-28. En analyse efter økonomisk størrelse viser, at der blandt disse var 6,5 mio. (eller 59,8 %), der havde et standardoutput, som oversteg 2 000 EUR. Det udnyttede landbrugsareal (ULA) i EU-28 var på næsten 175 mio. ha (omkring 40,0 % af det samlede landområde), hvilket giver en gennemsnitlig størrelse på 16,1 ha pr. landbrugsbedrift.

Med hensyn til udnyttet landbrugsareal havde Frankrig og Spanien den største andel af EU-28's landbrugsareal med andele på henholdsvis 15,9 % og 13,3 %, mens Det Forenede Kongerige og Tyskland havde andele på lige under 10,0 % — se graf 1. Derimod var det største antal landbrugsbedrifter at finde i Rumænien (3,6 mio.), hvor en tredjedel (33,5 %) af alle bedrifter i EU-28 var beliggende. Polen havde den næsthøjeste andel af landbrugsbedrifter (13,2 %), efterfulgt af Italien (9,3 %) og Spanien (8,9 %).

Forskellen mellem andelene med hensyn til antallet af bedrifter eller udnyttet landbrugsareal (som vist i graf 1) afspejler landbrugsbedrifternes gennemsnitlige størrelse, hvilket fremgår af graf 2. Langt den største gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne i EU's medlemsstater i 2013 blev registreret for Tjekkiet med 133 ha, og det næsthøjeste gennemsnit blev registreret i Det Forenede Kongerige med 94 ha. Seks medlemsstater indberettede gennemsnitlige størrelser under 10,0 ha med det mindste gennemsnit i Rumænien, Cypern og Malta.

Den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne i EU-28 er steget fra 14,4 ha pr. bedrift i 2010 til 16,1 ha pr. bedrift i 2013, hvilket var resultatet af et fald på 11,5 % i antallet af bedrifter og et fald på 0,7 % i det udnyttede landbrugsareal. De fleste EU-medlemsstater indberettede en stigning i det gennemsnitlige udnyttede landbrugsareal pr. bedrift mellem 2010 og 2013, mens Tjekkiet kunne registrere det eneste væsentlige fald. Der blev registreret mindre fald i Grækenland og Irland.

Ligesom bedrifters størrelse kan fastsættes på grundlag af deres landbrugsareal, kan den økonomiske størrelse fastsættes under henvisning til standardoutput, dvs. værdien af produktionen i producentpriser. Baseret på denne foranstaltning steg landbrugsproduktionen i EU-28 (i løbende priser) mellem 2007 og 2010 med 7,9 % og med yderligere 7,5 % mellem 2010 og 2013 (se tabel 1). I de fleste af EU's medlemsstater blev væksten registreret i disse to perioder, selv om der var fald på mere end 10,0 % mellem 2007 og 2010 i Grækenland og Cypern og mellem 2010 og 2013 i Italien. Der var mindre fald mellem 2007 og 2010 i Tyskland og Irland (mens produktionen i Sverige var mere eller mindre uberørt heraf) og mellem 2010 og 2013 i Kroatien, Østrig og Portugal. Der blev registreret vækst på over 20,0 % i syv medlemsstater mellem 2007 og 2010 og i fire medlemsstater mellem 2010 og 2013, hvor Letland var den eneste medlemsstat, som kunne registrere et sådant vækstniveau i begge perioder.

Landbrugsarbejdskraften

Den samlede arbejdskraft inden for landbruget i EU-28 svarede til 9,5 mio. årsarbejdsenheder i 2013, hvoraf 8,7 mio. (92 %) var almindelige arbejdstagere (se graf 3). Den samlede ændring i EU-28's landbrugsarbejdskraft i perioden 2007-13 var et fald på 2,3 mio. årsarbejdsenheder (ÅAE) svarende til en reduktion på 19,8 %. Mellem 2007 og 2013 faldt landbrugsarbejdskraften i næsten alle EU's medlemsstater, bemærkelsesværdige undtagelser er Irland, Ungarn og Malta, hvor arbejdskraften blev øget. De største procentvise fald fandt sted i Slovakiet, Italien, Cypern og Bulgarien, som alle kunne konstatere, at deres respektive arbejdskraft faldt med mindst en tredjedel.

Almindelige arbejdstagere udgør mere end fire femtedele af arbejdskraften på landbrugsbedrifterne i hver af EU's medlemsstater, lavest i Spanien med en andel på 81 %, mens næsten alle medlemmer af landbrugsarbejdskraften i Letland var almindelige arbejdstagere. Blandt almindelige arbejdstagere varierede opdelingen mellem fuldtids- og andre arbejdstagere meget mellem EU's medlemsstater. Almindelige arbejdstagere på fuld tid udgør mere end halvdelen af arbejdskraften i landbruget i 11 medlemsstater og topper med næsten tre fjerdedele (74 %) i Luxembourg. I modsætning hertil ligger andelen af fuldtidsbeskæftigede almindelige arbejdstagere inden for landbruget på mellem en fjerdedel og en femtedel i Østrig, Kroatien og Litauen, og denne andel er helt nede på 7 % i Rumænien.

Husdyrenheder

EU-28's dyrebestand var 130 mio. husdyrenheder i 2013. Det samlede antal husdyr i EU-28 faldt mellem 2007 og 2013 med 6,6 mio. husdyrenheder, hvilket svarer til et fald på 4,8 % (se tabel 1). I 21 af EU's medlemsstater er der sket et fald i antallet af husdyr i denne periode med reduktioner, der lå tæt på 30 % i Cypern og Malta. Blandt de syv EU-medlemsstater med et større antal husdyr i 2013 end i 2007 var de registrerede stigninger mindre end 1,0 % i Irland, Portugal og Spanien, tæt på 2,0 % i Finland og Tyskland og toppede med lige under 3,0 % i Luxembourg og Nederlandene.

Landbrugets arealanvendelse

Udnyttet landbrugsareal tegnede sig for to femtedele (40,0 %) af det samlede landområde i EU-28 i 2013, samtidig med at yderligere 9,0 % af jorden ejes af landbrugsbedrifter enten i form af skovarealer (6,7 %) eller anden jord, som ikke anvendes til landbrugsformål (2,3 %) — se graf 4. Andelen af landområdet, der var udnyttet landbrugsareal, steg til næsten tre fjerdedele (72,5 %) i Irland og udgjorde mere end to tredjedele af det samlede landområde (70,5 %) i Det Forenede Kongerige. Derimod udgør det udnyttede landbrugsareal mindre end en tiendedel af landområdet i Sverige (7,5 %) og Finland (7,4 %). Disse to nordiske medlemsstater var de eneste EU-medlemsstater, hvor skovarealer, som ejes af landbrugsbedrifter, tegnede sig for en større andel af landområdet end det, der anvendes til landbrugsformål.

Agerjord (som omfatter jord til korn og andre markafgrøder) tegnede sig for tre femtedele (59,8 %) af det udnyttede landbrugsareal i EU-28 i 2013 (se graf 5), mens permanente græs- og engarealer (som består af græsgange, enge og overdrev) tegner sig for lidt over en tredjedel (34,2 %). Permanente afgrøder, f.eks. vinmarker, oliventræer og frugtplantager, tegnede sig for en andel på 5,9 %, mens de resterende 0,2 % hovedsagelig kan tilskrives køkkenhaver.

Den relative betydning af agerjord varierer meget mellem EU's medlemsstater, idet dens andel af det udnyttede landbrugsareal spænder fra 35,6 % i Slovenien til 81,6 % i Ungarn, mens de nordiske medlemsstater Sverige (85,1 %), Danmark (91,5 %) og Finland (98,5 %) ligger over dette niveau, og Portugal (30,2 %) og Irland (21,0 %) ligger under. Andelen af permanente græs- og engarealer, der er forbundet med husdyrhold (navnlig inden for mejeriprodukter og fåreavl), oversteg 50 % i Luxembourg, Slovenien, Det Forenede Kongerige og Irland, mens den var under 2 % i Cypern, Finland og Malta. Permanente afgrøder tegner sig for mere end 10 % af det udnyttede landbrugsareal i de sydlige medlemsstater i forbindelse med dyrkning af druer, oliven og citrusfrugter, med den største andel registreret i Cypern (25,0 %).

Graf 6 præsenterer en mere detaljeret analyse af landbrugets arealanvendelse i EU-28. Mere end halvdelen af al agerjord blev udlagt til dyrkning af korn, som tegnede sig for en tredjedel (33,2 %) af det samlede udnyttede landbrugsareal i 2013. Permanente græs- og engarealer var overvejende græs- og engarealer, der havde en andel på 21,9 % af det samlede udnyttede landbrugsareal i forhold til andele på 11,4 % for overdrev og 0,8 % for permanente græs- og engarealer, der ikke anvendes til produktion, men er berettiget til støtte.

Datakilder og adgang til data

En omfattende undersøgelse af landbrugsbedrifterne gennemføres af EU-medlemsstaterne hvert 10. år (landbrugstællingen), og der gennemføres mellemliggende stikprøveundersøgelser tre gange mellem disse grundlæggende undersøgelser. EU's medlemsstater har indsamlet oplysninger hos de enkelte landbrugsbedrifter om:

  • arealanvendelse
  • antallet af husdyr
  • udvikling af landdistrikterne (f.eks. andre aktiviteter end landbrug)
  • forvaltning og forbrug af arbejdskraft i landbruget (herunder alder, køn og forhold til indehaveren).

Undersøgelsesdataene er aggregeret til forskellige geografiske niveauer (lande, regioner og i forbindelse med basisundersøgelser også kommuner) og inddelt efter størrelsesklasse, arealstatus, bedriftens juridiske status, målzone og bedriftstype.

Som forberedelse til 2010-undersøgelsen blev der udarbejdet et nyt retsgrundlag: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget.

Den basisenhed, der ligger til grund for undersøgelsen, er landbrugsbedriften, en teknisk-økonomisk enhed, der ledes under ét og fremstiller landbrugsprodukter. Indtil 2007 omfattede undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur alle landbrugsbedrifter med et udnyttet landbrugsareal (ULA) på mindst én hektar (ha) samt bedrifter med mindre end én hektar udnyttet landbrugsareal, hvis deres markedsmæssige produktion oversteg bestemte fysiske tærskler. I henhold til den nye lovgivning ændrede minimumstærsklen for bedrifter sig fra én hektar til fem hektar for 2010-undersøgelsen. Den nye tærskel på fem ha blev vedtaget i Tjekkiet, Tyskland og Det Forenede Kongerige. I Luxembourg blev tærsklen ændret til tre hektar, i Sverige til to hektar, og i Nederlandene var tærsklen et minimumstandardoutput på 3 000 EUR (se nedenfor for yderligere oplysninger).

Den nye lovgivning ændrede også undersøgelsens dækningsområde fra 99 % af standarddækningsbidraget til 98 % af ULA (ekskl. fælles arealer) og 98 % af husdyrene. Fælles arealer (jord delt af flere bedrifter) er ikke medregnet i ULA i Bulgarien, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Irland, Ungarn, Slovenien og Det Forenede Kongerige. I alle andre lande findes det enten ikke eller er blevet medtaget i undersøgelsen.

Standardoutput for et landbrugsprodukt (vegetabilsk eller animalsk) er den gennemsnitlige værdi af produktionen i producentpriser i euro pr. hektar eller pr. husdyr. Der er en regional koefficient for hvert produkt baseret på en gennemsnitsværdi over fem år. indtil 2007 benyttede undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur standarddækningsbidrag til at klassificere landbrugsbedrifterne efter driftsform og økonomisk størrelse, men dette blev erstattet af standardoutput i forbindelse med landbrugstællingen i 2010. Det skal bemærkes, at standardoutput ikke omfatter direkte betalinger.

Arbejdskraften inden for landbruget består af alle personer, der har afsluttet den obligatoriske skolepligtige alder, og som har udført landbrugsarbejde på den undersøgte bedrift i de 12 måneder indtil undersøgelsesdagen. Tallene omfatter indehavere, selv når de ikke arbejder på bedriften, mens deres ægtefæller kun medregnes, hvis de udfører landbrugsarbejde på bedriften. Indehaveren er den fysiske person (eller gruppe af personer) eller en juridisk person (f.eks. et kooperativ eller en anden institution), for hvis regning og i hvis navn bedriften drives, og som har det retlige og økonomiske ansvar for bedriften, dvs. den enhed eller person, som har den økonomiske risiko for bedriften. For en sammenslutning af bedrifter er det kun den vigtigste indehaver (én person), der medregnes. Den almindelige arbejdskraft inden for landbruget omfatter medhjælpende familiemedlemmer og fast fremmed arbejdskraft. En årsarbejdsenhed (ÅAE) svarer til det arbejde, der udføres af en person, som er beskæftiget på en landbrugsbedrift på fuld tid. Ved "fuldtidsarbejde" forstås det mindstetimeantal, der er fastsat i de nationale overenskomster. Hvis disse overenskomster ikke angiver timeantallet, anses 1 800 timer for at være mindstearbejdstimeantallet pr. år (225 arbejdsdage af hver otte timer).

Kontekst

Politikken for udvikling af landdistrikterne har til formål at forbedre: konkurrenceevnen inden for landbrug og skovbrug kvaliteten af miljøet og landskabet livskvaliteten i landdistrikterne og diversificeringen af økonomien i landdistrikterne. Da landbruget er blevet moderniseret og betydningen af industri og tjenesteydelser inden for økonomien på det seneste er steget, er landbruget blevet langt mindre vigtig som kilde til beskæftigelse. Følgelig kan der lægges større vægt på, hvor stor en rolle landmændene kan spille i udviklingen af landdistrikter, herunder skovbrug, biodiversitet, diversificering af økonomien i landdistrikterne for at skabe alternative arbejdspladser og miljøbeskyttelse i landdistrikterne.

Den fælles landbrugspolitik (FLP) er blevet reformeret hyppigt i et forsøg på at modernisere sektoren og gøre den mere markedsorienteret. Efter næsten to års forhandlinger mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet blev der den 26. juni 2013 indgået en politisk aftale om reformen af den fælles landbrugspolitik. Aftalen skulle føre til vidtrækkende ændringer: At gøre de direkte betalinger grønnere og mere retfærdige og styrke landbrugernes stilling i fødevareproduktionskæden og gøre den fælles landbrugspolitik mere effektiv og mere gennemsigtig, samtidig med at der reageres på udfordringerne i forbindelse med fødevaresikkerhed, klimaændringer, vækst og arbejdspladser i landdistrikterne, hvilket hjælper EU med at nå Europe 2020 Europa 2020-strategiens mål om at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I december 2013 blev den seneste reform af den fælles landbrugspolitik formelt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur er fortsat tilpasset med det formål at forsøge at levere rettidige og relevante oplysninger for at kunne analysere og følge denne udvikling.

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Hovedtabeller

Farm structure: historical data (1990-2007) (t_ef)

Database

Farm structure (ef)
Farm structure - 2008 legislation (from 2005 onwards) (ef_main)
Key farm variables (ef_kv)
Overview - Farm land use (ef_olu)
Overview - Farm livestock (ef_ols)
Overview - Farm labour force (ef_olf)
Farm land use - Arable land (ef_ala)
Farm land use - Permanent crops, other farmland, irrigation (ef_po)
Farm livestock and fodder crops (ef_lsf)
Farm labour force (ef_lf)
Other gainful activities and support for rural development (ef_oga)
Farm management and practises (ef_mp)
Survey on agricultural production methods (SAPM, 2010) (ef_pm)
Farm structure - 1998 legislation (1990-2007) (ef_historic)

Særligt afsnit

Metodologi / Metadata

Kildedata til tabeller, grafer og kort (MS Excel)

Andre oplysninger

Den vigtigste lovgivning

  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1166/2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget (undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur fra og med 2010)
  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 378/2014 af 3. april 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1166/2008 for så vidt angår finansieringsrammen for 2014-2018
  • Kommissionens forordning (EU) nr. 715/2014 af 26. juni 2014 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget for så vidt angår listen over de kendetegn, der skal indsamles i 2016-undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur

Gennemførelseslovgivning

Relateret og ældre lovgivning

Eksterne links


Retrieved from "https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Archive:Farm_structure_statistics/da&oldid=449494"