Archive:Statistikker om informationssamfundet – husstande og personer

This article is outdated and has been archived on 01/09/2017 - for recent information on this topic see the article Digital economy and society statistics - households and individuals .

Data fra juni 2015. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: juni 2017.

Graf 1: Husstandenes internetadgang og internetbredbåndsforbindelser, EU-28, 2007-2014
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_pibi_hiac) og (isoc_pibi_hba)

Graf 2: Husstandenes internetadgang, 2009 og 2014
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h)

Graf 3: Husstandenes internetadgang efter indkomstkvartil, 2014 (¹)
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_bde15b_h)

Graf 4: Hyppighed af internetanvendelse, 2014
(% af personer i alderen 16-74)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ifp_iu) og (isoc_ci_ifp_fu)

Graf 5: Personer, som anvendte internettet uden for hjemmet eller arbejdet, 2012 og 2014 (¹)
(% af personer i alderen 16-74)
Kilde: Eurostat (isoc_cimobi_dev)

Graf 6: Personer, som anvendte internettet til at deltage i sociale netværk, 2014
(% af personer i alderen 16-74)
Kilde: Eurostat (isoc_bde15cua)

Graf 7: Brug af lagring på internettet til at gemme og dele filer, 2014 (¹)
(% af personer i alderen 16-74)
Kilde: Eurostat (isoc_cicci_use)

Graf 8: Personer, der bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2012 og 2014
(% af personer i alderen 16-74)
Kilde: Eurostat (isoc_ec_ibuy)

Denne artikel indeholder nye statistiske data om flere forskellige aspekter af informationssamfundet (på engelsk) i Den Europæiske Union (EU) med fokus på tilgængeligheden af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og personers og husstandes anvendelse heraf. Udviklingen af informationssamfundet anses for at være afgørende for at opfylde de krav, der stilles af samfundet og den europæiske økonomi.

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) påvirker menneskers dagligdag på mange forskellige måder, både på arbejdspladsen og i hjemmet, f.eks. i forbindelse med kommunikation og onlinehandel. EU's politikker på dette område spænder fra regulering af hele områder, såsom e-handel, til forsøg på at beskytte den enkeltes privatliv.

Vigtigste statistiske resultater

Internetadgang

IKT er blevet alment tilgængelig for befolkningen både med hensyn til adgang og pris. En grænse blev overskredet i 2007, da et flertal (55 %) af husstandene i EU-28 havde internetadgang. Denne andel fortsatte med at stige og nåede op på 81 % i 2014, en stigning på yderligere 2 procentpoint i forhold til 2013.

Udbredt og billig adgang til bredbånd er en af metoderne til at fremme et videnbaseret og velinformeret samfund. I alle medlemsstaterne var bredbånd langt den mest almindelige form for internetadgang. Det blev anvendt af 78 % af husstandene i EU-28 i 2014 – en stigning på 36 procentpoint siden 2007 – se graf 1.

Den største andel (96 %) af husstande med internetadgang i 2014 blev registreret i Luxembourg og Nederlandene (se graf 2), mens Danmark, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige også oplyste, at mindst 9 ud af 10 husstande havde internetadgang i 2014. Den mindste andel af husstande med internetadgang blandt EU-medlemsstaterne blev registreret i Bulgarien (57 %). Der var imidlertid en hurtig vækst i husstandenes adgang til internettet i Bulgarien, idet andelen af husstande med internetadgang steg med 27 procentpoint mellem 2009 og 2014. Denne stigning blev blandt EU-medlemsstaterne kun overgået i Grækenland (28 procentpoint). Stigningen i Tyrkiet var en anelse større med 30 procentpoint. Tjekkiet, Rumænien, Estland, Spanien, Ungarn og Italien registrerede også stigninger på 20 procentpoint eller mere i den samme periode. Relativt små stigninger blev ikke overraskende registreret i en række medlemsstater, der allerede var tæt på mætningspunktet, såsom Sverige og Nederlandene, selvom Litauen rapporterede den næstmindste stigning (6 procentpoint) trods det, at kun en relativt lille andel havde internetadgang (66 % i 2014).

Af graf 3 fremgår det, at indkomstniveauet kan påvirke husstandenes internetadgang. For EU-28 var andelen af husstande med internetadgang i 2014 60 % blandt husstande i første indkomstkvartil (de 25 % af husstandene, der havde de laveste indkomster), større for det andet og tredje indkomstkvartil og endelig 97 % blandt husstandene i det fjerde indkomstkvartil (de 25 % af husstandene, der havde de højeste indkomster). Hver eneste EU-medlemsstat havde det samme grundlæggende mønster med den mindste andel med internetadgang registreret for det første indkomstkvartil, større andele for de næste kvartiler og den største andel for det fjerde indkomstkvartil. Medlemsstater med generel meget udbredt adgang til internettet, såsom Nederlandene og Luxembourg, rapporterede ikke overraskende relativt små forskelle for så vidt angår internetadgang mellem indkomstkvartilerne. Derimod blev der generelt konstateret store forskelle blandt de medlemsstater, der overordnet set havde lavere rater af internetadgang. Det var hovedsagelig i de sydlige og østlige EU-medlemsstater og de baltiske medlemsstater.

Blandt husstandene i det fjerde indkomstkvartil var der relativt lille forskel på EU-medlemsstaterne for så vidt angår andelen af husstande med internetadgang, idet andelen gik fra 93 % i Bulgarien til 100 % i Luxembourg, og kun Italien (90 %; 2013-data) og Rumænien (85 %) lå under dette interval. Blandt husstandene i det første indkomstkvartil var der meget større forskelle blandt medlemsstaterne for så vidt angår andelen af husstande med internetadgang, idet andelen gik fra 29 % i Rumænien og Litauen til 89 % i Luxembourg og Nederlandene, idet Bulgarien (15 %) lå under dette interval.

Brug af internettet

I begyndelsen af 2014 anvendte godt tre fjerdedele (78 %) af alle personer i EU-28 i alderen 16-74 år internettet (mindst én gang i løbet af de tre seneste måneder inden undersøgelsesdatoen). Mindst 9 ud af 10 personer i Danmark, Luxembourg, Nederlandene, Sverige, Finland og Det Forenede Kongerige anvendte internettet. Til sammenligning anvendte under to tredjedele af alle personer i alderen 16-74 år internettet i Portugal, Grækenland, Italien, Bulgarien og Rumænien.

Andelen af EU-28's befolkning, der aldrig havde anvendt internettet, var 18 % i 2014, hvilket var 2 procentpoint under det foregående år og mindre end de 30 %, det var i 2009. Der er fastsat et mål for 2015 i den digitale dagsorden om, at der kun må være højst 15 % af befolkningen i EU-28, der aldrig har anvendt internettet.

I 2014 brugte næsten to tredjedele (65 %) internettet dagligt – se graf 4 – og yderligere 10 % brugte det mindst én gang om ugen (men ikke hver dag). Som sådan var 75 % regelmæssige brugere (mindst én gang om ugen) af internettet, hvorved anvendelsen — et år inden fristen — opfylder den digitale dagsordens mål om 75 % (der var fastsat for 2015). Når man ser på internetbrugerne i EU, gik andelen af daglige brugere fra 60 % i Rumænien og 76 % i Tjekkiet og Polen til 90 % i Nederlandene, Luxembourg (92 %) og Italien (94 %). Norge (93 %) og Island (95 %) rapporterede også en stor andel af daglige internetbrugere ud af alle internetbrugerne.

I graf 5 ses der på anvendelsen af mobilt internet, med andre ord anvendelse af internettet på en bærbar computer eller en håndholdt enhed via mobil- eller wififorbindelser uden for hjemmet eller arbejdspladsen. I grafen sammenlignes data for 2012, hvor 36 % af alle personer i alderen 16-74 i EU-28 anvendte en mobil enhed til at gå på internettet, med data for 2014, hvor denne andel var steget til 51 %. De mest almindelige mobile enheder til at gå på internettet var mobiltelefoner eller smartphones, laptops, notebooks, netbooks eller tablets. Sverige, Danmark og Det Forenede Kongerige registrerede den største andel af anvendelse af mobilt internet i 2014, idet omkring tre fjerdedele af alle personer i alderen 16-74 anvendte mobilt internet. Til sammenligning anvendte omkring en fjerdedel af alle personer i Bulgarien, Rumænien og Italien internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen.

En af de mest almindelige onlineaktiviteter i EU-28 i 2014 var deltagelse i sociale netværk. Næsten halvdelen (46 %) af alle personer i alderen 16-74 anvendte internettet til sociale netværk, f.eks. ved at bruge websteder som Facebook eller Twitter.

Mindst 6 ud af 10 personer i Danmark, Sverige, Ungarn, Luxembourg og Det Forenede Kongerige anvendte sociale netværk, hvilket også var tilfældet i Island og Norge. Andelen i Nederlandene (59 %) var lige under dette niveau. I den anden ende af skalaen var der fire EU-medlemsstater, hvor færre end 4 ud af 10 personer anvendte sådanne websteder, nemlig Frankrig, Polen, Italien og Rumænien. Dette var også tilfældet i Tyrkiet.

Anvendelse af cloudcomputing til at gemme og dele filer

Tjenester baseret på cloudcomputing giver brugerne mulighed for at lagre filer eller anvende software, der kører over internettet, mens det ligger på en server. Cloudtjenester er sammenlignet med webtjenester et relativt nyt fænomen, hvormed man kan netværke socialt, lytte til musik eller se film. En af de største udfordringer, man står over for, når man måler anvendelsen af cloudtjenester, er at skelne klart mellem disse og andre onlinetjenester. To indikatorer vedrørende anvendelsen af cloudtjenester til at gemme og dele filer fremgår af graf 7. I 2014 gemte en ud af fem (21 %) personer i alderen 16-74 i EU-28 filer på lagerplads på internettet, dvs. de anvendte cloudtjenester. Mere end hver tredje person i Nederlandene, Sverige, Luxembourg, Det Forenede Kongerige og Danmark anvendte lagerplads på internettet til at gemme filer, mens disse tjenester blev anvendt til dette formål af færre end 1 ud af 10 personer i Litauen, Polen og Rumænien.

Sammenlignet med andre former for elektronisk fildeling blev lagerplads på internettet anvendt sjældnere til dette formål, som det fremgår af mere detaljerede resultater (se artiklen om internet- og cloudtjenester). Mens 15 % befolkningen i EU-28 anvendte lagerplads på internettet til at dele filer i 2014, så anvendte en større andel e-mailprogrammer (44 %), USB-nøgler, DVD'er eller Bluetooth (30 %) eller personlige websteder og sociale netværkstjenester (28 %). De fleste brugere af cloudtjenester var glade for, hvor let det er at tilgå filer fra forskellige enheder eller steder. En betydelig del af befolkningen har dog endnu ikke hørt om cloudtjenester, selv om de er internetbrugere. Bekymringer omkring sikkerhed og privatlivets fred var en væsentlig faktor, der afholdt nogle af de internetbrugere, der havde hørt om disse tjenester, fra at anvende dem.

Bestilling af varer og tjenester

Andelen af personer i alderen 16-74 i EU-28, der har bestilt varer eller tjenester over internettet til privat brug, er steget og nåede i 2014 op på 50 %, hvilket var en stigning på 6 procentpoint sammenlignet med 2012 (se graf 8). Som sådan blev målet i den digitale dagsorden om, at 50 % af befolkningen skulle købe ind online i 2015 nået et år tidligere end planlagt. Mere end to tredjedele af alle personer i Det Forenede Kongerige, Danmark, Sverige, Luxembourg, Nederlandene, Tyskland og Finland bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet, mens andelen i Italien og Bulgarien var tættere på en ud af fem og omkring en ud af ti i Rumænien. Den største stigning i procentpoint mellem 2012 og 2014 blev konstateret i Estland, hvor andelen steg med hele 26 procentpoint fra 23 % i 2012 til 49 % i 2014. Den næststørste stigning blandt EU-medlemsstaterne var i Tjekkiet (11 procentpoint). Der blev konstateret en stigning på 12 procentpoint i Island.

Datakilder og adgang til data

Den hurtige teknologiske udvikling på områder med relation til internettet og andre nye IKT-applikationer udgør en udfordring for statistikker. Der er som sådan sket en betydelig udvikling på dette område, og statistiske værktøjer er blevet tilpasset, så de opfylder nye krav om data. Statistik på dette område revurderes årligt for at opfylde brugernes behov og afspejle den hurtige teknologiske udvikling.

Denne tilgang afspejles i Eurostats undersøgelser af husstandes og personers anvendelse af IKT. Denne årlige undersøgelse anvendes til benchmarking af IKT-dreven udvikling ved både at følge udviklingen i kernevariablerne over tid og ved at se nærmere på andre aspekter på et bestemt tidspunkt. Mens undersøgelsen indledningsvis var koncentreret om adgangs- og forbindelsesspørgsmål, er dens omfang efterfølgende blevet udvidet til at dække en række emner (f.eks. e-forvaltning og e-handel) og socioøkonomiske analyser (såsom regional diversitet, kønsspecificitet, alders- og uddannelsesmæssige forskelle og forskelle i personers beskæftigelsessituation. Undersøgelsens omfang med hensyn til forskellige teknologier er også tilpasset, så den dækker nye produktgrupper og måder at levere kommunikationsteknologi til slutbrugerne på.

Dækning og definitioner

Husstandsundersøgelsen omfatter husstande med mindst ét medlem i aldersgruppen 16-74 år. Husstandenes internetadgang angiver den procentdel af husstande, der har internetadgang, så alle i husstanden kan anvende internettet i hjemmet, hvis det ønskes, også blot til at afsende en e-mail.

Internetbrugere defineres som alle privatpersoner i alderen 16-74 år, som havde anvendt internettet i de seneste tre måneder inden undersøgelsen. Regelmæssige internetbrugere er personer, som anvendte internettet gennemsnitligt mindst én gang om ugen i de seneste tre måneder inden undersøgelsen.

Referenceperioden for denne undersøgelse var det første kvartal af 2014. Undersøgelsesperioden var det andet kvartal i de fleste lande. Et særligt modul om cloudcomputing indgik i 2014-undersøgelsen, og et modul om mobil internetanvendelse indgik i 2012-undersøgelsen.

De mest almindeligt anvendte fastnetsteknologier til internetadgang er opdelt i bredbånd og opkaldsadgang over en normal telefonlinje eller ISDN. Bredbånd omfatter digitale abonnentlinjer (DSL) og anvender teknologi, der transporterer data ved høj hastighed. Bredbåndsforbindelser er defineret ved at have en større kapacitet end ISDN, dvs. mindst 144 kbit/s. I hjemmet bruges stationære og bærbare computere ofte til at få internetadgang.

Mobil internetanvendelse defineres som anvendelse af internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen på bærbare computere eller håndholdte enheder via mobiltelefonnet eller trådløse forbindelser.

Cloudcomputingtjenester tilbyder lagerplads på internettet til at gemme filer med eller uden yderligere mulighed for at dele eller redigere uploadede filer. Undersøgelsen om husstande og personers anvendelse af IKT adresserede anvendelsen af cloudtjenester til private formål.

Personers bestillinger af varer og tjenesteydelser omfatter de seneste 12 måneder inden undersøgelsen og omfatter bekræftede reservationer angående indkvartering eller rejser, køb af finansielle investeringer, telekommunikationstjenester, videospil eller software samt informationstjenester på internettet, som der betales for direkte. Varer og tjenesteydelser, der fås gratis via internettet, er ikke inkluderet. Bestillinger foretaget via manuelt skrevne e-mails, SMS'er eller MMS'er er heller ikke inkluderet.

Kontekst

Bredbåndsteknologi anses for at være vigtig ved måling af adgang til og brug af internettet, da teknologien giver brugerne mulighed for hurtig overførsel af store mængder data og holder bredbåndslinjen åben. Adgangen til bredbånd anses for at være en nøgleindikator på IKT-politikområdet. Udbredt adgang til internettet via bredbånd ses som en væsentlig faktor i udviklingen af avancerede tjenester på internettet, f.eks. e-business, e-forvaltning eller e-læring. Digitale abonnentlinjer (DSL) er fortsat den primære form for levering af bredbåndsteknologi, selv om alternativer såsom brugen af kabel, satellit, optiske fibre og trådløs adgang (wireless local loops - WLL) bliver stadig mere udbredt.

I maj 2010 vedtog Europa-Kommissionen sin meddelelse om en digital dagsorden for Europa (KOM(2010) 245 endelig), en strategi for en blomstrende digital økonomi inden udgangen af 2020. Den digitale dagsorden er et af de syv flagskibsinitiativer under Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skitserer politikker og tiltag, der har til formål at maksimere fordelen ved den digitale tidsalder for alle dele af samfundet og økonomien. Dagsordenen fokuserer på syv indsatsområder: oprettelsen af et digitalt indre marked, større interoperabilitet, forbedring af tilliden til og sikkerheden ved internettet, tilvejebringelse af meget hurtigere internetadgang, tilskyndelse til investering i forskning og udvikling, styrkede digitale færdigheder og øget integration i informationssamfundet samt anvendelse af IKT til at løse de udfordringer, samfundet står overfor, f.eks. klimaændringer og den aldrende befolkning.

Europa-Kommissionen vedtog i 2012 meddelelsen "Udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa" (COM(2012) 529). Den bredere politiske interesse i EU fokuserer på at muliggøre og lette en hurtigere tilegnelse af cloudcomputing i alle økonomiens sektorer. Cloudcomputing er en af de strategiske digitale teknologier, der anses for at være en vigtig faktor for produktivitet og bedre tjenester.

Europa-Kommissionen vedtog i maj 2015 en strategi for et digitalt indre marked i EU (på engelsk) (COM(2015) 192), som er en af dets topprioriteter. Denne strategi omfatter 3 områder:

fremme bedre onlineadgang til varer og tjenesteydelser i EU
udforme et optimalt miljø, så digitale netværk og tjenester kan udvikle sig
sikre, at den europæiske økonomi og industri fuldt ud udnytter den digitale økonomi som en potentiel drivkraft bag vækst.