Statistics Explained

Boligstatistikker

This article has been archived, for updated data see Living conditions in Europe - housing.


Data fra maj 2020.

Planlagt opdatering af artiklen: oktober 2021.

Højdepunkter

Et flertal af befolkningen i samtlige af EU's 27 medlemsstater boede i ejerbolig i 2018, men andelen varierede fra 51,4 % i Tyskland til 96,4 % i Rumænien. Gennemsnittet i EU-27 lå på 70,0 %.

I 2018 boede over 17,1 % af indbyggerne i EU-27 i overfyldte boliger. Rumænien (46,3 %) havde den højeste andel blandt EU's 27 medlemsstater.

I EU-27 var 4,3 % af befolkningen i 2018 ramt af alvorlig boligmangel.

Blandt EU's 27 medlemsstater var de lejere, der var mest overbebyrdede af boligudgifter (i markedspriser) i 2018, at finde i Grækenland, hvor 83,1 % af lejerne brugte mere end 40 % af deres indkomst på boligudgifter.

[[File:Housing statistics interactive_SILC2020-DA.XLSX]]

Husstande, hvor de samlede boligudgifter udgør 40 % eller mere af den disponible indkomst: andel af befolkningen, 2018

  • Island (IS): 2016. Montenegro (ME) og Tyrkiet (TR): 2017.
  • Kilde: Eurostat (onlinedatakode: ilc_lvho07c)

Denne artikel giver et overblik over de seneste boligstatistikker i Den Europæiske Union (EU), Det Forenede Kongerige, tre af EFTA-landene og fire af kandidatlandene med fokus på boligtyper, ejerform (eje kontra leje), boligkvalitet samt prisoverkommelighed.

Adgangen til anstændige boliger til overkommelige priser i et sikkert miljø er et grundlæggende behov og betragtes af mange som en menneskeret. At imødekomme dette behov, der formodes at afbøde fattigdom og social udstødelse, er fortsat en stor udfordring i en række europæiske lande.

Hele artiklen

Boligtype

I 2018 boede 46,0 % af befolkningen i EU-27 i lejlighed, knap en femtedel (18,6 %) boede i række-, kæde- og dobbelthus og lige godt en tredjedel (34,7 %) boede i parcelhus (se graf 1).

Blandt EU's medlemsstater var andelen af personer, der boede i lejlighed, i 2018 mindst 60,0 % i Letland (66,2 %), Spanien (64,9 %), Estland (61,5 %) og Grækenland (60,6 %), tæt efterfulgt af Litauen (59,5 %). En lignende høj andel boede i lejlighed i Schweiz (62,5 %). Blandt EU's medlemsstater var andelen af personer, der boede i parcelhus, størst i Kroatien (69,7 %), Slovenien (66,2 %), Rumænien (65,2 %) og Ungarn (64,6 %); Danmark og Polen var de eneste andre medlemsstater, hvor et flertal af befolkningen boede i parcelhus. En høj andel af befolkningen, der boede i parcelhus, blev også indberettet af Nordmakedonien (74,6 %), Serbien (63,6 %) og Norge (57,5 %). De højeste andele af bolkningen, der boede i række-, kæde- og dobbelthus, blandt medlemsstaterne blev indberettet af Nederlandene (58,0 %), Irland (52,1 %), Malta (41,5 %) og Belgien (40,6 %). De var de eneste medlemsstater, hvor mere end to femtedele af befolkningen boede i række-, kæde- og dobbelthus. I Det Forenede Kongerige var andelen endnu højere, nemlig 60,8 %.

Graf 1: Befolkningens fordeling efter boligtype, 2018
(%)
Kilde: Eurostat (ilc_lvho01)

Ejerform

I 2018 boede hver fjerde (24,9 %) indbygger i EU-27 i en ejerbolig, for hvilken der var et udestående lån eller realkreditlån, mens mere end to ud af fem (45,1 %) boede i en ejerbolig uden lån eller realkreditlån (se graf 2). Syv ud af ti (70,0 %) personer i EU-27 boede således i en ejerbolig, mens hver femte (20,8 %) boede til leje i en bolig med markedsreguleret husleje, og ca. hver tiende (9,3 %) boede til leje i en bolig med nedsat eller ingen husleje.

Graf 2: Befolkningens fordeling efter boligejerform, 2018
(%)
Kilde: Eurostat (ilc_lvho02)

Over halvdelen af befolkningen i samtlige EU's medlemsstater boede i ejerbolig i 2018, hvor andelen varierede fra 51,4 % i Tyskland til 96,4 % i Rumænien. I Schweiz var andelen af personer, der boede i lejebolig, derimod større end andelen personer, der boede i ejerbolig, da hele 57,5 % af befolkningen boede i lejebolig.

I Nederlandene (60,5 %) og Sverige (51,7 %) boede over halvdelen af befolkningen i ejerbolig med et udestående lån eller realkreditlån. Det samme var tilfældet i Island (63,9 %, data fra 2016) og Norge (60,1 %).

Andelen af personer, der boede i en lejebolig med markedsreguleret husleje i 2018, var under 10,0 % i 11 af EU's medlemsstater. I modsætning hertil boede ca. to tredjedele af befolkningen i Tyskland (40,8 %) og Danmark (39,4 %) i lejebolig med markedsreguleret husleje, og det samme gjorde over en tredjedel af befolkningen i Sverige (35,0 %), omkring tre ud af ti personer i Nederlandene (30,2 %) og Østrig (29,7 %) og omkring en femtedel i Luxembourg (23,4 %), Grækenland (21,3 %) og Belgien (19,4 %). Andelen af befolkningen, der boede i en lejebolig med markedsreguleret husleje, var endnu større i Schweiz, nemlig lidt over halvdelen (51,1 %).

Andelen af befolkningen, som boede i en bolig med nedsat eller ingen husleje var mindre end 20,0 % i alle EU-medlemsstaterne og de otte lande uden for EU, for hvilke der vises data.

Boligkvalitet

Én af de væsentligste dimensioner ved vurderingen af boligkvaliteten er rådigheden over tilstrækkelig plads i boligen. Overbelægningsandelen betegner andelen af mennesker, som bor i en overfyldt bolig, hvilket defineres af det antal værelser, den pågældende husstand har til rådighed, husstandens størrelse, medlemmernes alder og disses familiemæssige situation.

I 2018 boede 17,1 % af befolkningen i EU-27 i overfyldte boliger.

Den største overbelægningsandel i EU's medlemsstater (se graf 3) blev registreret i Rumænien (46,3 %), mens der blev registreret en overbelægningsandel på over 50 % i Montenegro (57,7 %, data fra 2017) og Serbien (53,3 %). Cypern (2,5 %), Irland (2,7 %), Malta (3,4 %), Nederlandene (4,1 %) og Spanien (4,7 %) indberettede de mindste overbelægningsandele, samtlige under 5,0 %, mens syv andre medlemsstater plus Det Forenede Kongerige, Norge, Schweiz og Island (data fra 2016) indberettede, at under 10,0 % af deres respektive befolkninger boede i overfyldte boliger.

Graf 3: Overbelægningsandele, 2018
(%)
Kilde: Eurostat (ilc_lvho05a)

I den del af befolkningen, der er udsat for fattigdomsrisiko (dvs. personer, som bor i en husstand med en ækvivaleret disponibel indkomst pr. person, der er under 60 % af den nationale median), var overbelægningsandelen i EU-27 på 28,9 % i 2018, hvilket var 11,8 procentpoint mere end befolkningen som helhed (se graf 3).

De højeste overbelægningsandele blandt den del af befolkningen, der er udsat for fattigdomsrisiko, blev registreret i Rumænien (58,3 %), Slovakiet (55,6 %), Polen (49,8 %), Bulgarien (48,6 %) og Letland (47,0 %). Der blev også indberettet høj overbelægningsandel blandt fattigdomstruede personer i Tyrkiet (70,7 % data fra 2017), Montenegro ( 69,6 %, data fra 2017), Nordmakedonien og Serbien (begge 60,6 %). I modsatte ende af skalaen blev de laveste overbelægningsandele blandt fattigdomstruede personer registreret i Malta (7,0 %), Cypern (5,2 %) og Irland (4,2 %). Disse tre lande var de eneste EU-medlemsstater, der indberettede, at færre end 1 i 10 fattigdomstruede personer levboede i overfyldte boliger, hvilket ligeledes var tilfældet i Det Forenede Kongerige (9,8 %).

Ud over overbelægning tages der også hensyn til andre aspekter af mangelfulde boligvilkår — f.eks. mangel på bade- eller toiletfaciliteter, et utæt tag i boligen eller en bolig, som anses for at være for mørk — for at få en mere komplet indikator for boligkvaliteten. Andelen udsat for alvorlig boligmangel defineres som andelen af befolkningen, der bor i en bolig, som anses for at være overfyldt, mens den samtidig lider under mindst et af de førnævnte aspekter af mangelfulde boligvilkår.

I EU-27 som helhed var 4,3 % af befolkningen berørt af alvorlig boligmangel i 2018.

I tre af EU's medlemsstater var mere end 1 ud af 10 personer ramt af alvorlig boligmangel i 2018: Bulgarien registrerede en andel på 10,1 %, mens andelen var endnu højere i Letland (14,9 %) og Rumænien (16,1 %). Det samme gjorde sig gældende alle de kandidatlande, for hvilke der vises data (fra 2017 eller 2018) i graf 4. Omvendt var under 1,0 % af befolkningen i Finland (0,9 %) og Irland (0,8 %) ramt af alvorlig boligmangel i 2018, og det samme gjaldt Norge.

Graf 4: Alvorlig boligmangel, 2017 og 2018
(%)
Kilde: Eurostat (ilc_mdho06a)

Den samlede andel af befolkningen i EU-27, der er udsat for alvorlig boligmangel, faldt en smule mellem 2017 og 2018 (med 0,2 procentpoint). Blandt EU-medlemsstaterne blev de største stigninger i andelen af personer med alvorlig boligmangel indberettet i Frankrig, hvor andelen steg med 0,6 procentpoint mellem 2017 og 2018 samt Danmark, Tyskland og Spanien, hvor den steg med 0,5 procentpoint. Langt den største mindskning blandt EU's medlemsstater sås i Ungarn, hvor satsen faldt med 8,4 procentpoint fra 15,9 % til 7,5 %. Dog skal det bemærkes, at der her var et afbrud i dataserien. Fald på mellem 1,1 og 1,5 procentpoint blev konstateret i Slovakiet, Litauen, Østrig, Polen og Rumænien. Der blev også konstateret et forholdsvis stort fald (3,4 procentpoint) i Serbien.

Tilgængelighed af boliger til overkommelige priser

I 2018 boede 9,6 % af befolkningen i EU-27 i husstande, som brugte mindst 40 % af deres ækvivalerede disponible indkomst på boligudgifter.

Andelen af befolkningen, hvis boligudgifter oversteg 40 % af deres ækvivalerede disponible indkomst var højest for lejere med markedsregulerede huslejer (25,1 %) og lavest for personer i ejerboliger med lån eller realkreditlån (4,0 %) (se tabel 1).

Tabel 1: Procentdel af befolkningen i husstande, hvor de samlede boligudgifter udgør 40 % eller mere af den disponible indkomst, opdelt efter ejerform, 2018
(%)
Kilde: Eurostat (ilc_lvho07c)

Gennemsnittet for EU-27 dækker over betydelige forskelle medlemsstaterne imellem: Ved det ene yderpunkt var der en række lande, hvor en forholdsvis lille del af befolkningen boede i husstande med boligudgifter, som oversteg 40 % af deres disponible indkomst i 2018, navnlig Malta (1,7 %) og Cypern (2,0 %). Ved det andet yderpunkt brugte to ud af fem personer (39,5 %) i Grækenland og mere end hver sjette (17,9 %) i Bulgarien over 40 % af deres ækvivalerede disponible indkomst på boligen, og den tilsvarende andel var én ud af syv i Danmark (14,7 %) og Tyskland (14,2 %).

Med hensyn til den ejerform med den største andel af befolkningen, hvis boligudgifter oversteg 40 % af deres disponible indkomst, nemlig lejere med markedsreguleret husleje, var der også store forskelle EU-medlemsstaterne imellem. I 2018 var der seks medlemsstater, hvor over en tredjedel af befolkningen, som boede i lejebolig med markedsreguleret husleje, brugte over 40 % af deres ækvivalerede disponible indkomst på boligudgifter. Andelen var over to femtedele i Rumænien (46,3 %) og Ungarn (46,9 %), halvdelen i Bulgarien (50,1 %) og over fire femtedele (83,1 %) i Grækenland. I modsatte ende af skalaen finder man Malta (12,1 %), Letland (11,5 %) og Cypern (11,3 %), som indberettede de laveste andele af lejere med markedsregulerede huslejer, hvor de samlede boligudgifter udgjorde 40 % eller mere af den disponible indkomst.

Kildedata til tabeller og grafer

Datakilder

De data, der brugt i denne artikel, stammer primært fra mikrodata fra EU-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC). EU-SILC-undersøgelsen foretages årligt og er den vigtigste undersøgelse, som måler indkomst og levevilkår i Europa. Referencepopulationen er alle private husstande og deres medlemmer, som boede på en EU-medlemsstats område på tidspunktet for dataindsamlingen. Personer, der bor i kollektive husstande og institutioner, indgår normalt ikke i målpopulationen. Dataene for EU og euroområdet er baseret på et befolkningsvægtet gennemsnit af de nationale data.

Følgende notation anvendes i tabellerne i denne artikel:

Værdi i kursiv    dataværdien er en fremskrivning, foreløbig eller anslået og vil således sandsynligvis skulle justeres
: ikke tilgængelig, fortrolig eller upålidelig værdi.

Kontekst

Boligforholdene påvirker folks livskvalitet på mange måder: Boligen giver folk husly, sikkerhed, privatliv og plads til at slappe af, lære, arbejde og leve. Boligforholdene kan også ses i sammenhæng med lokalmiljøet, hvad angår adgang til børnepasning, uddannelsessteder, arbejdspladser, fritidstilbud, indkøbsmuligheder, offentlige tjenester, m.v. For mange husstande spiller finansiering af en bolig, uanset om den ejes eller lejes, en stor rolle, der ofte hænger sammen med boligkvaliteten.

EU har ikke noget særligt ansvar med hensyn til boliger. Det er snarere de nationale regeringer, der udvikler deres egen boligpolitik. Ikke desto mindre står mange af EU's medlemsstater over for de samme udfordringer, f.eks. med hensyn til fornyelse af boligmassen, byplanlægning og modvirkning af uhæmmet byspredning, fremme af bæredygtig udvikling, hjælp til at få unge og sårbare grupper ind på boligmarkedet eller fremme af energieffektiviteten blandt husejere.

Spørgsmål vedrørende socialt boligbyggeri, hjemløshed eller integration indtager en vigtig plads på EU's socialpolitiske dagsorden. I artikel IV-34 i EU's charter om grundlæggende rettigheder står der, at "for at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler, efter de bestemmelser, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning og praksis". I denne sammenhæng nåede Det Europæiske Råds møde i Nice i 2000 til enighed om en række fælles mål for EU's strategi om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, herunder to mål vedrørende boliger, nemlig "gennemførelse af politikker, som har til formål at give alle adgang til en anstændig og sund bolig, samt grundlæggende tjenesteydelser, som er nødvendige for at leve et normalt liv under hensyntagen til lokale forhold (elektricitet, vand, varme osv.)" og "gennemførelse af politikker med henblik på at undgå forstyrrelser af levevilkårene, som kan føre til social udstødelse, især hvad angår tilfælde af overdreven gældsættelse, udelukkelse fra skolegang eller tab af bolig". Dette mandat blev udvidet i 2010, hvor den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (COM(2010) 758 final) fastlagde en række foranstaltninger til at nedbringe antallet af personer, som er truet af fattigdom eller social udstødelse med mindst 20 mio. mennesker i 2020 (i forhold til 2008) – se også artiklen om risiko for fattigdom eller social udstødelse.

Direkte adgang til

Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Visualiseringer




Living conditions (t_ilc_lv)
Housing conditions (t_ilc_lvho)
Overcrowding rate (t_ilc_lvho_or)
Housing cost burden (t_ilc_lvho_hc)
Material deprivation (t_ilc_md)
Housing deprivation (t_ilc_mdho)
Living conditions (ilc_lv)
Housing conditions (ilc_lvho)
Overcrowding rate (ilc_lvho_or)
Under-occupied dwellings (ilc_lvho_uo)
Housing cost burden (ilc_lvho_hc)
Material deprivation (ilc_md)
Housing deprivation (ilc_mdho)
Retrieved from "https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Archive:Housing_statistics/da&oldid=523329"